11. december 2014

Integrationen i Øresundsregionen kræver nye strategier

integration

Stort dansk-svensk forsknings- og udviklingsprojekt har kortlagt internationaliseringen i Øresundsregionen. Resultaterne præsenteres 12. december i København, hvor projektet bl.a. lancerer et nyt socialt medie for forskere på tværs af sundet.

Er man international, når man kører over Øresundsbroen? Er østdanskerne i Hovedstadsregionen integreret i Sydsverige? Er sydsvenskere en naturlig del af Københavns opland?

Foto: Scott Thomas, flickr.com, CC BY-SA 2.0Når man passerer broen er man i princippet international, man krydser en national grænse – men det opleves ikke sådan. Tror vi, at vi er så ens i regionen, at vi glemmer de forskelle, der står i vejen for integration?

På konferencen ’ Broens betydning - dengang, nu og i morgen’ fredag d. 12. december fremlægger en række danske og svenske forskere resultater af forskning og udvikling i - og tanker om - integrationen i Øresundsregionen. Det sker som afslutning på et omfattende EU-finansieret projekt ’Närinternationalisering i Öresundregionen’, der siden 2010 har analyseret interaktionen på tværs af sundet.

- For 100 år siden var forbindelsen i regionen uproblematisk. I dag er billedet langt mere nuanceret. Vores projekt har fra en række vinkler set på udviklingen, og vi kan slå fast, at hvis vi skal skabe en sammenhængende region mellem Sydsverige og København, er det nødvendigt at udvikle en mere offensiv strategi. Den ideologi, der står til tjeneste, som det er nu, er en romantisk ide om det gamle Norden. Den vil vi gerne sende på pension til fordel for en kosmopolitisk strategi som tager udgangspunkt i, at skridtet til Sverige hhv. Danmark blot er det første skridt ud i den store verden, siger Frans Gregersen, professor og leder af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet.

- I dag er der stor trafik fra Sydsverige mod København på arbejdsmarkedet, men det går ikke den anden vej. Vi ser, hvordan svenske medarbejdere pragmatisk tilpasser deres sprog ved bl.a. så vidt muligt at undgå den skånske dialekt. Idéen om nabosprog, der er tæt forbundne, er ikke længere funktionel, bl.a. fordi en hel del mennesker i regionen ikke har dansk eller svensk som deres første sprog, siger Frans Gregersen. Han fortsætter:

-Projektet handler opdage de små forskelle for at kunne komme ud i det store. I København skal universitetet opfatte svenskundervisning som noget andet end på Aarhus Universitet på grund af geografien.  

Ikke længere nabosprog

På konferencen medvirker bl.a. Robert Zola Christensen, der via undersøgelser af undervisning i svensk og dansk på universiteter på begge sider af Øresund kan påvise, hvordan idéen om dansk og svensk som nabosprog står i vejen for sprogindlæring. Bl.a. på grund af den demografiske udvikling i regionen er det i dag mere givtigt pædagogisk at opfatte dansk og svensk som fremmedsprog. I Sydsverige er dansk lige så eksotisk som fransk for de unge mennesker, så det giver i dag bedre mening at anvende en egentlig fremmedsprogpædagogisk tilgang i undervisningen.  

Et andet blik på sprogets udvikling kommer fra Anna Smedberg Bondesson fra Högskolan i Kristianstad, der i sin nye bog 'Ditt språk i min mun', som udkommer på konferencen, leverer en frontberetning fra undervisning af danskere i svensk.
På konferencen lanceres også et nyt socialt medie, et internationalt webcommunity, som gør det muligt for undervisere og forskere med professionel interesse i det skandinaviske at arbejde sammen om at udveksle erfaring og udvikle løsninger for Øresundsregionen indbyggere. Der præsenteres tre projekter som alle har udnyttet eller vil komme til at udnytte dette nye værktøj.

Tid og sted

Broens betydning - dengang, nu og i morgen – konference om närinternationalisering i Øresundsregionen.
12. december kl.  8.30-19.00, KUA1, 23.0.50, Njalsgade 125, Kbh. S.

Kontakt

Professor Frans Gregersen
Sprogforandringscentret, Københavns Universitet
Mobil: 27 51 64 35

Kommunikationsmedarbejder Henrik Friis
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 20 56 91 12