07. marts 2013

Mobiltelefonen har givet kineserne stemme

Mobilkommunikation

Der er over en milliard mobilabonnenter i Kina, og flere og flere af dem bruger teknologien til at udtrykke deres holdninger og organisere folkelige protester. En ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet analyserer en række cases, hvor mobiltelefonen er blevet brugt til politiske formål, og sætter fokus på begrebet guanxi – den enkelte kinesers sociale netværk og forpligtelser – som en nøgle til at forstå, hvorfor alternativ mobilkommunikation er blevet så stor en succes i Kina.

Foto: 2 dogs, flickr.com

Mobilsnak i Shanghai

I 2007 i byen Xiamen i det sydøstlige Kina blev de lokale myndigheder tvunget til at flytte en kemifabrik på grund af voldsomme folkelige protester, som utilfredse kinesere primært havde sat i gang og koordineret ved hjælp af sms-kæder. Og ifølge ph.d. Jun Liu, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Mobile Media. How Chinese use mobile phones to change politics and democracy ved Københavns Universitet, er dette bare et af mange nutidige eksempler på, hvordan mobiltelefonen har påvirket det kinesiske samfund og givet dem, der ikke tidligere har haft adgang til kommunikationskanaler, en stemme. 

- Allerede i 2003 spillede mobiltelefonen en afgørende rolle, da folk forsøgte at dele informationer om SARS-epidemien, som regeringen ellers prøvede at tie ihjel. Og siden da er mobiltelefonen bare blevet endnu mere vigtig, fordi alle jo har en i dag.  En mobiltelefon er ikke bare billig, den er også nem at bruge, og dermed kan almindelige mennesker udtrykke deres utilfredshed og organisere individuel og fælles modstand mod regeringens autoritet bare ved at sende en sms, siger ph.d. Jun Liu.

En guanxi-sms kan man stole på

Det, der ifølge Jun Liu gør ulovlig mobilkommunikation mulig i et ellers så gennemkontrolleret samfund som det kinesiske, er, først og fremmest, at de kinesiske myndigheder får sværere og sværere ved at lukke ned for mobilkommunikationen – regeringens medarbejdere er selv dybt afhængige af de mobile tjenester i deres daglige arbejde, og mobiltelefonerne er en integreret del af propagandasystemet. 

Mindst lige så vigtigt er dog begrebet guanxi, der fungerer som en garanti for, at den information, en person får fra sit netværk, er pålidelig og kan videresendes til andre i netværket.

- Det er overraskende så få undersøgelser af mobilkommunikation i Kina, som har forholdt sig til guanxi, der fuldstændig gennemsyrer det kinesiske samfund; teknologi og kultur er ikke to adskilte størrelser, men skal ses i sammenhæng, mener Jun Liu og forklarer.

"Guanxi er dybest set summen af den enkelte kinesers personlige forbindelser, og alle disse forbindelser er knyttet sammen af, blandt andet, gensidige forpligtelser, tjenester og tillid.

Jun Liu, ph.d.

- Guanxi er dybest set summen af den enkelte kinesers personlige forbindelser, og alle disse forbindelser er knyttet sammen af, blandt andet, gensidige forpligtelser, tjenester og tillid. Når det drejer sig om mobilkommunikation, vil en sms, man fx får fra et medlem af ens guanxi, nærmest automatisk blive opfattet som troværdig og derfor sendt videre til andre af netværkets medlemmer på grund af den forpligtelse, man føler over for sin guanxi. En besked med kontroversielt indhold kan derfor blive distribueret vidt og bredt på meget kort tid. Og regeringen kan ikke stille noget op over for det, konkluderer Jun Liu.

Om afhandlingen

Jun Liu forsvarede sin ph.d.-afhandling Mobilized by Mobile Media. How Chinese people use mobile phones to change politics and democracy 11. februar 2013 på Københavns Universitet. Afhandlingen består blandt andet af kvalitative interview foretaget mellem 2003 og 2011 samt en række cases om brugen af mobiltelefoni til at viderebringe kontroversielt indhold.

Kontakt

Ph.d. Jun Liu
Københavns Universitet
Telefon: +46 462223005

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Københavns Universitet
Telefon: + 45 28 75 80 23