Barndommens gade skaber dine livschancer – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2013 > April > Barndommens gade skabe...

08. april 2013

Barndommens gade skaber dine livschancer

Bolig og uddannelsesvalg

Når du vælger uddannelsesretning, spiller det boligkvarter, hvor du er vokset op, en afgørende rolle for dit valg. Det er en af konklusionerne på en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Uanset om du studerer på universitet, har valgt at uddanne dig til socialrådgiver eller murer eller helt er navigeret uden om uddannelsessystemet, så har din barndoms og ungdoms boligkvarter været med til at definere dit valg. For dine chancer i livet bliver i høj grad formet af det nabolag, du er vokset op i, viser David Thore Gravesen i en ny ph.d.-afhandling.

Foto: David Thore Gravesen

Katrinebjergskoledistriktet, Århus N

- Baggrunden for den enkeltes uddannelsesvalg er meget kompleks og individuel. Men dine erfaringer fra dit boligområde, dvs. alle dine naboers rutiner og vaner, afgør – i sammenhæng med bl.a. erfaringerne fra din skole og oplevelserne i din familie – dine valg senere i tilværelsen, herunder uddannelsesvalget. Dit boligområde hænger derfor indirekte sammen med dine livschancer og muligheden for fx at få succes på jobmarkedet og boligmarkedet, forklarer David Thore Gravesen fra Københavns Universitet.

Indsigt i sociale problemer definerer uddannelsesvalg

Til ph.d.-afhandlingen har han interviewet 24 unge fra tre forskellige boligkvarterer i Århus: et rigt område i Risskov, et mellemklasseområde i Århus Nord og et såkaldt ressourcefattigt område i Gellerup. Undersøgelserne viser bl.a., at det helt tydeligt har betydning for valget af uddannelse, om man er vokset op i et rigt nabolag, et mere blandet kvarter eller et ressourcesvagt område.

- Unge der igennem opvæksten er eksponeret for sociale problemer af forskellig art, ønsker igennem deres uddannelse at hjælpe andre og bidrage til løsning af sociale og pædagogiske problemer. De velprivilegerede, der aldrig har oplevet sociale problemer, bruger uddannelsesvalget til at kvalificere og raffinere deres individuelle ambitioner og – ofte allerede veludviklede – faglige ressourcer, siger David Thore Gravesen og forklarer, at de velstillede børn, som deres forældre, primært vælger prestigefyldte og lange videregående uddannelser, mens de mindre privilegerede vælger håndværker- eller servicefag eller socialt omsorgs- eller pædagogisk arbejde.

Foto: David Thore Gravesen

Tovshøjskoledistriktet, Gellerup

- Kvarter-aspektet er vigtigt, fordi det viser en distinktion mellem dem, der har set sociale problemer og dem, der ikke har. Det får en betydning for deres uddannelsesvalg – et valg, der altså ikke alene kan føres tilbage til forældrenes uddannelse og arbejde eller sociale klasse, forklarer David Thore Gravesen, der i afhandlingen detaljeret beskriver, hvorfor det hænger sådan sammen.


Frit uddannelsesvalg en skrøne

På trods af politiske ambitioner om det modsatte beviser David Thore Gravesens studie, at uddannelsesvalg og karrieremuligheder i høj grad er socialt bestemt – og dermed ikke afgøres af de unges ’frie’ valg af drømmeuddannelse på et ’åbent marked’ for uddannelser. Så nok skaber Statens Uddannelsesstøtte formelle muligheder for samtlige unge, men reelt er boligmæssigt tilhør og socialklasse helt afgørende.

Foto: David Thore Gravesen

Strandskoledistriktet, Risskov

- Studiets fokus på unges uddannelsesvalg giver en oplagt mulighed for at forstå, hvordan ulighed skabes, fungerer og vedligeholdes i vores samfund. Min analyse viser, at det i høj grad er de unges ’egne’ valg, der bidrager til denne ulighed. Der er altså ikke nogen, der for så vidt tvinger de unge til at vælge, som de gør, men deres opvækst i et bestemt kvarter og deres tilknytning til en hylde i den sociale lagdeling i samfundet nærer umærkeligt valgene og fører de unge imod de døre, der står åbne – og omvendt i behørig afstand af de døre, der er lukkede, mener David Thore Gravesen.

Politisk interesse

Tematikken omkring boligområder og uddannelse får stor opmærksomhed fra politikerne, medierne og folk i al almindelighed. Danske dagblade skriver fx jævnligt om udsatte boligområder eller ghettoer, som områderne ofte bliver benævnt. Men det er ikke den folkelige, politiske eller akademiske interesse for udsatte boligområder eller marginaliserede unge, der er ph.d.-afhandlingens fokus.

- Mange videnskabelige studier, politikere og folk i almindelighed tænker straks på udsatte boligområder, bandemedlemmer og billeder af brændende skraldespande i såkaldte ghettoer, når talen falder på boligkvarterer og interessen for stedets betydning. Jeg har i denne afhandling brudt med denne eksklusive interesse for de udsatte grupper. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for, hvordan det føles at vokse op i et fattigt bykvarter, men fordi jeg synes, det er ligeså interessant, hvordan det føles at vokse op i et privilegeret og meget rigt boligområde. Det er de sociale forskelle i samfundet, der har min interesse, dvs. den ulige fordeling af privilegier, der er samlet i familier, skoler og boligkvarterer.

Kontakt:

Ph.d.-stipendiat David Thore Gravesen
Telefon: 41 19 28 02

Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam
Telefon: 29 92 41 69