Forside > Viden online > Interviews > En ny professor i filo...

30. oktober 2009

En ny professor i filosofi er landet på KUA

Af Anne Trap-Lind

Det er ikke den traditionelle opfattelse af en hr. Professor, der møder en, når man møder nyansat professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks. Etniske sølvringe på fingrene, slidte jeans med kraftigt læderbælte og benene op på bordet - rockproducent? Baseballmanager? Der hænger en Dallas Cowboys fodboldhjelm på bordlampen. Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Akademiske argumenter og logiske slutninger garneret med slagkraftige eksempler fra den prosaiske virkelighed løber i en lind talestrøm fra Vincent F. Hendricks mund, fra han får interviewets første cue, "hej":

- Dav!

- Ja goddag, Vincent - hvad er det med dig og 'hej'?

- Jamen ordet 'hej' er en interjektion. Det er ikke oprindeligt en hilsen som i nominativformen goddag, hvor du ønsker folk en god dag. Med 'hej' gør du faktisk blot opmærksom på dig selv og har dermed ikke brugt sproget til nævneværdig handling.

Men sproget udvikler sig jo - et 'hej' i nutidig kontekst er vel ment som en venlig hilsen?

- Ja, det skal man selvfølgelig tage højde for, og det er heller ikke det, jeg anfægter. Jeg henholder mig til, at dansk ikke er noget særlig rigt sprog i gloser i forhold til fx engelsk, så vi har ikke råd til at give køb på for meget. Selvom det kan være sjovt at blande udtryk, så er det ikke altid særlig nuanceret det, der kommer ud af det, fx er 'Wallah, jeg knepper den burger eller noget' jo ikke særlig nuanceret.

Nej det ... Er du sprogpuritaner?

- Nej, men som det også står i den bog, jeg skrev sammen med Frederik Stjernfelt i 2007, Tal en tanke , om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation, så mener jeg med den gamle biskop Esasis Tegnér, at det dunkelt talte er det dunkelt tænkte.

Vincent F. Hendricks, har skrevet om sit syn på hele Danmarks 'hej' i en klumme i Ingeniøren. Blot én ud af mange klummer. For professoren har ordet i sin magt - og han bruger det flittigt både i skrift og tale, akademisk og meget bredere: ud over forskning og undervisning gælder det  artikler, lærebøger, klummer, Youtube, TV, radio. Og hermed har jeg efterhånden taget det mentale tigerspring væk fra rockassociationer og ind i det, der er 39-årige Vincent F. Hendricks område: formel logik.

Den rene form

Formel logik og 'multi-agent-systemer og multi-modaliteter' - det sidste står opført under aktuel forskning i Vincent F. Hendricks CV - agenter? Jeg tager en tår kaffe og kigger på min hvide kop med den sorte påskrift POLITI - Vincent F. Hendricks har også arbejdet for PET og NEC... Men nu til sagen. Jeg spidser ører:

- Formel logik er læren om gyldige slutninger - ikke andet, siger Vincent F. Hendricks.

Det var den korte one-linerversion. Men så kommer filosofiprofessoren på banen:

 - Logikken handler i sidste instans om udviklingen af entydigt sprog. Lad os tage sprogfilosofien, en af filosofiens kardinaldiscipliner. Det er studiet af, hvordan virkeligheden og sproget er struktureret i forhold til hinanden. De spørgsmål spiller også en meget vigtig rolle dér, hvor jeg kommer fra, logikken.

- Det entydige, veldefinerede sprog - hele logikkens fundament hviler på, at det er så dumt at modsige sig selv, for så er man som Aristoteles siger "ej andet end blot en plante".

En plante ... der opstår en kort pause, Vincent F. Hendricks har lagt benene op på bordet, det får jeg faktisk også lyst til, meen så alligevel... Hvordan forholder logikken sig til det usagte, pauserne, det mellem linjerne, kropssproget?

- Jamen logikken vil gerne have det sådan, at alle præmisser er eksplicit givet. Og dermed faktisk også sagt, at hvis der er sådanne stiltiende præmisser, så bliver man nødt til at eksplicitere dem, ellers er det slet ikke sikkert, at et argument er gyldigt!

- Logikken i hverdagen er et diagnostisk redskab - det handler om at udrede præmisser, konklusioner og slutninger. Og bemærk, at logikken vedrører den rene form. Altså formen på vores slutninger, men ikke indholdet af slutningerne - der er en stor forskel.

Nu er jeg varmet op til at få afkodet Vincent F. Hendricks nuværende forskning, multi-agenter og modaliteter - kort sagt:

- Multiagenter betyder flere ræsonnerende individer. Det handler om, hvordan vi transmitterer viden agenter imellem. Det er første trin, og jeg ved, at de logikker, jeg har udviklet har en vis styrke for enkelte agenter. Næste trin er multimodaliteter, som jeg ved bliver afsindigt besværligt, for her bliver der mange  variable involveret - kort sagt: forskning i betingelser under hvilke vi overfører viden fra en agent til en anden.

I 2008 modtog Vincent F. Hendricks Videnskabsministeriets Eliteforskerpris på en million kroner for sin forskning i netop sådanne logiske studier og modeller for, hvordan mennesker ræsonnerer og hvordan man kan repræsenterer viden.

Populær logik

Den prisvindende forskning udgør ifølge Vincent F. Hendricks den ene side af det, han går og laver. For der er også en anden del:

- Den mere populære del går på at demonstrere, at logik ikke er goldt, usexet og virkelighedsfjernt!

- Vi ræsonnerer jo alle sammen hele tiden. Det er ikke noget, der er forbeholdt højere læreanstalter. Og her har logikken et stort anvendelsesområde. Et eksempel fra hverdagen kunne være det, at tit, når man taler med folk, så bruger de udtrykket "nå men, det er jo logisk". Det siger man som den største naturlighed om ting, hvorom det gælder, at de typisk ikke er logiske. Man forveksler, hvad der er rimeligt, moralsk acceptabelt eller common sense med logik. Logik er godt fordi people are suckers for truth, konstaterer Vincent Hendricks.

No doubt - det er vi vel alle en smule ... ikke mindst journalister, som Vincent F. Hendricks mener, ofte ikke er rustet tilstrækkeligt til at søge sandheden:

- Det er bekymrende, for er der nogen, der har magt i denne verden, så er det journalister. Hvis I beslutter jer for at huspriserne skal falde og gør det til en nyhedskampagne ... ja, så falder de! Så journalister skal om nogen vide hvad et argument er.

Gøgl eller intellektuel tyngde

Selv sætter professor Hendricks gerne sine logiske argumenter i spil i mediestrømmen. Ud over sit akademiske arbejde, har han et bredt virkefelt uden for murene - blandt andet som TV-vært og tilrettelægger på Tankens Magt, en programrække på DK4. Det er filosofi på TV. Han har også programmet Vincent vender virkeligheden på DK4, hvor han tager udgangspunkt i en række klummer forfattet til Ingeniøren, Politiken, Weekendavisen og andre steder. Bogen, Vincent vender virkeligheden blev selv vendt i Kristeligt Dagblad i en anmeldelse, der må klinke i kassen for forskningsformidlingspoint, idet Vincent F. Hendricks bliver kaldt 'en filosof med medietække'. Men anmelderen synes dog også, at Vincent LIVE er mere gøgl end intellektuel tyngde. Hvad siger Vincent F. Hendricks til det - er han professor inden for murene og gøgler uden for?

- Jamen altså hør nu her - jeg har aldrig forstået den dér med, at man i Academia var fritaget for at sælge sit produkt! Vi laver jo vidensprodukter her - og vidensprodukter har en pris, så hvis du kan sælge det bedst mulige videnskabelige produkt, så skal vi det til den højest mulige pris til det størst mulige publikum. Om det er gøgleragtigt eller ej, ja det vil det være, hvis der ikke er andet i det end bare at gøgle. Men de studier, jeg har fået Eliteforskerprisen for, det gør jeg jo ikke for sjov og cirkus! Men det ene udelukker ikke det andet. Hvilken værdi har det, at forskere kan nøjes med at lade alle deres ideer ligge nede i skuffen? Det er immervæk skatteborgerne, der betaler.

- Men hvis du spørger mig, om jeg kan vælge, så er jeg ikke interesseret i blot at være forskningsformidler - dér hvor toget ruller for mig er i forskningen!

KUA - RUC - KUA

Det var på KUA, at Vincent F. Hendricks blev uddannet i filosofi - han bryder sig ikke om at kalde sig filosof, fordi han ikke mener, det at have læst filosofi gør en til en bedre og mere lidenskabelig vidensforfølger end så mange andre.

- For mig er filosofi en videnskab på linje med matematik, lægevidenskab, biologi, jura, you name it. Det er ikke et liv! Dem, der har ment det, har haft det hårdt: Der var Nietzsche, der forsøgte at lidenskabeligt omfavne en hest i Turin. Og Wittgenstein, der havde et mere end almindeligt anstrengt forhold til sig selv og sin skesualitet, osv. Men der var også undtagelser som Leibniz: Han kunne svejse under vand, passe børn, pille rejer, opfinde integral- og differentialregningen samtidig med, at han skrev kyndigt om alt fra lægekunst til våbenbrug -  og var også en eminent kvindebedårer - hvilket jo er usædvanligt for en filosof! smiler Vincent F. Hendricks. Men for ham var filosofien også et redskab, og sådan ønsker jeg også at se filosofien. 

- Jeg ser det sådan, at filosofien ikke har noget selvstændigt genstandsområde - den er for så vidt en parasit på de andre videnskaber, for det er dér, filosofien finder sit indhold. Derfor skal du for at være en god udøver af filosofi have et godt greb om de andre videnskaber filosofien får sit indhold fra hvad enten det er matematik eller samfundsvidenskab. Jeg er parasitfilosof, om du vil - jeg er ikke purist. Jeg er parasitfilosofiuddannet - how's that!?

Logikken bragte Vincent F. Hendricks rundt om studier i USA og videre til RUC, hvor han var i 8 år. Så begyndte han efter eget udsagn at få nok af det der 'vindmølleblæsende-vandpibebarkende-plenumpis', der også under tiden præger RUC:

- Jeg er jo opdraget på KUA og i USA - og er på den måde langt mere gammelgermansk end man er på RUC, griner Vincent F. Hendricks, der så søgte og fik professoratet på KUA og er glad for at komme hjem igen.

-KU har taget afsindig godt imod mig fra toppen til bunden - selvom jeg på sin vis kommer med en lidt anden profil end den, der har været dyrket her på stedet. Og så alligevel har jeg et meget stort fællesskab med folk på MEF, hvor flere ligesom jeg har en meget empirisk tilgang til tingene og med mig kongruente interesser.

Det filosofiske dampbarn

En af grundene til at Vincent F. Hendricks finder tid til både at være professor på fuld tid og at formidle vidt og bredt er efter eget udsagn, at han ikke kan sidde på sine flade røv ret lang tid af gangen.

- Jeg er en utålmodig sjæl og har alle dage været det. Jeg skal have gang i noget - og helst mere end en ting ad gangen. På RUC kaldte de mig det filosofiske dampbarn, beretter Hendricks.

- Efter at have skrevet en tung artikel til et akademisk tidsskrift, nyder jeg at kaste mig over klummer eller et interview med Søren Gade til mit program på DK4 Tankens Magt . Det er sjovt! Og jeg får faktisk en masse indsigt fra den del, som jeg tager med over i mit akademiske arbejde.

- Men altså, det er jo ikke, fordi jeg har et udtalt ønske om at være på!

- Tidligere gad jeg slet ikke at blande mig i den offentlige debat. Motivationen kom med min søn, der nu er 8. Hvis han ikke skulle vokse op i en verden, der er en blanding af ignorance og "Walla, jeg knepper den burger", så måtte jeg gøre noget. Så hvis jeg kan påpege noget fra tid til anden i en klumme eller i Tankens Magt eller det nye talkshow, som vi skyder i gang til efteråret, Stålvalseværket med undertitlen Opinions are like aseholes - everybody's got one , citeret efter Larry Flint, den gamle pornokongeredaktør på Hustler Magasin - og det er lige præcis sandt, det han siger dér! - ja, hvis sådan et pip i ny og næ kan gøre lidt for, at folk tænker sig om i måden de ræsonnerer på, så er det en god ting! Oplysning er en god ting! Uvidenhed har aldrig været en dyd.

Du kan opleve KUA's nye professor live, når Vincent F. Hendricks tiltræder officielt som professor den 18. september. Her vil han under overskriften Logik til videnskab og hverdag tale om sine filosofiske klummer i Vincent vender Virkeligheden .

Og han lover, det ikke bliver kedeligt....