Forside > Viden online > Interviews > Universitetsreformer g...

29. september 2011

Universitetsreformer gør viden yt

Af Pernille Munch Toldam 

- Ansvaret for den erhvervsorientering af universitetsuddannelserne, der har fundet sted op gennem 00'erne, ligger ikke i Bologna-processens reformer, men derimod i en selvstændig politik fra det danske videnskabsministerium, forklarer ph.d. Laura Louise Sarauw fra Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Hun har som den første forsker sammenlignet de danske og de internationale dokumenter i Bolognaprocessen, der blev indledt i 1999. De internationale dokumenter fastsætter fire formål med en universitetsuddannelse, nemlig personlig udvikling, demokratisk udvikling, vidensudvikling og arbejdsmarkedsrelevans.

- Men i de danske universitetsreformer, som er blevet gennemført med henvisning til Danmarks deltagelse i Bologna-processen, har man udelukkende fokuseret på at orientere uddannelserne mod arbejdsmarkedet. Det ses bl.a. i den såkaldte kvalifikationsnøgle fra 2003, som oprindelig har dannet grundlag for Danmarks tilpasning i forhold til Bologna-processen. Den betoner hverken personlig eller demokratisk udvikling eller viden i betydningen 'indsigt', som noget en dansk universitetsuddannelse skal satse på, forklarer Laura Louise Sarauw.

Politisk opgør med universitetstraditionen

Ifølge Laura Louise Sarauw kan de danske universitetsreformer fra 2003 ses som et opgør med centrale værdier i den danske universitetstradition, som ikke afspejles i de internationale Bologna-dokumenter. - De danske dokumenter fokuserer næsten udelukkende på arbejdsrelevante mål. Der er naturligvis ingen, der er uenige i, at de studerende skal have noget med, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Men sådan som jeg ser det, er problemet med de danske reformer, at fokus - i hvert fald på papiret - samtidig forsvinder fra den faglige viden og evnen til refleksion. Jeg har sammenlignet de tidligere og nuværende studieordninger på 10 forskellige humaniorauddannelser. Det jeg kan se er, at alt det, vi tidligere har brystet os af at have på vores universitetsuddannelser, fx fokus på faglig fordybelse og selvstændig problemløsning, mange steder helt er forsvundet som mål i de nye studieordninger, siger Laura Louise Sarauw.

Erhvervsorientering på humaniora

I sin afhandling argumenterer Laura Louise Sarauw for, at især humaniorauddannelserne har været nødt til at sadle om, så uddannelserne orienterer sig mere mod bestemte jobfunktioner.

- Jeg har sammenlignet studieordninger og kan se, hvordan de har udviklet sig i løbet af 00'erne, og hvordan alting er blevet mere målorienteret. Passager fra de gamle studieordninger om kritisk viden og teori er mange steder faldet ud, så det kun handler om efterspurgte jobfunktioner. Der har klart været et behov for at sætte mere fokus på anvendelsesperspektivet, og det gælder for så vidt både for humaniora og alle andre universitetsfag. Problemet med de senere års reformer er, at det er sket på bekostning af nogle andre mål og værdier. Man erstatter den klassiske dannelse, som bygger på en forståelse af viden som noget kollektivt, der ligger uden for den enkelte, med noget, der er personbåret og performativt, og som kan måles og vejes. Det er en anden måde at tænke uddannelse på, som potentielt kan være farlig, fordi den siger til de studerende, at viden ikke er andet end det, du viser og gør.

- Man kan også sige det sådan, at fagligheden ophører med at være et selvstændigt legitimt mål med en universitetsuddannelse, mener Laura Louise Sarauw og giver et eksempel:

- Det er fx ikke nok for den studerende at blive dygtig til engelsk grammatik. Hun skal også helt konkret vide, hvad hun kan og skal bruge det til. Det kan godt være svært for mange af de fag, fx Filosofi, der har været rettet mod meget abstrakt tænkning.

"Klassisk industrisamfundstænkning"

Laura Louise Sarauw omtaler de danske reformer som "klassisk industrisamfundstænkning". Altså en tænkning, som ligesom i industrisamfundet tænker uddannelse i forhold til et mere statisk og samlebåndsagtige arbejdsmarked, hvor det er muligt at forudsige præcis, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt.

- De danske reformer tager nemlig forsat pejling efter et 1:1-lignende match mellem de studerendes kompetenceudvikling og en på forhånd defineret jobfunktion, hvorimod der i mindre grad er fokus på de berømte paroler om meta-refleksivitet og evnen til selvstændig problemløsning og livslang læring, som man andre steder anser som centrale for at kunne begå sig på et moderne vidensarbejdsmarked i hastig forandring.

Derfor står de danske universitetsreformer også i kontrast til både Danmarks globaliseringsstrategi og de internationale mål med Bologna-processen, som netop handler om fleksibilitet og livslang læring og om at kunne reflektere over og omsætte sin viden i nye kontekster, mener hun og konkluderer:

- Ligesom det er vigtigt for samfundet, hvilke værdier der satses på i folkeskoleloven, er det naturligvis også vigtigt, hvad der står i universitetsloven. Og spørgsmålet er derfor, hvad det grundlæggende kommer til at betyde, når hverken viden - i den traditionelle betydning af indsigt og forståelse - eller udvikling af demokratisk kompetence hos de studerende fremhæves som særlige mål med en universitetsuddannelse.