Forside > Viden online > Interviews > Fra papyrus og lertavl...

12. december 2008

Fra papyrus og lertavler mod stjernerne

Af Anna Høxbro Bak

Sig navnet: CIF. For folk i Århus vil de tre bogstaver lede tankerne hen mod den lokale Christiansbjerg Idrætsforening og seriefodbold, men nu har et nyt forskningscenter på Det Humanistiske Fakultet taget forkortelsen til sig med det mål, at navnet i fremtiden skal blive associeret med grundforskning i verdensklasse.

Det nye center, med det fulde navn Canon and Identity Formation in the Earliest Literate Societies (CIF), er tilknyttet fagene ægyptologi og assyriologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Centret skal undersøge centrale aspekter af menneskets intellektuelle historie ved at opspore og analysere ny viden om Mellemøstens oldtidshistorie fra ca. 3100 f.Kr. til det 3. årh. e.Kr. Det åbnede officielt den 8. oktober og kører på en bevilling på 15, 5 millioner fra Københavns Universitets såkaldte stjerneprogram.

Mandehørm og gammel skrift

På CIF er omklædningsrummets mandehørm udskiftet med lugten af gammelt papir, for lokalerne huser den såkaldte Papyrus Carlsberg Samling - en omfattende tekstsamling, der frem for alt omfatter et tempelbibliotek. Lugten bliver dog krydret af et strejf af mandehørm, når centerleder ægyptolog Kim Ryholt og viceleder assyriolog Gojko Johansen Barjamovic fortæller om centret - og på venskablig vis konkurrerer om, hvilket af deres fag, der er det mest spændende i forhold til centrets projektbeskrivelse. Her har Kim Ryholt den fordel, at ægyptologi er almenkendt og omgærdet af en aura af tiltrækkende mystik, mens Gojko Johansen Barjamovic er nødt til at starte ved begyndelsen og forklare, hvad faget assyriologi dækker over:

- Assyriologi er beslægtet med ægyptologi, men det geografiske område, sproget og kulturene vi studerer, har hjemme i Mesopotamien - den historiske betegnelse for det område, der ligger mellem floderne Eufrat og Tigris, og som i dag udgøres af staterne Syrien og Irak i Mellemøsten.

Menneskets intellektuelle historie

Visonen for centret er ifølge Kim Ryholt at skrive intellektuel historie:
- Ved at opspore og analysere ny viden om de to store oldtidskulturer i Mellemøsten vil vi kaste nyt lys over menneskets intellektuelle historie. Vi vil både kigge på de samtidige processer i forhold til de første tidlige samfund og på forskellene mellem de to kulturer. Vi vil fx gå i dybden med opfindelsen af skriften og se på, hvad man brugte skriften til i to samfund.

Gojko Johansen Barjamovic supplerer:

- Vores endemål er at ramme de tidløse problematikker. Den menneskelige hjerne har på mange måder ikke forandret sig, selv om den sociale og teknologiske overbygning har ændret sig over tid og rum. Det unikke ved det helt tidlige kildemateriale fra Egypten og Mesopotamien er, at vi kan følge menneskets forsøg på at tilegne, systematisere og dominere adgang til viden så langt tilbage, som der er skrift. Dengang, som i dag, bruger vi viden som social valuta, og ved at dominere adgangen til vidensteknologier, kunne man opnå magt og status. Skriften har siden de tidligste tider tjent både som kontrolmekanisme og som en vej til intellektuel frigørelse, og det er en udviklig som vi på centeret kan følge i et afgrænset geografisk område igennem de første 3000 år af menneskets nedskrevne historie.

Ler, saks, papir

Forskellen på de to oldtidsforskeres områder er helt konkret til at tage og føle på: mens Kim Ryholt fordyber sig i tekster skrevet på papyrus, er Gojko Johansen Barjamovics baggrundsmateriale lertavler med kileskrift, fordi det var den måde, de udviklede skriften på i Mesopotamien.

De to forskerer skyder på, at der på verdensplan findes omkring 100.000 papyri, mens tallet for lertavler er 2-5 millioner. Og der dukker hele tiden nye lertavler op, fordi de næsten er uforgængelige, når de først er blevet brændt. Men ét er verdensplan, noget andet er forskningscentrets lokaler på Snorresgade, hvor der er en klar overvægt af papyri. Det hænger sammen med, at ToRS opbevarer den værdifulde Papyrus Carlsberg Samling, men kun har enkelte lertavler. Men det forringer nu ikke Gojko Johansen Barjamovics arbejdsvilkår:

- Modsat Kim, som ofte kan fanges fordybet i papyri, arbejder assyriologerne herhjemme primært med trykte udgaver af det originale materiale, og så rejser vi til de store museale samlinger i London, New York, Istanbul osv., når vi skal have adgang til originalmaterialet. En stor del af projektets arbejde består dog i at analysere og syntetisere det allerede tilgænglige, men helt uoverskueligt store, kildemateriale, og det arbejde forgår ved skrivebordet som enhver anden historikers.

Arkæologisk skat

Teksterne i Papyrus Carlsberg Samlingen er nedskrevet på hieratisk og demotisk, ægypternes henholdsvis hellige og folkelige skrifter. Kim Ryholt, der er en af de få forskere i verden, der kan læse demotiske tekster, har vitterlig brugt en stor del af de seneste år med næsen nede i de gamle papyrustekster for at få orden på papyrussamlingens store fragmenterede materiale. Papyrussamlingen bliver opbevaret i særlige brandsikrede bokse lige over for hans kontor, og han fortæller med ømhed i stemmen om materialet:

- Papyrussamlingen er en enestående arkæologisk skat. Det er en af de vigtigste samlinger i verden, fordi den omfatter størstedelen af det eneste overleverede tempelbibliotek fra oldtidens Ægypten. Vi har sporet andre dele af tempelbiblioteket i bl.a. Firenze og på British Museum i London, Yale University, University of Berkeley, University of Michigan og det store ægyptiske museum i Berlin, og vi samarbejder med alle disse institutioner.

Papyrus Carlsberg Samlingen blev indkøbt af Carlsbergfondet og skænket til Københavns Universitet i 1930erne, men det er først inden for de sidste ti år, vi har fået et overblik over biblioteket indhold. Materialet er stærkt beskadiget, og samlingen indeholder titusinder af papyrusfragmenter fra omkring 400 tekster. Det har derfor krævet et stort stykke arbejde at strukturere biblioteket.

Historieskrivning med lån

Papyrussamlingen giver ifølge Kim Ryholt et unikt billede af, hvad et tempelbibliotek kunne indeholde og rummer ganske væsentlige forskningsmuligheder:

- Ved at dykke længere ned i teksterne vil vi fx prøve at finde ud af, hvordan verdens første biblioteker blev grundlagt og organiseret, og vi vil undersøge hvordan social og etnisk identitet blev defineret i de nedskrevne tekster. Teksterne i tempelbiblioteket kan groft sagt deles op i tre kategorier: den kultiske, den videnskabelige og den historiske litteratur. Vi vidste, at tempelbiblioteket ville indeholde de to første kategorier, men det overraskede os, at en fjerdedel af materialet består af historiske tekster.

Det giver os en fantastisk mulighed for at undersøge deres historieskrivning. Det står bl.a. klart, at de ofte immiterede deres store helte - primært Alexander Den Store - lidt på samme måde som statsledere i dag fx låner fra hinandens taler.

Læs om CIF på centrets hjemmeside
Læs om Papyrus Carlsberg Samlingen