Forside > Viden online > Interviews > Niels Holtug

Leger lige børn altid bedst?

Hvad er lighed for noget? Og er lighed overhovedet et opnåeligt ideal i et multikulturelt samfund? Det er nogle af de komplicerede spørgsmål, forskerne ved Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme forsøger at give kvalificerede svar på. Centret har netop været vært for en institutdag om multikulturalisme på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, og i den forbindelse har Humanist talt med centerleder Nils Holtug

Af Carsten Munk Hansen
carstenhansen@humanist.ku.dk

Den sidste onsdag i februar kunne man på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) opleve en række af instituttets forskere tale over emnet 'Lighed i et multikulturelt samfund'.

Institutdagen bød på bidrag fra instituttets mange forskellige forskningsområder, og der var blandt andre oplæg om dokumentarismen og det multikulturelle Danmark, om Muhammedtegninerne og om integration i ungdomsuddannelserne i Skåne og København.

Dagen var arrangeret af Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme - CESEM i daglig tale - som holder til på MEF. Nils Holtug er sammen med Kasper Lippert-Rasmussen leder af centret, og han fortæller om centrets rolle:

-Uddannelsessystemet er et fint eksempel på de problemer, vi beskæftiger os med her på centret: Hvilke uligheder opstår der i uddannelsessystemet, hvorfor har nogle grupper - det kan fx være børn med anden etnisk baggrund end dansk - sværere ved at tage en uddannelse end andre, og hvilke barrierer møder de på deres vej? forklarer lektor Nils Holtug og fortsætter:

-Næste skridt er at spørge, hvorfor det er vigtigt, at de, som tager en uddannelse, har lige muligheder, og - ikke mindst - hvilke former for lighed det er værd at stræbe efter? Svarene på de spørgsmål kan nemlig være med til at belyse, hvad vi som samfund skal bruge penge på. Skal vi fx bruge penge på modersmålsundervisning af sproglige minoriteter? Så vi forsøger med andre ord at kombinere et empirisk og et politisk-filosofisk perspektiv i vores forskning.

Hvordan får vi arbejdskraft til Danmark?

Nils Holtug mener i det hele taget, at rigtig mange af de udfordringer, vi står over for i den globaliserede verden, er problemer, som kunne have gavn af at blive set efter i sømmene af forskerne på CESEM.

-Et andet eksempel kunne være migration. Hvordan tiltrækker vi fx den arbejdskraft, vi gerne vil have til landet? Det kan man jo gøre i form af greencard-ordninger og lignende, men hvad betyder det for de rettigheder, immigranterne får? Og hvad betyder det for immigranternes lyst til at søge til Danmark, at de får andre rettigheder end 'almindelige' borgere? Det kan jo være relevant at vide på et tidspunkt, hvor der er behov for kvalificeret arbejdskraft, siger Nils Holtug.

- Og hvordan skal vi overhovedet tage stilling til immigrationsspørgsmål? Frihed og lighed nævnes ofte som centrale værdier, men det gør her en forskel, om vi fokuserer på lokal lighed (ligheden i Danmark) eller på global lighed, og måske også, hvordan vi prioriterer lighed i forhold til frihed.

Kært barn mange navne

CESEM blev etableret for godt et år siden med midler fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, men tryksværten på bevillingen var dog knap nok blevet tør, før både bevillingen og centret blev angrebet af en række rasende debattører, som beskyldte CESEM for at være et 'propagandacenter for multikulturalisme' og 'at ville bane en filosofisk vej for shariaen'.

-Jeg ved godt, at et emne som multikulturalisme vækker stærke følelser, men jeg var alligevel temmelig overrasket over, at vi blev mødt af så stærk kritik, inden vi overhovedet var åbnet og havde publiceret så meget som ét eneste forskningsresultat, siger Nils Holtug.
Balladen opstod, efter at Nils Holtug i Politiken havde brugt Muhammedkrisen som eksempel på, hvilke emner CESEM kunne tænkes at tage op i forskningsmæssig sammenhæng.

-Det eneste, jeg sagde, var, at man kunne diskutere, hvordan man afvejer ytringsfriheden over for andre værdier, herunder respekt for religiøse minoriteter. Det blev opfattet som en opfordring til at tilsidesætte ytringsfriheden. Men jeg mente bare, det kunne være relevant at se på, hvilket hensyn der vejer tungest i sådan en krisesituation. Og det spørgsmål er jo selvfølgelig foreneligt med en hvilken som helst prioritering af de to hensyn, også at ytringsfriheden altid vejer tungest. Det var sådan set et udkast til et forskningsprojekt, og vi har da også en adjunkt, som i øjeblikket arbejder på et projekt om perspektiverne i Muhammedkrisen, fortæller Nils Holtug.