Forside > Viden online > Interviews > Det asiatiske århundrede

11. december 2008

Det asiatiske århundrede

Af Carsten Munk Hansen

- Det sidste århundrede har været domineret af især Amerika og Europa, som i meget høj grad har drevet verdensudviklingen. Men mange taler om, at vi nu står over for et asiatisk århundrede, hvor de asiatiske lande vil være dem, vi andre halser efter, forklarer lektor Marie Roesgaard, der ud over at være lektor i japansk også er formand for styregruppen for Københavns Universitets nye Asien-flagskib, Asian Dynamics Intitiative. Og hun fortsætter:

- Hvis vi ikke har et indgående kendskab til, hvad der foregår i Asien, har vi jo heller ikke mulighed for selv at deltage i festen. Og vi vil heller ikke være opmærksomme på potentielle konflikt- eller udviklingsområder.

Vores blinde plet

Ifølge Marie Roesgaard vil den tværfaglige arbejdsgruppe bag Asien-initiativet gerne gøre op med forestillingen om, at asiatiske lande kun er interessante, når de påvirker os i Vesten. De mener, at der har været en tendens til, at vi i Europa overser den indflydelse, som de asiatiske lande udøver på hinanden.

- Fx eksporterer Japan kulturprodukter i store mængder til resten af Asien, som derfor sidder og ser japanske tv-serier og tegnefilm, hører japansk musik og går i japanske jeans. De udøver med andre ord det, man kalder "blød magt", dvs. påvirker resten af Asien meget massivt, men uden brug af traditionelle magtmidler. Alt sådan noget går vi jo glip af, hvis vi kun interesserer os for det, som rammer os selv, og så vil vi blive ved med at hænge fast i nogle temmelig uproduktive forestillinger om "den uudgrundelige asiat," siger Marie Roesgaard.

- Jeg bliver også tit ringet op af journalister, som fx gerne vil vide, hvorfor den japanske regering har truffet en eller anden beslutning, og så bliver de overraskede, når de hører, at japanerne har truffet beslutningen af hensyn til Korea. Vi har med andre ord utrolig svært ved at forestille os, at der kan findes andre aktører end lige de største asiatiske lande og os selv. Det har været en blind plet de sidste mange år.

Tværfaglig tilgang

Asian Dynamics Initiative er tænkt som et tværfagligt samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og samarbejdets syv forskningstemaer åbner derfor også op for, at forskere fra begge fakulteter kan deltage.

- Der er områder af Asien-forskningen, som vi hver for sig ikke er særlig gode til, men som vi håber at kunne tage fat på sammen. Det kan fx være sådan noget som den bløde magt, jeg nævnte tidligere, men også sådan noget som økonomisk kultur, der jo kan være meget forskellig fra land til land: Hvornår prutter man om prisen, hvornår er man tilfreds med en handel, hvad er rimelig opførsel, når man handler sammen? Her er vi hver for sig ikke særlig stærke, men sammen kan de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner bidrage til en større forståelse af emnet og skabe en fælles platform, siger Marie Roesgaard.

Asiatisk vidensbank

For ph.d.-studerende Jens Sejrup fra Japanstudier kommer Asian Dynamics Initiative og dets fokus på netop intra-asiatiske forhold og den tværfaglige tilgang til stoffet særlig belejligt; hans ph.d.-projekt handler om relationerne mellem Japan og Taiwan.

- Taiwan har tidligere været japansk koloni, og jeg vil undersøge, hvilke billeder der cirkulerer af "de andre" i de to lande nu; hvilke forestillinger om japanere optræder fx i taiwanske medier? Det betyder, at der i mit projekt er et overlap mellem Japanstudier og Kinastudier, som traditionelt er adskilte studier. Jeg skal jo være i stand til at læse begge sprog og trække på resurser og netværk begge steder, forklarer Jens Sejrup og uddyber:

- Asien-satsningen kan strukturere de resurser, der findes inden for Asien-forskningen, så det bliver nemmere at finde de mennesker, man gerne vil i kontakt med - også inden for andre forskningstraditioner. For mig er det utrolig spændende, at samfundsvidenskaberne også er med, fordi det tidligere har været temmelig tilfældigt, hvem man lige kom i kontakt med af Asien-interesserede forskere andre steder. Nu kan vi få opbygget et miljø, hvor folk på tværs får mulighed for at udveksle erfaringer og trække på hinandens resurser, fordi der simpelt hen er ansat en til at koordinere det hele.

Hvad med de studerende?

Forskerne er altså begejstrede for Asien-initiativet, men hvordan vil de studerende på Københavns Universitet kunne mærke, at universitetet nu satser så målrettet på Asien-forskning og -undervisning?

- Nu har vi jo ikke et studienævn, så vi bevæger os lidt over i drømmeriet, men vi vil frygtelig gerne komme med input til studienævnene og foreslå dem fælles, tværfaglige kurser. Vi har også en drøm om at skabe et samlet overblik over, hvad der findes af Asien-relaterede kurser på hele KU, for som det er nu, kræver det en ph.d.-grad i logistik at finde ud af, hvad der foregår rundt omkring. Så det ville være en meget stor gevinst for de studerende, fortæller Marie Roesgaard.

Et andet teknisk problem, som Marie Roesgaard og hendes kolleger gerne vil løse for de Asien-interesserede studerende, er, hvordan de tager kurser på tværs af fakulteterne. I øjeblikket er det en temmelig besværlig proces, men det vil de gerne lave om på.

- Vi håber, at der på et tidspunkt vil ligge et katalog med Asien-relaterede kurser på vores hjemmeside, som de studerende frit kan vælge fra, uanset hvor på universitetet kurset afholdes. Men der er selvfølgelig nogle formelle ting, der skal falde på plads, før det kan lade sig gøre.

- Endelig vil vi være i stand til at tiltrække nogle store kanoner inden for Asien-forskningen, og det vil jo også være attraktivt for vores studerende at komme og høre dem og måske deltage i workshops med dem. Så jeg er overbevist om, at det her initiativ også vil blive en stor gevinst for de studerende, slutter Marie Roesgaard.

Asian Dynamics Initiative

Du kan læse mere om Asien-satsningen og de muligheder, den giver forskere og studerende, på http://asiandynamics.ku.dk/ .