Forside > Viden online > Interviews > Professor i uld og hør

02. december 2010

Professor i uld og hør

Af Anne Trap-Lind, atl@hum.ku.dk

Der er tæpper på væggene, kurvemøbler og stearinlys på bordet - man kan godt mærke, at det er mennesker med vanlig sans for materialer og æstetik, der har indrettet sig på Center for Tekstilforskning i et af gamle KUA's hjørner. I en af kurvestolene sidder Marie-Louise Nosch, historiker med speciale i oldgræsk historie, leder af centret og i 2009 udnævnt til professor mso (med særlige opgaver) ved Saxo instituttet. Marie-Louise Nosch er indbegrebet af en forsker, der har valgt med hjertet og fulgt sine egne veje:
- Da vi i 2005 fik ideen til et tekstilforskningscenter spurgte folk, om ikke vi troede, det var for smalt... men nu vil alle være med i det, som nu anses for meget bredt!
- Lige nu er vi ved at publicere en stor antologi fra en workshop, vi har haft med CNRS - det franske forskningsinstitut - om tekstilterminologi i det 3. og 2. årtusinde før vor tidsregning. Det var det, der gav ideen til centret: I tekstilproduktionen findes en meget rig terminologi, som vi ikke kender i dag, men for 3000-4000 år siden og op til for bare 200 år siden kendte man mange forskellige ord for fx sorter af uld. Ordene er forsvundet ud af vores ordforråd sammen med håndværket - i dag bliver næsten alle stoffer jo fremstillet i Asien og Indien, fortæller Marie-Louise Nosch, der blev grebet af stoffernes historie gennem sin første forskningsmæssige lidenskab: de oldgræske linear B-indskrifter.

En nat med linear B

Det skete i Frankrig i begyndelsen af 1990'erne, da Marie-Louise Nosch læste historie på universitetet i Nancy. En dag spurgte den franske professor, der underviste i græsk historie, om der var nogle, der faktisk kunne græsk? Og DET var der, for Marie-Louise Nosch var klassisk sproglig fra gymnasiet i Viborg:
- Jeg var bestemt bedre til græsk end fransk parlamentarisme! Så jeg ville gerne med på professorens kursus - og det var et kursus om det oldgræske skriftsystem lineær B. Det eneste kursus, hvor jeg var lige så god som franskmændene. Og det kursus syntes jeg simpelthen var så spændende - det var fuldstændig som at blive forelsket! Jeg lærte alle lineær B-tegnene udenad på en nat. Og heldigvis var det et fag, jeg kunne vælge, og som jeg fik topkarakter i.
Med dette fokus på Kreta og det mykenske paladssamfund, der er beskrevet i linear B, opdagede Marie-Louise Nosch, at optegnelserne over arbejdet og organiseringen af tekstilproduktion viste sig ofte at fylde langt mere end andre sektorer i økonomien i oldtidens samfund - og ikke bare i Mykene. Billedet var det samme i paladssamfund i Egypten og den nære Orient, kunne andre historikere og arkæologer fortælle:
- I alle de her oldtidssamfund var de ekstremt optagede af at vide, hvor mange får der er, hvor meget hør, der kommer ind, hvor mange der kan spinde, hvor mange, der kan væve, og hvor meget tråd, der kommer ud af det - uld og hør udgør begge oldtidens primære kilder til tekstiler - og selvfølgelig er der slaver, men alle deltog i tekstilproduktionen, kvinder, børn, gamle og mænd. Det krævede rigtig meget tid og planlægning at kunne producere tøj til en hel befolkning!
Ingen tvivl om, at det er lysten, der fortsat driver værket her: Marie Louise Nosch fortæller med den der pionerglæde, der gør, at man virkelig kan se for sig, hvordan ulden fra tidligere tiders får har forvandlet sig til tråde og farver og stoffer med forunderlige mønstre ...

Kunsten ikke at være god

En ukuelig lyst og drive - tilsat den nævnte Linear B - har også været det, der bragte Marie-Louise Nosch helskindet gennem det elitære uddannelsessystem i Frankrig, hvor hun valgte at indskrive sig på lige fod med de franske studerende:
- En ting har jeg taget med mig - nemlig at erfaringen med ikke at være den bedste! I Danmark var jeg den der dygtige pige med det højeste snit på gymnasiet. Men i Frankrig skrev jeg så dårligt fransk og vidste så lidt om fransk historie, kultur og litteratur i sammenligning med de franske elever, at jeg hele tiden fik både dårlige karakterer og misbilligende kommentarer fra lærerne - indtil de blev lidt formildede, når jeg fortalte, at jeg var dansk.
- Men hvert år blev jeg opmuntret af, at jeg lige klarede den igennem - og efterhånden fik jeg også rosende ord med på vejen for den litteratur og de analyser, jeg selv måtte finde frem til.
Marie-Louise Nosch fik sin cand.mag.-titel både i Frankrig og Danmark (med en overbygningsdel fra Napoli, Italien) og rejste videre til en ph.d. i Salzburg, der er et andet sted i Europa med eksperter i linear B. Det endte med, at hun har boet og virket i udlandet fra hun var 19 til 33:
- Det har præget mig ekstremt meget. For det første har vi en del udlændinge her på centret, og jeg har lært ikke at dømme dem på sproget, men se på, hvad de kan. For det andet betød det, at jeg i meget lang tid ikke vidste, hvem der var hvem i Danmark - til gengæld havde jeg et stort internationalt netværk og et naturligt internationalt perspektiv, fordi jeg var vant til at samarbejde med andre nationaliteter. Det er et meget brugbart værktøj at kunne andre sprog end engelsk. Det er meget lettere at samarbejde med franskmænd og italienere, når man taler fransk og italiensk.
- Vi går glip af så meget forskning, hvis vi kun orienterer os mod den angelsaksiske verden, mener Marie-Louise Nosch.

VIP-mosekvinden

Når det gælder forskning i tekstiler er det til gengæld den store verden, der kommer til Danmark, for Center for Tekstilforskning, der også lige har fået penge til fem år til, ligger helt i front:
- En af grundene til, at vi har det her center er, at Danmark har en helt enestående samling af arkæologiske tekstiler: fra moserne har vi ekstremt velbevarede dragter, mens tekstilfund i resten af verden som oftest højst er på størrelse med et frimærke. Blandt andet har vi på centret været så heldige at kunne undersøge Hulremose-kvinden på kryds og tværs, før hun blev lagt i sin Snehvide-glaskiste til skue på Nationalmuseet som del af deres nye permanente udstilling. Vi kalder hende vores VIP- fund, fordi Hulremose-kvinden både er meget påklædt og meget velklædt. Og så har Danmark også en tradition for eksperimentelt arkæologi. Det vil sige levnede museer som i Lejre - steder hvor man prøver gamle teknikker af i praksis, siger Marie-Louise Nosch, der i det hele tager understreger gevinsten ved tværfagligt arbejde og miljøer:
- Når man forener vidensområder kan vi kaste lys over mange historiske spørgsmål både i Sydeuropa og her: hvordan har man fx kunnet udstyre en hel vikingeflåde med en million kvadratmeter sejl, som man mener, der har været?!
- Det er det spændende ved at arbejde på sådan et center her, at man ikke gør tingene alene, men at man sidder i sådan nogle anerkendende, konstruktive samtaler. På den måde er den mykenske bibliografi blevet grundlaget for min forskning, men ad den vej har jeg også fået kontakt med arkæologer, der virkelig ved noget om tekstiler og teknikker. For det gør jeg jo faktisk ikke - jeg kan hverken sy eller strikke, udbryder centerlederen, der i øvrigt svarer lige fra hjertet på spørgsmålet om, hvad hun synes om at være leder?
- Det kan jeg godt lide! Marie Louise Nosch ler og uddyber:
- Jeg synes ikke der er et skisma mellem at lede nogle medarbejdere og så bedrive sin egen forskning - men det er svært at nå. Jeg kunne bestemt godt bruge noget mere tid. For det hele interesserer mig!

Fordom at forskere ikke vil formidle

Når jeg taler med Marie Louise Nosch om forskerforhold på KUA, får jeg pludselig fornemmelsen af at forstå meningen med ordsproget 'ude godt - hjemme bedst'. I hvert fald har hendes internationale erfaring givet hende et positivt syn på danske forhold:
- Det er fantastisk så mange ressourcer, der er til stede. Når man har læst i Frankrig og Italien er det fantastisk at komme til KUA! Der er rent og pænt, og de studerende bliver behandlet som borgere her - i udlandet kan man blive behandlet som skidt.
Til gengæld mener hun, at det proklamerede og omstridte krav om at forskere skal formidle bredt er overflødigt:
- Jeg tror, det er en fordom at tro, at forskere ikke vil formidle bredt. Ringer de fra Deadline, så siger de fleste forskere da ja! Og ringer skoler, foreninger og borgere for at spørge om noget, så vil vi forskere da rigtig gerne svare på spørgsmål. Jeg har aldrig hørt om nogen, der ikke vil formidle. Jeg tror bare, man skal være opmærksom på, at forskere ikke vil bedømmes på deres formidling. Vi føler, vi er ansat her, fordi vi er gode forskere, og vores forskning bliver jo også formidlet til fagfæller via fagtidsskrifter og konferencer - og via undervisningen. Men folk er bange for at blive bedømt af deres kolleger og blive udråbt til at springe over, hvor gærdet er lavest, fordi man jo ikke skal have alle nuancer med, når man taler med en journalist.
- Men jeg tror, det ville hjælpe på den bredere formidling, hvis vores ledelse var super anerkendende, når forskere gik ud i fx Ud & Se, og at ledelsen fremhævede det som noget positivt, at nogen tør fortælle den hurtige version af fx Anden Verdenskrig - eller den franske grammatik for skolebørn.

Rollemodel

Nu hvor Marie Louise Nosch både har fået et professorat mso og fem år til med Center for Tekstilforksning, hvordan lyder visionen så?
- Vi har helt fra starten haft en vision - faktisk noget jeg lærte fra dengang jeg i et års tid arbejdede med programudvikling i tv i forbindelse med programmet 'Endelig fredag'. Her skal man have en klart formuleret ide om, hvad man vil. Og det er bestemt også vigtigt for et forskningscenter - vores vision lyder: At undersøge tekstils position og rolle i kulturhistorien. Så positionen i den store historie er altså et mål for os.
- Men der er et par andre delmål, der er kommet til siden. Et af dem er at være rollemodel for andre yngre kvindelige forskere - i den forstand at de skal tro på, at det godt kan betale sig at være speciel og tværfaglig. Jeg tror nogle gange, man skal finde sin vej i sprækkerne - i de der nicher, hvor ingen andre er.

Du kan høre om tekstilforskningscentrets ideer de næste fem år, når Marie Louise Nosch tiltræder officielt som professor mso i The Culture and History of Bronze-Age Mediterranean med en forelæsning den 4. november (se www.hum.ku.dk/kalender)