Af Carsten Munk Hansen,
carstenhansen@humanist.ku.dk 

Hvis du har fulgt de danske mediers dækning af de amerikanske primærvalg, har du næsten ikke kunnet undgå at høre Mads Fuglede analysere Hillary Clintons muligheder eller forklare det komplicerede valgsystem, for der bliver i øjeblikket trukket store veksler på ph.d.-stipendiatens omfattende viden om amerikansk historie og politik.

Og tidsforskellen mellem USA og Danmark betyder, at hans døgnrytme ikke minder om særlig mange andres i disse hektiske valgtider:

- Når Radioavisen ringer kl. syv om morgenen, synes jeg, jeg er nødt til at have set de begivenheder, de beder mig kommentere, så det bliver ikke til meget mere end tre timers søvn om natten. Men jeg har været vant til den her rytme gennem efterhånden mange år, og jeg får skam min søvn – bare på andre tidspunkter, fortæller Mads Fuglede med et skævt smil.

- Nu skal jeg dog vænne mig til at sige nej en gang imellem, for jeg har ikke valgt at søge en ph.d. for at levere en halvhjertet indsats. Jeg har truffet et meget bevidst valg om at fordybe mig de næste tre år, fordi jeg længe har misundt de forskere, jeg har haft så stor glæde af at læse – og nu får jeg mulighed for selv at producere viden om USA. Men det indebærer selvfølgelig også fravalg af en masse andre spændende tilbud.

Forsinket og underlødig viden

Allerede som helt ung historiestuderende ved Aarhus Universitet forsøgte Mads Fuglede at følge amerikansk politik tæt, men dengang fandtes der hverken internet eller mulighed for at se nyheder 24 timer i døgnet på tv.

- Jeg sad på universitetsbiblioteket og pløjede gamle udgaver af New York Times og Washington Post igennem for at holde mig ajour. Men problemet var, at al min viden dermed havde en indbygget forsinkelse på op til tre måneder. Derfor benyttede jeg også enhver lejlighed til at komme til USA, bl.a. sammen med min gode ven og studiekammerat Niels Bjerre-Poulsen, som nu er leder af Center for the Study of the Americas på CBS.

For forskerne på historiestudiet i Århus var amerikansk historie og politik imidlertid ikke at betragte som lødig beskæftigelse for en ung forskerspire, så Mads Fuglede kom aldrig i gang med det ph.d.-studium, som underviserne ellers selv mente, han var en oplagt kandidat til.

- Jeg fik faktisk at vide, at det ikke gav mening at beskæftige sig med amerikansk historie, for de havde ikke nogen! Og det blev jeg jo lidt overrasket over at høre.

Pit stop på højskole

Den højere læreranstalts manglende interesse for det amerikanske førte Mads Fuglede – lidt tilfældigt og ad omveje – i favnen på den danske højskolebevægelse, og det udviklede sig til et langvarigt og tæt forhold.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at højskolen er et helt unikt sted at undervise og formidle viden. Der er ingen eksaminer eller karakterer at tænke på undervejs i undervisningen på en højskole, og det giver en helt fantastisk ro både for underviserne og de studerende, som ikke føler sig tvunget til at haste igennem stoffet, fortæller Mads Fuglede.

Han er stadig meget begejstret for højskoletanken, og var det ikke, fordi forskningsmiljøet med løfter om fordybelse trak endnu mere, kunne han godt forestille sig at fortsætte som højskoleunderviser.

Hvor er magten henne?

Mads Fugledes højskolebaggrund har uden tvivl også spillet ind på valget af emne til de næste tre års studier; det har nemlig været afgørende for ham at vælge et konkret projekt, som også kan formidles til mennesker uden for elfenbenstårnet. Venner og familie skal kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at bruge tid på at undersøge, hvordan det moderne vicepræsidentembede har udviklet sig.

- Den nuværende vicepræsident, Dick Cheney, er den mest magtfulde vicepræsident i USA’s historie. Og der har siden Franklin D. Roosevelts New Deal i 1930’erne samlet sig mere og magt omkring vicepræsidenten – som jo ikke har nogen formelle opgaver knyttet til sig ud over at skulle fungere som afløser, hvis præsidenten bliver syg, forklarer Mads Fuglede.

- Den udvikling er der ikke nogen forskere, som har beskrevet sammenhængende. Så projektet er i virkeligheden en slags udredning af, hvor magten befinder sig i verdens mest magtfulde nation. Og det er da et væsentligt emne.

Obama, Hillary eller McCain?

Når man sidder over for en af landets største kendere af amerikansk politik, er det svært ikke at falde for fristelsen og opfordre ham til at give et bud på, hvem der har den bedste chance for at blive verdens eneste supermagts næste præsident. Og Humanist faldt da også for fristelsen:

- Det er vanskeligt at give et entydigt svar, fordi det afhænger meget af, hvilke temaer som kommer til at dominere valgkampen. Hvis den amerikanske økonomi bryder helt sammen, står Hillary Clinton med meget gode kort på hånden, for økonomien er hendes helt store styrke. Amerikanerne kan stadig huske de store økonomiske fremskridt i 1990’erne under Bill Clinton.

- Men ellers tror jeg, at Hillary får meget svært ved overhovedet at blive præsidentkandidat, også selv om hun vinder de næste primærvalg i Texas og Ohio (og det gjorde hun som bekendt, red.). Erfaringen viser, at et så stort forspring så sent i forløbet er meget svært at hente. Og så har Barack Obama simpelthen en bedre chance for at slå John McCain, som ellers kan være svær at have med at gøre for demokraterne, fordi han er så midtsøgende, slutter Mads Fuglede.