Forside > Viden online > Interviews > "Hvorfor gør vi det, v...

29. september 2011

"Hvorfor gør vi det, vi gør, når vi udgiver"

Af Henrik Friis

Der er samlede værker på hele den ene væg bag skrivebordet på Johnny Kondrups kontor. Nogle som stive gamle bind i brunt, andre mere moderne. Ingen besøgende kan være i tvivl om, at stedet er indrettet af en editionsfilolog. Altså en forsker, der beskæftiger sig med at udgive ældre litterære værker på videnskabelig forsvarlig vis.

Interviewet handler om Kondrups nyeste forskningsprojekt, Dansk Editionshistorie, og efter at snakken om projektet egentlig er færdig, bliver det pludselig klart, hvorfor den historie skal skrives nu. Kondrup viser nemlig udkastet til den nye udgave af Grundtvigs værker, som han deltager i ved siden af jobbet som forskningsleder. Udgaven er kun elektronisk. Forskellige versioner af en tekst kan ses ved siden af hinanden, steder i teksterne, der påkalder sig særlig opmærksomhed, kan iagttages på samme tid på tværs af udgaver og sammenlignes i lyset af forskerens kommentarer. Den videnskabelige udgivelse er under forandring:

- Editionshistorie spirer frem i alle lande omkring os uafhængigt af hinanden her i årene efter årtusindeskiftet. Der sker en overgang fra tryk til elektroniske medier, og det medfører nok en teoretisk besindelse på, hvorfor vi udgiver, som vi gør. De teknikker, vi har brugt i bogmediet, bliver både udvidet og indskrænket i de nye medier, og så begynder filologerne at spørge sig selv: hvorfor vi gør det, vi gør? forklarer Johnny Kondrup som den ene årsag til, at editionshistorien blomstrer netop nu. Men der er også en anden forklaring, der handler om, at nationalstaten i Europa er under forandring:

- Vores udgivelsestraditioner har været tæt forbundne med opbygningen af nationalstaten. De danske og svenske konger har fx siden renæssancen været i strid om Skåne, og man kan se, hvordan udgivelsen af Skånske Lov i århundreder er blevet brugt som politisk våben. Udgiverne gør sig til nationale soldater ved at undervurdere de kildeskrifter, der ligger i modstanderens samlinger. Man kan stadig se, hvordan store udgaver – fx Søren Kierkegaards Skrifter eller Henrik Ibsens Skrifter – bliver markedsført som nationale monumenter. Især hos unge nationer som Finland og Norge er den tendens tydelig. Og i disse år er nationalstaten under pres af EU og globaliseringen. Det betyder, at man kan begynde at se den nationallitterære kanonisering udefra. Hvorfor har vi egentlig udgivet sådan? Med hvilke motiver? spørger Kondrup ud i lokalet, velvidende at svarene tidligst kommer om tre år, når projektet med at undersøge de mange udgivelser er færdigt.

Udgivelser fortæller historien

De tre tyngdepunkter i forskningsprojektet Dansk Editionshistorie er udgaver af græsk og latinsk litteratur, udgaver af vestnordisk og dansk middelalderlitteratur og udgaver af nysproglig dansk litteratur – dvs. litteratur opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Kondrup forklarer:

- Man har bedrevet videnskabelig udgivelse i hvert fald siden 1500-tallet i Danmark, og man gør det jo stadig. Fra Anders Sørensen Vedel begynder at udgive folkeviser til hybridudgaver på tryk og internet og rene elektroniske udgaver. Men der er aldrig nogen, der har beskrevet denne udgivervirksomhed. Hvor omfattende er den? Hvilke forfatterskaber drejer det sig om? Hvilket apparat har man bogteknisk ofret på det? Hvem har finansieret det? Har det været konger, der har brugt udgivelserne som politiske våben? Har det været adelsslægter, som ville gøre sig fortjent til noget? Har det været staten, som har villet bygge eller bevare sin egen fortid? Eller måske private lærde, som har villet fremme deres forskningsinteresse?

For Johnny Kondrup er det vigtigt, at projektet kan gøre opmærksom på, at udgaver er historiske fænomener. Et faktum, selv fagfolk kan glemme. For videnskabelige udgaver har en enorm autoritet:

- "De er pålidelige og objektive, de fortolker ikke", er usagte præmisser for den selvfølgelighed, at når man forsker, så skal man benytte videnskabelige udgaver. Den autoritet er blevet opbygget, fordi udgivere i historismens eller positivismens ånd har sagt: "Vi giver jer teksten, som den virkelig var. Vi renser den for senere forvanskninger, og i kommentarerne gør vi læserne samtidige med teksten. Vi er bare tjenestepiger for kommende fortolkere". Til gengæld for den ydmyghed har udgaverne fået en enorm autoritet. Problemet er bare, at det er en umulighed. Man kan ikke lave udgaver uden at træffe valg, og det kan man ikke gøre uden for en fortolkningshorisont. Horisonten er lige så historisk som selve teksten.

Med et bevidsthedshistorisk perspektiv

Meningen med Dansk Editionshistorie er ikke at hive gulvtæppet væk under gode videnskabelige udgaver, men at gøre opmærksom på, at man skal behandle videnskabelige udgaver med samme forsigtighed som alle andre tekster.

- Tag fx valget af grundtekst til en bogudgave. Der kan man som regel kun trykke én version. For Henrik Pontoppidans vedkommende findes der ofte fem-seks forskellige versioner fra forfatterens levetid, fordi han blev ved med at revidere og forkorte. Hvilken skal man genudgive? Manuskriptet, som rummer forfatterens formuleringer og ideer, før de blev formet, måske forvrænget, af forlægger, korrekturlæsere og sættere? Det vil især have psykologisk og biografisk interesse. Hvis man vælger førstetrykket, hvor den unge forfatter trådte frem for sit publikum, vil det især have litteratursociologisk interesse. Men nogle af de senere versioner er faktisk bedre set fra et kunstnerisk synspunkt.

- Valget afhænger altså til dels af, hvilket formål man vil tjene med sin udgave. Hertil kommer, at der findes forskellige modestrømninger i filologien. I 1800-tallet var det almindeligt at vælge den sidste version, fordi man mente, at forfatteren havde en slags juridisk ret til at genskrive sig selv. I 1900-tallet var den rådende praksis at gå til førstetrykket med henvisning til den historiske autenticitet. Og i dag er man meget optaget af manuskriptbaserede udgaver for at kunne studere skriveprocessens indre logik. Vores projekt har altså et stærkt bevidsthedshistorisk perspektiv, slutter Johnny Kondrup.