Forside > Viden online > Interviews > Nyt danmarkskort med lyd

20. december 2010

Nyt danmarkskort med lyd

Af Pernille Munch Toldam, pmunch@hum.ku.dk

Dialekter er virkelighedens sprog. Fra Gedser til Skagen og fra Esbjerg til København tales der dansk på mange forskellige måder. Men hvordan lyder det, når fynboerne synger - i forhold til, når fx falstringerne gør det? Og hvor går den såkaldte stødgrænse på Sjælland? Det - og meget andet - kan Danmarks mange sproginteresserede blive klogere på ved at klikke sig ind på dialekt.dk's nye elektroniske danmarkskort med lyd.

Kortet giver mulighed for at lytte til cirka 40 prøver på forskellige dialekter og regionalsprog, og det fungerer ved, at man med musen klikker på en række prikker på et danmarkskort. Bag hver prik på kortet gemmer sig en lydfil, som man kan lytte til samtidig med, at man på skærmen kan følge med i en udskrift af, hvad der bliver sagt.
- Med kortet har vi brugt internettets muligheder for at lave en nem adgang til viden om sproget. Der er ganske vist skrevet mange ret letlæste beskrivelser af dialekterne, men vi ville gerne lave et supplement til dem og formidle al denne her viden på en anden måde. Og det, at vi har fået lyd og billeder på kortet, viser meget mere tydeligt, end nok så mange bøger kan, hvad det overhovedet er, vi taler om, fortæller adjunkt, ph.d. Gitte Gravengaard, der er en af initiativtagerne til dialektkortet.

Slut med sprogmobning

Kortet er godt nyt for sproginteresserede, der gerne vil lære mere om, hvordan det talte sprog faktisk lyder - hvad enten det bare er for sjov eller i en faglig sammenhæng. Det er bygget op, så man kan vælge, om man bare vil surfe lidt rundt på siden og lytte til et par enkelte lydklip, eller fordybe sig i materialet og undersøge forskellen på dialekterne.

Et af forskernes ønsker med kortet er at bidrage til at skabe øget tolerance over for sproglig forskellighed. Det kunne danskerne nemlig godt trænge til.
- Vi kunne godt i højere grad give plads til - og acceptere - sproglig forskellighed. Det er vigtigt, at vi ikke ser ned på alt andet end rigsdansk. Og vores pointe om, at man må blive bevidst om sine sprogholdninger og nedvurderinger af folk, der taler på en anden måde end rigsdansk, bliver ikke uaktuel, selvom dialekterne forsvinder. I fremtiden bliver det nedvurderede bare at tale dansk med udenlandsk accent, mener Gitte Gravengaard, der dog understreger, at tanken med kortet ikke er, at vi skal bevare dialekterne.

- Det er en meget vigtig pointe. Den sproglige udvikling er der, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal beskæftige os med den. Vi vil gerne have den her viden ud til så mange som muligt, og derfor er kortet både beregnet til de ældste folkeskoleelever, gymnasieelever og studerende på de videregående uddannelser. Men derudover henvender kortet sig også til alle de almindeligt sproginteresserede mennesker, der findes i Danmark. Og dem er der mange af, fortæller forskeren.

Hun håber på, at kortet vil give brugerne en række aha-oplevelser ved at fortælle dem noget, de ikke vidste i forvejen og ved at beskrive sammenhænge mellem mennesker og sprogbrug.

På Samsø var en pige. Og to dialekter

Hvor mange dialekter findes der overhovedet i Danmark? Det føles som et oplagt spørgsmål at stille, når man taler med dialektforskerne. Men ikke særlig originalt, viser det sig:

- Det spørgsmål får vi ofte, forklarer lektor Karen Margrethe Pedersen, der sammen med sin kollega Asgerd Gudiksen er to af dialektforskerne bag kortet. Hun tilføjer:

- Men det er et svært spørgsmål at svare på, for det kommer jo meget an på, hvor stor forskel der skal være på to sproglige varieteter, før man vil sige, at der er tale om deciderede dialekter. Men vi plejer gerne at sige, at der er cirka 50. Det kan lyde af meget for et lille land som Danmark, men i nogle tilfælde kan hver sin ende af en ø have hver sin dialekt. På Nord- og Sydsamsø er sproget fx ikke ens. Det skyldes forskellige lydudviklinger og hænger sammen med den kommunikation, man har haft i gamle dage. På Samsø har der været et stort sandet område midt på øen, som var nærmest ufremkommeligt, så der har ikke været meget kontakt mellem nord og syd. Til gengæld har dem på Nordsamsø orienteret sig mod Djursland i Jylland og dem på sydøen har orienteret sig mod Sjælland og Kalundborg.

Samsø er et eksempel på, at naturforhold kan skabe forskellige dialekter. I andre tilfælde kan det være noget mere administrativt, der former sproget.
- Fx går der en grænse over det sydlige Sjælland, hvor dialekten nord for grænsen har stød, og dialekten syd for grænsen mangler stød. Grænsen falder sammen med grænsen for, hvor krongodset gik til indtil 1774, og hvor godsejerens jorder startede. Kongens bønder arbejdede sammen syd for grænsen, og godsejerens bønder arbejdede sammen nord for grænsen. De to grupper af arbejdere talte ikke sammen til hverdag, og det skabte to forskellige dialekter. Det er i hvert fald en mulig forklaring på, at dialekterne skiller, hvor de gør, forklarer Karen Margrethe Pedersen.

4000 optagelser med dialekt

Afdeling for Dialektforsknings samling af lydoptagelser består især af optagelser som forskerne selv har lavet, men rummer også optagelser som afdelingen har fået af søsterinstitutionen, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning i Århus. Afdeling for Dialektforskning ligger i dag inde med et stort arkiv på cirka 4000 dialektoptagelser.

Alle optagelserne er registreret i en database. Her kan man fx se, hvem den interviewede og intervieweren er, hvor og hvornår optagelsen er lavet, og så kan man læse en kort karakteristik af sprogformen; om den er gammeldags i forhold til sin tid, eller om den er mere moderne. Og så kan man læse, hvad samtalen på lydoptagelsen handler om.
- Det sidste er bestemt noget, vi har skævet til i udvalget af tekster til selve dialektkortet. For dels har vi selvfølgelig fokuseret på det sproglige og de karakteristiske sprogtræk, en optagelse gerne skulle illustrere, men derudover skal optagelsen også gerne indeholde en god historie og give et øjebliksbillede af den ældre tid, forklarer dialektforsker Asgerd Gudiksen om de optagelser, de har valgt at lægge på kortet. Gitte Gravengaard supplerer:

- Kortet indeholder to typer optagelser og tekster; dels nogle prøver på traditionelle dialekter, hvoraf mange er optagelser fra halvfjerdserne og firserne med ældre mennesker, der fortæller om deres ungdom og tilværelse; dels nogle prøver med regionalsprog, der er nyere former for geografisk betinget sprogbrug som fx fynsk eller sønderjysk.

Fra statsradiofoni til MP3

Den ældste indtaler på hjemmesiden er en kvinde, der er født i 1874. Afdeling for Dialektforskning råder også over nogle optagelser med folk, der er født i 1840'erne, men de optagelser er af så dårlig lydkvalitet, at de ikke har kunnet bruges. Det hænger sammen med, at man i starten lavede optagelserne på grammofonplader, hvilket foregik ved, at man hentede de gamle mennesker på egnen ind i et lydstudie, når statsradiofonien kom på besøg fra København.
- Men det var både bekosteligt og krævede et stort apparatur. Og så var der nogle tekniske begrænsninger, fordi sådan en lakplade, det blev optaget på, havde en begrænset spillelængde. At der ikke var ubegrænset tid til at tale kan man mærke på grammofonoptagelserne, hvor det er tydeligt, at optagelserne er blevet grundigt aftalt og indstuderet på forhånd. Typisk indleder dialektforskeren interviewet med et 'Ja, vi skulle jo høre noget om', og så kører meddeleren derudaf i tre-fire skarpe minutter, fortæller Asgerd Gudiksen.

- Det blev meget nemmere, da båndoptageren kom til, og jeg tror, at vores ældste båndoptagelse er fra 1953, hvor dialektforskerne selv kunne have en båndoptager med ud til folk, uden at statsradiofonien skulle indblandes, supplerer Karen Margrethe Pedersen med et smil og fortsætter:

- På den måde blev optagelserne også til under lidt mere hjemlige og afslappede former, og der var ikke den der tidsbegrænsning på, så man kunne lade folk tale meget mere frit. Det var jo det, det gjaldt og stadig gælder om. Jeg har altid været glædeligt overrasket over, hvor gode folk er til at fortælle. Også ældre mennesker, der, når man kom ud i landområderne i 1970'erne, dårligt nok havde set en båndoptager. Men der er rigtig mange gode beretninger på båndene.

Københavnsk trumfer

Det er meget forskelligt fra egn til egn, hvor godt bevaret den traditionelle dialekt er. Det kommer bl.a. an på, hvor tæt på hovedstaden og hvor stærk den lokale identitetsfølelse er.
- Sjællandsk er måske den dialekt, der har haft det sværest, for sjællænderne er altid blevet gjort grin med af københavnerne. Det gælder i mange lande, at de dialekter, der ligger nærmest hovedstaden, er dem, der er mest ringeagtede, forklarer Karen Margrethe Pedersen og bliver suppleret af Gitte Gravengaard, der tilføjer, at det oftest er de folk, der ikke er kommet ret meget til København, der har bevaret deres sprog.

- Urbaniseringen har gjort, at mange nu tager til København eller Århus og studerer, og når de kommer tilbage taler de helt anderledes. I gamle dage, hvor man ikke kom længere end ti kilometer ind til den nærmeste by, og hvor der ikke var hverken radio eller tv, var vilkårene for dialekterne en helt anden.

Asgerd Gudiksen forklarer, at den historiske vinkel spiller en stor rolle for arbejdet med dialekterne.
- Vi vil jo gerne formidle en viden om, præcist hvor forskelligt sproget har været. Jeg holdt engang et foredrag lidt uden for Sorø, hvor jeg havde nogle båndprøver med fra egnen. Bl.a. en af vores rigtig gamle optagelser med en kvinde, der er født i 1860 og taler et sjællandsk, som er helt forsvundet i dag. Hun har bl.a. det, der hedder fortunge-r, hvor r'erne lyder ligesom på engelsk. I optagelsen taler hun om en landsby, der i dag hedder Lille Torøje (tidligere Lille Taarøje, red.). Hun ruller så meget på r'erne, at navnet på byen bliver til Lille Tårrrrrøj (skal udtales ligesom når folk ruller på r'erne, når de ved festlige lejligheder skal råbe 'hurra', red.).

De sjællændere, der var til foredraget, var, selvom de var opvokset i regionen, meget overraskede over, at sjællandsk kunne være så standardsprog-afvigende. Det er sådan et konkret og fint eksempel på, hvor forskelligt sproget har været engang. Det vil vi gerne formidle. Det giver også noget perspektiv på at kunne vurdere moderne sprogformer, for der findes mange, måske især indfødte københavnere, som ikke har hørt ret meget sproglig variation, og som har en oplevelse af, at dialekter, fx sønderjysk, der også i dag er et relativt standardafvigende talesprog, er frygtelig eksotisk. Det kan de jo for så vidt have ret i, at det er, for man hører det ikke så meget længere, men så er det jo godt at kunne blive opmærksom på, at sproget engang har været endnu mere forskelligt.