Forside > Viden online > Interviews > "I skulle tage at læse...

21. november 2011

"I skulle tage at læse nogle tegneserier!"

Læs også om Rikke Platz Cortsens yndlingstegneserier og få fif til tegneserielæsning.

Af Pernille Munch Toldam, pmunch@hum.ku.dk

Tegneserieforskningen har internationalt udviklet sig eksplosivt de senere år, og der er i øjeblikket flere konferencer og tidsskrifter end nogensinde. I Norden har forskningen indtil nu dog haltet en anelse bagefter, men det skal en pulje penge fra Det Fri Forskningsråd nu
være med til at ændre.

- Tegneseriefeltet i Norden er inde i en meget kreativ udvikling, og på de seneste års tegneseriekonferencer har vi kunnet se, at vi faktisk er en del forskere i Norden, der beskæftiger os med tegneserier, forklarer Rikke Platz Cortsen, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KUA og en af initiativtagerne til forskningsnetværket
NNCORE (Nordic Network for Comics Research), hvis bevilling ligger på Syddansk Universitet hos lektor Anne Magnussen. Hun fortsætter:

- Men vi har manglet et forum, hvor vi kan mødes og diskutere. For selvom internettet gør det nemt at kommunikere, vinder man stadig noget ved at mødes ansigt til ansigt. Mange af pengene fra FKK skal derfor bruges til at lave netværksmøder rundt omkring i
de nordiske lande.

Rikke Platz Cortsen tilføjer, at netværket både har til formål at rette blikket ud i verden og se på andre tegneserietraditioner med et nordisk perspektiv og afsæt - men også at vende det indad og kigge på vores egen tegneseriekultur i Norden.

Mange fagligheder i spil

Noget af det mest interessante ved tegneserienetværket er, ifølge forskeren, at det tiltrækker folk fra mange forskellige forskningstraditioner.

- Folk sidder med virkelig mange forskellige indgangsvinkler til forskningen, og der er så mange forskellige faglige profiler, der alle har tegneserien som det fælles projekt. I netværket har vi forskere fra litteratur, historie, sprogfagene og de samfundsvidenskabelige discipliner. Men bredden er også en del af miseren; fordi der netop er så mange forskellige discipliner involveret i tegneserieforskningen, er der ikke et bestemt sted eller afdeling, man kan gå hen, hvis man har interessen. Derfor er det ekstra vigtigt med et netvværk. For man sidder meget alene med det fagspecifikke. Fx er jeg den eneste på IKK, der har tegneserier som mit primære forskningsområde, og det er indimellem lidt trælst. For selvom jeg har virkelig gode kollegaer på IKK, der kan hjælpe med rigtig mange ting, kan jeg ikke nødvendigvis altid sparre med nogen på det fagspecifikke.

En opdragende effekt

En anden vigtig ting, og et af netværkets erklærede mål, er at støtte kommende forskere. Der er derfor meget sparring i netværket mellem senior- og junior-niveau - dvs. mellem lektorer og ph.d.-studerende - og planen er derudover, at netværket skal afholde flere kurser for ph.d.-studerende. Derudover har netværket tilknyttet nogle internationale kontaktpersoner, der skal støtte og vurdere de studerende.

- Vi vil gerne have mange flere studerende med i netværket. På længere sigt er det jo ikke nok at være os, der forsker i tegneserier lige nu - vi skulle gerne have de nye generationer ind. Vi opfordrer derfor også studerende, der skal til at skrive speciale, og som har interessen for tegneserier, til at være med. Netværket skal være et samlingspunkt for tegneserieforskningen i Danmark og Norden - stedet hvor man går hen, hvis man har en god ide, der har med tegneserier at gøre. Tit giver det også en anden dimension at have
studerende med i et projekt, for de er ofte meget langt fremme i forhold til at vide, hvad der er hot lige nu.

Det skal være muligt at komme til netværkets møder, hvis man gerne vil holde sig opdateret og orienteret om, hvad der foregår bredt. Senere er det planen, at der skal holdes et seminar med papers - blandt andet med henblik på fælles publikationer. Der er allerede planlagt konkrete udgivelser, og fx arbejder netværksmedlemmerne lige nu på en antologi sammen.
Hybridgenre med mange forskningsperspektiver Historisk set har tegneserier været lidt uglesete, men den holdning har ændret sig, mener Rikke Platz Cortsen. I dag er der mange, der er vilde med hybriden, der både inddrager tekst og billede.

- Tegneserien bidrager med en hel masse, og man får en anden oplevelse, når man læser en god tegneserie, end hvis man læser en bog eller ser en film. Helt kort kan man sige, at filmen som regel dikterer et afspilningstempo, hvorimod tegneserien overlader fremdriften i fortællingen til læseren. I forhold til litteraturen er en af teorierne, at der er indtil flere læseretninger i tegneserier modsat i ren tekst. Man orienterer sig på siden og læser den både ét panel ad gangen og oberserverer det samlede layout. Derudover er der så mange både populærkulturelle og historiske perspektiver at arbejde med som forsker, mener Rikke Platz Cortsen, der i sin ph.d.- afhandling skriver om tid og rum i tegneserier.

- For mig er nærstudierne det mest interessante; hvordan hænger tegneserien sammen, hvordan laver man en fortælling, hvordan skaber man en stemning etc. Der er så mange elementer at kigge på i tegneserier, fx tegnerens stil, og hvordan man layoutmæssigt sætter en side op, forklarer hun og nævner selvbiografien som et eksempel på en genre inden for tegneserierne, der er blevet stor inden for de senere år. Det samme gælder rejsebeskrivelsen og den journalistiske reportage.

- Der er kommet mange flere interessante genrer til, hvor det ellers historisk set mest har handlet om humor, superhelte, fantasy eller science fiction. Der er blevet plads til mange flere kunstneriske eksperimenter, og der er en diversitet i selve feltet, der gør, at det er blevet mere interessant at forske i, forklarer hun.

Ikke anderledes end alt det andet

En af pointerne med netværket er også at demonstrere, at tegneserieforskningen ikke er så meget anderledes end al mulig anden forskning.

- Den er for så vidt ikke anderledes end forskningen i litteratur eller film. Det, der er anderledes, er, at der endnu ikke er forsket så meget i tegneserier. Men der kommer flere tidsskrifter og konferencer, og de fleste lande i Norden har efterhånden mere end én tegneseriefestival. Sådan var det ikke tidligere. En anden forskel er, at man som tegneserieforsker heller ikke så tit møder nogen, der forsker i det samme som en selv. Så man har det med at blive meget begejstret, når man så møder andre, forklarer hun med et grin og fortsætter:

- Hvis man er litteraturforsker og fx arbejder med klassikerne, så møder man tit andre, der har læst det samme som en selv. For mig derimod, er det sådan, at hver gang jeg taler om nogle tegneserier, der er klassikere inden for mit felt, så er det ikke sikkert, at den reference
er så kendt. Derfor er det fedt og givende at være sammen med nogen, der lige præcis ved, hvad man mener.

Gode lærepenge

Som ph.d.-studerende har det været spændende at få lov til at være med i opstarten af et netværk som NNCORE, fortæller forskeren, der har fået mange kontakter og lært en masse om forskningsinfrastruktur og andre praktiske ting, der er vigtige at kunne som forsker. Hun fremhæver også det spændende i at have været med til at søge pengene, for det er efterhånden blevet en vigtig del af de fleste forskeres hverdag.

- Jeg har jo ingen mulighed for at vide, hvorfor netop vores netværk har fået støtte, men måske er det en fordel, at vi er et felt af forskere, der har en nogenlunde ligelig køns- og aldersfordeling, og at netværket er tværdisciplinært og internationalt orienteret. Vi kan også helt konkret sige, at der ikke er nogen andre, der laver det, vi gør. Vi har i vores ansøgning lagt meget vægt på netværkstanken, og jeg vil også håbe, at det har været med til at gøre det attraktivt at give os pengene, for jeg mener, at samarbejde på tværs er meget
vigtigt i forskning, siger Rikke Platz Cortsen og tilføjer:

- Men pengene falder også på et tørt sted, for vi er mange mennesker, der skal rejse rundt på kryds og tværs i Norden, hvis netværket skal være en succes. Derudover har pengene også gjort det muligt for os at invitere store profiler fra udlandet til vores møder. På den måde kan vi styrke vores internationale udsyn, og vores unge forskere får mulighed for at få kritik af deres forskning fra feltets førende forskere.

Meget andet end Tintin

Rikke Platz Cortsen forklarer, at skribenten af denne artikel er meget repræsentativ i sit forhold til tegneserier: Med undtagelse af lidt Strid og Wulffmorgenthaler og en enkelt Tintin i ny og næ har hun ikke læst mange striber siden skolebiblioteksdagene i 80'erne.

- Men det er meget meget almindeligt, beroliger hun og fortsætter:

- Det er jo selvfølgelig ikke forskningens opgave at sige til folk, at I skulle tage at læse nogle tegneserier! Men der er faktisk utrolig mange spændende ting at komme efter i tegneserierne, hvis man giver sig tid. Det handler i høj grad om at vænne sig til at læse dem. Og hvis der kommer mere og mere mediemæssigt og forskningsmæssig fokus på området, bliver det måske også lidt lettere at komme i gang. Og det ser jo heldigvis ud til, at det er den vej det går i øjeblikket.