Forside > Viden online > Interviews > Dus med dyrene

30. juni 2008

Dus med dyrene

Af Pernille Munch, pmunch@hum.ku.dk

Hvorfor er dyrs forhold for over 100 år siden vigtige?

- Det er de, fordi der i den periode sker rigtig mange forandringer i det danske samfund, som har betydning for vores måde at opfatte dyr på. Blandt andet flytter flere og flere danskere fra landet til byen, og landbrugets primære produktion skifter fra korn til animalske produkter som smør og kød – og det betyder rigtig meget for opfattelsen af landbrugsdyr.

- Derudover kommer der også i perioden andre dyr til Danmark, end vi er vant til. Zoologisk Have åbner i 1859, og her kan man for første gang stifte bekendtskab med et udvalg af vilde og eksotiske dyr. 1859 er også året, hvor Darwin med sin ’Origin of Species’ lancerer en helt ny opfattelse af forbindelsen mellem dyr og menneske.

- Sidst men ikke mindst begynder videnskaben at bruge forsøgsdyr til medicinsk forskning og vaccineforskningen i anden halvdel af 1800-tallet. Det afføder stærke reaktioner, og i slutningen af 1800-tallet kommer der en lang række dyreværnsforeninger til. Der opstår med andre ord helt nye måder at tænke og tale om dyr på i samfundet, og det er de forandringer, jeg beskæftiger mig med.

Kendis-skødehunde og laboratorierotter

Hvorfor er det vigtigt at forstå dyrenes rolle i samfundet?

- De opfattelser, vi i dag har af dyr, har rødder i den periode. Selvfølgelig er dyrene i sig selv interessante, men jeg synes primært, emnet er spændende, fordi folks syn på dyr siger meget om dem selv. Dyrene er i virkeligheden en smutvej til at forstå mennesker.

- Dyrene siger også meget om klasse- og kønsforskelle i samfundet. Fx opstod der i slutningen af 1800-tallet en kvindeforening til dyrenes beskyttelse. Bare den opdeling inden for dyreværnsforeninger siger meget om tidens kønsroller og sociale og samfundsmæssige strukturer. Bevægelser mod mishandling af dyr var typisk et borgerskabsfænomen, og protesten var rettet mod tyendet, der sparkede hundene og kuskene, som piskede hestene. Dyreforskningen manifesterer noget, vi i forvejen ved om perioden, men det gør det ikke mindre interessant. Tværtimod tilføjer det en helt ny vinkel på socialhistorien.

Hvilken rolle spiller dyr i samfundet i dag?

I dag er vores syn på dyr meget polariseret, og fx bliver nogle dyr idealiseret og nogle betragtet udelukkende som råmateriale. Der er langt fra Paris Hiltons skødehund til gensplejsede dyr og laboratorierotter. Foreløbig kommer projektet dog mest til at handle om dyreopfattelser fra 1850’erne til 1920’erne – men min drøm er klart at føre projektet op til nutiden.

Ned i kilderne

Hvordan går du helt konkret til projektet?

- Jeg har indsnævret projektet til at handle om dyr i tre sfærer: Zoologisk Have, landbrugssektoren og medicinsk forskning. Der findes meget international litteratur om emnet, for animal studies er et stort område i udlandet, og derudover bruger jeg en masse gamle danske kilder. Jeg undersøger fx, hvordan landmænd taler om deres køer, gennemgår dyreværnsmateriale og lovgivninger, læser dyrlægeerindringer, og så undersøger jeg, hvordan besøgende og ansatte i zoo taler om dyrene.

- Der findes ikke nogen forskning i Danmark, der har et samlet fokus på dyrehistorie. Vi har masser af landbrugshistorie, men vi har stort set ikke nogen forskning om fx zoo.

Øje for andre fagligheder

Dit emne synes at lægge op til tværfaglighed?

- Ja, bestemt. Jeg sparrer blandt andet med forskere på Det Biovidenskabelige Fakultet, som fx kan bremse mig, hvis jeg siger noget fuldstændig tåbeligt om selve dyrene. Jeg er jo ikke biolog.

- Med min ph.d. arbejdede jeg også tværfagligt. Den handlede om, hvordan teorier om menneskets udvikling har forandret sig i løbet af de sidste 100 år. Min forskning gjorde, at jeg var nødt til at sætte mig ind i palæoantropologien (videnskaben om forhistoriske mennesker, red.), og siden har jeg undervist i menneskets udviklingshistorie på Folkeuniversitetet – selvom jeg er historiker. Jeg synes, at det er nødvendigt hele tiden at have øje for den kontekst og den baggrund, der ligger til grund for ens felt.

- For to år siden lavede jeg også et efteruddannelseskursus for gymnasielærere om naturvidenskab og historie. Den videnskabshistoriske vinkel kan levere en baggrund for naturvidenskaben på områder som fx køn, klima, sundhed og race. Den slags tværfaglighed kan være med til at sikre en ydmyghed over for den viden, vi betragter som sikker. For 200 år siden mente de også, at noget af det, vi i dag afviser, var sikker viden.

Mit livs novelle – doggy style!

Hvordan og hvorfor fandt du dit emne?

- Det gjorde jeg, mens jeg under min ph.d. beskæftigede mig med menneskets udvikling og med de tidlige abemennesker. Her fandt jeg ud af, at jeg ville forsøge at komme til at forske i dyrehistorie.

- Derudover kunne jeg rigtig godt lide tanken om et helt nyt emne, der ikke direkte havde noget med min ph.d. at gøre. Jeg tror, at hvis jeg skulle have beskæftiget mig mere med abemennesker, havde jeg brækket mig.

Hvad ’trigger’ dig ved at være forsker?

- Først og fremmest er det alle de gode historier, man dagligt støder på. Fx havde jeg aldrig troet, at jeg skulle tænde på landbrugshistorie, men det kan virkelig være underholdende at læse landsmandsblade. Og det samme gælder de sentimentale tekster fra dyreværnsforeningerne. Det er som at læse ’Mit livs novelle’ – bare med hunde.

- Derudover er det også meget tilfredsstillende, når man oplever, at tingene falder i hak. Når noget, man har beskæftiget sig med for lang tid siden, pludselig giver mening i en anden sammenhæng. Fx giver forskningen i abers adfærd og billeder af hulemænd og forhistoriske dyr, god mening i min nuværende forskning.

Viden skal deles

Tænker du på, hvordan du kan formidle din forskning?

- Ja, jeg tænker meget over, hvordan jeg skal få mit budskab ud, og jeg prøver meget at målrette mine forskellige artikler og delresultater. Mit mål er at lave en bog, som folk vil have lyst til at læse.

- Jeg tænker formidlingsdelen meget ind i mit arbejde, og jeg har blandt andet lige været med til at lave en udstilling og skrevet en bog om mit andet store hjertebarn, arkæologiens historie. Forskning og formidling hænger i høj grad sammen for mig. Der er jo ikke noget sjov i at beholde sin viden for sig selv.