Forside > Uddannelser > Kandidat > Religionshistorie

• Jobmuligheder
• Uddannelsens opbygning
• Studiemiljø
• Forskning
• Adgangskrav
• Kontakt

På kandidatuddannelsen i Religionshistorie udvider du din viden om de religionshistoriske aspekter af faget. Det gør du først og fremmest gennem fordybelse i selvvalgte religionshistoriske områder, men også gennem undervisning, som fokuserer på fagets kildebehandling og metoder.

Derudover vælger du tre temaer, som du studerer sammenlignende og tværkulturelt. I forbindelse med specialet arbejder du med kilder på originalsprog, og det er derfor nødvendigt, at du har kendskab til dette sprog. Sproget vælger du selv, det kan fx være arabisk, indisk, klassisk græsk, latin eller noget helt femte.  

Jobmuligheder

Religionshistorie retter sig mod en bred vifte af jobmuligheder. Da religion er et fag i gymnasiet, kan du selvfølgelig vælge at blive underviser på gymnasiale uddannelser, men du kan også undervise på seminarier og andre uddannelsesinstitutioner. Dit store kendskab til religiøse retninger og deres historik kvalificerer dig også til at arbejde som fx konsulent eller lignende i internationale virksomheder eller NGO´er.

En del kandidater finder arbejde ved museer og andre kulturinstitutioner, eller med udredningsarbejde i offentligt eller privat regi. Og endeligt arbejder færdige kandidater fra faget også i forlagsbranchen.

Uddannelsens opbygning 

En kandidat i Religionshistorie er i besiddelse af brede og generelle humanistiske, sproglige og tværkulturelle kompetencer, herunder mere fagspecifikt:

• Evnen til analytisk og kritisk at identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer og positioner.
• Evnen til analytisk at anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspektiver og tilgange på et religionshistorisk kildemateriale.
• Evnen til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale. 
  
• Evnen til at formulere og diskutere religionshistoriske problemer i forhold til større, komplekse datamængder.
• Evnen til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse på grundlag af kilder på originalsprog. 

Gymnasiesidefag
Der undervises i religion i gymnasiet, og religionsvidenskab kan kombineres med et andet gymnasiefag, så man får undervisningskompetence i begge fag. En gymnasielæreruddannelse i Religionsvidenskab og et andet fag består af 4 års grundfag (inklusive propædeutik) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS læses som tilvalg i bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede to-årige kandidatuddannelse.

I studieordningen kan du læse mere om indholdet i de enkelte moduler, eksamensformer og meget andet. 

Studiemiljø

Studielivet er ikke kun selve studierne. På Religionsvidenskab er studiemiljøet præget af mange forskellige tiltag. Der er et institutblad, TABU, der afholdes tværfaglige foredragsfredage, og så er der et fagråd og et café- og festudvalg.

TABU skrives og redigeres af de studerende og tjener primært som forum for intern kommunikation, kritik og debat på instituttet, men det indeholder også meget af almen interesse: Artikler om religioner og religionsstudier, analyser af aktuelle emner, boganmeldelser samt almen videnskabsteoretisk og universitetspolitisk debat.

Fagrådet er din vej til indflydelse på dit studie. Studenterrepræsentanterne i instituttets studienævn repræsenterer fagrådets holdninger, og alle der møder op til fagrådsmøderne har lige meget at skulle have sagt. Fagrådet har på den måde rigtig meget indflydelse på studiet.

Fagrådet har både diskussionsforum og mailingliste, som gør det muligt at følge med i aktiviteterne. Og er du mere til at arrangere temabarer og fester, er cafe- og festudvalget en oplagt mulighed.

Forskning

Forskningen på Afdeling for Religionshistorie spænder over såvel historiske som aktuelle religioner, og emnerne er meget forskellige. Som eksempler kan nævnes: religiøse litteraturformer i det gamle Ægypten, den klassiske hinduismes ritualer og forestillinger, græske fester, romerske præsteskaber og religiøse minoriteter i Danmark.
Kristendomshistorikerne har søgt at belyse især kristendommens tidligste periode, fra begyndelsen som jødisk sekt i kejsertidens Rom, hvor religiøse strømninger fra Øst og Vest mødtes og blandedes, til dens ophøjelse til statsreligion for hele imperiet. Studier af de bibelske teksters historie, deres vej fra den nære Orient til Vesteuropa indgår heri.
Helt aktuelle forskningsfelter er nye religiøse bevægelser i Danmark som fx Hare Krishna og Scientology. Fagets undervisere skriver jævnligt artikler og anmelder videnskabelige værker i det fællesnordiske religionsfaglige tidsskrift Chaos. Afdelingen får desuden besøg af udenlandske forskere.

Adgangskrav 

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Religionshistorie skal du have bestået bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab eller tilvalgsfagsuddannelsen i Religionsvidenskab kombineret med en af bacheloruddannelserne i Arabisk, Assyriologi, Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indonesisk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk, Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi.

Hvis du ikke har en adgangsgivende bacheloruddannelse, kan du optages, hvis
Studienævnet vurderer, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Studienævnet kan dog fastsætte krav om, at du skal bestå supplerende
prøver for at blive optaget.

Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået 'Studieprøven i dansk som andetsprog'.

Kontakt

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til:

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Artillerivej 86
2300 København S
Tlf. 35 32 89 57
Website: www.religionsvidenskab.ku.dk

Studievejledning

Du kan kontakte studievejledningen både pr. telefon og personligt.
Se kontaktoplysningerne på vejledningens egen hjemmeside.