Forside > Uddannelser > Kandidat > Lingvistik
Kandidatuddannelsen i Lingvistik bygger videre på den viden om lingvistiske problemstillinger, teorier og metoder og grundlæggende træning i lingvistisk og fonetisk analyse, som opbyges på BA-uddannelsen. På KA-niveau er der rig mulighed for at specialisere sig inden for et eller flere af de mange områder, hvor man anvender lingvistisk viden om sprog.
Lingvistisk viden om sprog bruges bl.a., når man undersøger, hvordan børn lærer at tale, hvordan vi producerer og forstår sætninger i tale- og skriftsprog, samt når man laver ordbøger og grammatikker, underviser i fremmedsprog og laver sprogpolitik. Desuden anvendes lingvistisk viden når man diagnosticerer og behandler taleproblemer og når man får computere til at behandle sprog i tekstbehandling, intelligente søgesystemer, talegenkendelse og produktion af tale ud fra skrift.
Jobmuligheder
Kandidater i Lingvistik arbejder bl.a. inden for forskning og ved Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, forlag, undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog samt på it-området.
Uddannelsens opbygning
Kandidatuddannelsen er på to år og bygger videre på undervisningen fra bacheloruddannelsen. Den afsluttes med et speciale.
På kandidatuddannelsen skal du følge følgende fag: Kognitiv funktionel lingvistik, tilvalg 1, Tilvalg 2, Sociolingvistisk emne, Dansk Talesprogs grammatik, Valgfag og Speciale.
Kurserne er præget af de delområder af lingvistikken og de teorier, som INSS har særlige forudsætninger for at tilbyde undervisning i. Bl.a. kan du vælge en særlig fonetisk profil, hvor der bl.a. undervises i lydopfattelse og transskription og i eksperimentel fonetik. Desuden videreføres BA-uddannelsens grammatiske og semantiske discipliner i et kursus i kognitiv-funktionel lingvistik, og i samarbejde med danskstudiet tilbydes et kursus i sociolingvistik.
I kurset Dansk talesprogs grammatik knyttes forbindelsen tilbage til BA-uddannelsens første semester: De fleste kandidater i Lingvistik arbejder med dansk på den ene eller den anden måde, og gennem kurserne om dansk sikres de et solidt grundlag for dette arbejde samtidig med, at de bliver bevidst om forskellen på skrift- og talesprog. Der lægges vægt på, at analysen af dansk er præget af den typologiske synsvinkel, som kendetegner de andre grammatiske discipliner på uddannelsen.
I kurset Lingvistisk værksted, som kan vælges som valgfag på valgfagsmodulet, trænes de studerende i lingvistisk argumentation og mundtlig fremlæggelse, og kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale.
Du kan læse en nærmere beskrivelse af studiestrukturen og de enkelte fagmoduler her.
Udlandsophold
Flere studerende vælger at vente med et studieophold i udlandet til
kandidatuddannelsen, fordi det faglige udbytte her er større end på
bachelorniveauet. Årlige sommerskoler i Holland og Tyskland kan efter
den studerendes eget valg udgøre et supplement til et udlandsophold
eller en erstatning for det.
Du har gode muligheder for studieophold i udlandet. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har aftaler med en lang række universiteter:
Universite de Mons-Hainaut (Belgien), Universiteit Gent (Belgien), King's College London (University of London) (England), University College London (University of London) (England), University of Edinburgh (England), University of Tartu (Estland), Tammerfors universitet - Tampereen yliopisto (Finland), Université de Paris-Sorbonne (Paris IV) (Frankrig), Haskoli Islands/University of Iceland (Island), Daugavpils University (Letland), Vilniaus Universitetas / Vilnius University (Litauen), Universiteit van Amsterdam (Nederlandene), Universidad de Santiago de Compostela (Spanien), Karlova Univerzita Prague - Charles University in Prague (Tjekkiet), Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald (Tyskland), Humboldt-Universität zu Berlin (Tyskland), Johannes-Gutenberg-Universität Mainz (Tyskland) og Westfälische Wilhelms-Universität Münster (Tyskland).
Der er desuden mulighed for at du kan søge udlandsophold i Norden med
Nordliks og Finnplus, eller selv finde et universitet du vil have
studieophold på.
Studiemiljø
Lingvistik er et lille fag og det skaber en god ramme for det sociale liv på studiet, fordi alle kender hinanden på tværs af årgangene. Mange arrangementer afholdes sammen med fagene audiologopædi, sprogpsykologi og indoeuropæisk.
De kandidatstuderende i Lingvistik kan også deltage i de sociale og faglige aktiviteter som arrangeres på uddannelsen, f.eks. møder i Fagligt Forum for Lingvistik og foredragsrækker i Lingvistkredsen, Dansk Funktionel Lingvistik og Selskab for Nordisk Filologi.
Der er forholdsvis få studerende på KA-uddannelsen i Lingvistik, og mange af de studerende vil gerne specialisere sig gennem lingvistisk relevante kurser uden for kandidatuddannelsens studieordning (fx Dansk som andet- og fremmedsprog eller læsning under Audiologopædi). Derfor er det ikke altid muligt at oprette undervisningshold i de emner, der er nævnt i studieordningen. I stedet foregår undervisningen da som individuel vejledning.
Forskning
Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er trods alt beskrivelser af enkeltsprog. Undertiden drejer det sig om sprog, der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i døves tegnsprog.
Desuden er der fokus på, at der i kommunikationssamfundet er et stort behov for, at computere ikke kun fungerer som båndoptagere, der gentager hvad mennesker har indspillet på dem. De skal kunne konstruere og udtale sætninger.
På længere sigt vil man gerne nå frem til, at computere også kan forstå menneskers tale. Begge dele forudsætter en meget omhyggelig analyse af menneskelige sproglyde; ikke bare udtalen af enkeltord, men udtalen af ord i sammenhængende sætninger. For at få computertale til at lyde forståelig, skal man også analysere sammenhængen mellem sætningers grammatiske opbygning, intonationen (sætningsmelodien) og rytmiske forhold. Alt dette arbejdes der på i et større projekt kaldet Talesyntese.
Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Lingvistik skal du have en bacheloruddannelse i Lingvistik eller have en bachelorudddannelse i et sprogfag med tilvalg i Lingvistik.
Hvis du ikke har en bacheloruddannelse i Lingvistik eller en tilsvarende sproguddannelse, kan du også blive optaget, hvis studienævnet vurderer, at du har tilsvarende kvalifikationer. Du kan dog blive bedt om at aflægge supplerende prøver inden optagelsen.
Udenlandske (ikke-skandinaviske) ansøgere med tilsvarende kvalifikationer skal inden optagelsen bestå 'Studieprøven i dansk som andetsprog'.
Der er optag både forår og efterår.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om studiet - herunder faglig vejledning - ved at henvende dig til:
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Njalsgade 120
2300 København S
Tlf.: 35 32 83 11
Website: lingvistik.ku.dk
Studievejledning
Telefonisk træffetid: Alle hverdage 10-11
Personlig henvendelse: Alle hverdage 11-14
Lokale 22.2.44
Tlf.: 35 32 83 21
E-mail: inss-vejl@hum.ku.dk 