Forside > Uddannelser > Kandidat > Audiologopædi > Uddannelsens opbygning

Studiestruktur og fagmoduler på Audiologopædi

Kandidatuddannelsen i Audiologopædi består typisk af et halvt års audiologi (hørepædagogik), et halvt års læsevidenskab (læsepædagogik), et halvt års fordybelse i praktiske og almene emner (’fordybelseskurser’) og et halvt års speciale. Men der er rige muligheder for yderligere specialisering, fordi man kan erstatte enten audiologi eller læsevidenskab med specialisering i et andet audiologopædisk emne.

Du kan vælge mellem tre studiemodeller på kandidatuddannelsen:

• Model A: Tre anvendelsesfag: logopædi, audiologi og læsning.
  Denne model forudsætter tilvalg af Talevanskeligheder II under BA-tilvalgsuddannelsen i Audiologopædi.
• Model B: To anvendelsesfag: logopædi og audiologi.
• Model C: To anvendelsesfag: logopædi og læsning.

Audiologi og læsning
Audiologi drejer sig om hørelsen, især om hørenedsættelse og afhjælpning af den. Den medicinske del af faget handler om årsager til høretab, som eksempelvis støjskader, øresygdomme og aldersbetingede ændringer. Den tekniske del handler om lyd (akustik), hørelse og høretest; desuden dækkes de tekniske hjælpemidler, fx høreapparater. Den pædagogiske del drejer sig om vurdering af hørehandicappets art, omfang og indflydelse på den hørehæmmedes liv. Desuden fokuserer faget på at vurdere behov for hjælpemidler, opstille undervisningsplaner og på at vejlede om bl.a. brug af hjælpemidler.

Læsning drejer sig om læseudviklingen og om læse- og stavevanskeligheder. Indsigten i læseudvikling strækker sig fra småbørns forudsætninger og leg med skrift helt til den avancerede læsning i videregående uddannelser. Faget fokuserer bl.a. på det skrevne sprogs indretning og dets krav til læser og staver. Det handler også om komponenter i forståelsen. Til faget hører indsigt i forskellige slags læsevanskeligheder, bl.a. ordblindhed, og undersøgelse, afgrænsning og afhjælpning af disse vanskeligheder især igennem undervisning. Kendte årsager finder man på både sprogligt, neurologisk, socialt og genetisk niveau.

Uddannelsens opbygning:

Modul 10 og 15 kan erstattes med et kandidattilvalg svarende til sammenlagt 30 ECTS.

Beskrivelse af de enkelte moduler:

Modul 10: Talevanskeligheder II

Den studerende bliver i stand til at undervise personer med dysartri, stammen og løbsk tale. Hertil kommer vejledning og rådgivning om håndtering af kommunikationsproblemer, også af pårørende og andre faggrupper. Anvendelsesfaget drejer sig om dysartri og stammen og er en del af den samlede uddannelse i logopædi. (Uden dette anvendelsesfag kan den studerende ikke regne med at blive kvalificeret til at arbejde som logopæd.

Modul 11: Audiologi I: medicinsk og teknisk audiologi

Modul 11 og 12 udgør tilsammen et studiemønster i Audiologi og giver kompetence i audiologi, dvs. i at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning specielt tilrettelagt for hørehandicappede (herunder døve). Til dette mål hører, at den studerende bliver i stand til at læse og forholde sig kritisk til fagets primærlitteratur, således at hun/han kan vurdere argumentation og dokumentation for bl.a. de forskellige årsager som fører til et hørehandicap og nye pædagogiske tiltag inden for rehabiliteringen. Desuden øger studiemønsteret den studerendes forudsætninger for at formidle viden om hørehandicap til andre. Det gælder både til de hørehandicappede selv og deres pårørende, og det gælder andre uddannelses- og faggrupper. En eventuel autorisation som audiolog vil være afhængig af den samlede BAuddannelse og kandidatuddannelse som studiemønsteret i Audiologi indgår i. Anvendelsesfaget, Audiologi I, drejer sig dels om øret, hørelsen og om de sygdomme, der kan give hørevanskeligheder; dels drejer faget sig om det apparatur, bl.a. audiometre og høreapparater, der indgår i undersøgelse og behandling af hørenedsættelse.

Modul 12. Audiologi II. Pædagogisk audiologi

Modul 11 og 12 udgør tilsammen et studiemønster i Audiologi og giver kompetence i audiologi, dvs. i at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning specielt tilrettelagt for hørehandicappede (herunder døve). Til dette mål hører, at den studerende bliver i stand til at læse og forholde sig kritisk til fagets primærlitteratur, således at hun eller han kan vurdere argumentation og dokumentation for bl.a. de forskellige årsager som fører til et hørehandicap og nye pædagogiske tiltag inden for rehabiliteringen.

Desuden øger studiemønsteret den studerendes forudsætninger for at formidle viden om hørehandicap til andre. Det gælder både til de hørehandicappede selv og deres pårørende, og det gælder andre uddannelses- og faggrupper. En eventuel autorisation som audiolog vil være afhængig af den samlede BAuddannelse og kandidatuddannelse som studiemønsteret i Audiologi indgår i. Dette anvendelsesfag, Audiologi II, dækker hørevanskeligheder med hovedvægt på deres afhjælpning.

Modul 13. Læsning I: Skriftsproglige færdigheder

Modul 13 og 14 udgør tilsammen et studiemønster i Læsning, stavning og skriftlig fremstilling og giver kompetence i læsevidenskab og læsepædagogik. Det vil sige, at det giver grundlæggende indsigt i læse- og staveprocessen og i tilegnelse af og vanskeligheder med læse- og stavefærdigheder. Den studerende bliver kvalificeret til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i skriftsproglige færdigheder, især undervisning af elever (fra førskole til voksne) med skriftsproglige vanskeligheder. Desuden er målet at den studerende bliver i stand til at læse læsevidenskabelig primærlitteratur, således at han/hun kan vurdere argumentation og dokumentation for bl.a. årsager til vanskeligheder og nye undervisningsmetoder- og aktiviteter, samt at den studerende kan udfolde nye indsigter i pædagogisk praksis. Desuden øger studiemønsteret den studerendes forudsætninger for at formidle viden om læsning, stavning og skriftlig fremstilling til andre. Dette anvendelsesfag, Læsning I, dækker skriftsproglige færdigheder, deres tilegnelse og tegn på vanskeligheder med dem. Det analyserer processen fra tidlige forudsætninger for læsning og stavning til videregående læsning; det drejer sig om de væsentligste komponenter og deres udvikling i læse- og staveprocessen, om faktorer af betydning for teksters tilgængelighed, og det omfatter kendetegn i læsning og stavning ved elever med skriftsproglige vanskeligheder, herunder om muligheder (inkl. formelle test og uformel observation) for at identificere og afgrænse vanskeligheder af forskellig art.

Modul 14. Læsning II: Skriftsproglige vanskeligheder

Modul 13 og 14 udgør tilsammen et studiemønster i Læsning, stavning og skriftlig fremstilling og giver kompetence i læsevidenskab og læsepædagogik. Det vil sige, at det giver grundlæggende indsigt i læse- og staveprocessen og i tilegnelse af og vanskeligheder med læse- og stavefærdigheder. Den studerende bliver kvalificeret til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i skriftsproglige færdigheder, især undervisning af elever (fra førskole til voksne) med skriftsproglige vanskeligheder. Desuden er målet at den studerende bliver i stand til at læse læsevidenskabelig primærlitteratur, således at han/hun kan vurdere argumentation og dokumentation for bl.a. årsager til vanskeligheder og nye
undervisningsmetoder- og aktiviteter, samt at den studerende kan udfolde nye indsigter i pædagogisk praksis. Desuden øger studiemønsteret den studerendes forudsætninger for at formidle viden om læsning, stavning og skriftlig fremstilling til andre. Dette anvendelsesfag dækker skriftsproglige vanskeligheder med hovedvægt på deres årsager og afhjælpning.

Modul 15. Særligt studeret emne

Den studerende udvikler sin viden og sine færdigheder inden for et eller flere af audiologopædiens anvendelsesfag. Dermed toner den studerende sin uddannelse efter sin særlige interesse. Modulet består af et særligt studeret emne A og et særligt studeret emne B à 7,5 ects, eller C i Afasi og voksenstammen à 15 ects med følgende indhold:

• Den studerende lærer om kommunikative, sproglige, kognitive og
  psykosociale vanskeligheder ved afasi, afasiens ætiologi samt de væsentligste teorier og undervisningsformer. Den studerende lærer at diagnosticere forskellige symptomer og former for afasi gennem testning, og lærer at tilrettelægge, gennemføre og evaluere relevant undervisning såvel individuelt som i gruppe.
• Den studerende lærer at redegøre for de væsentligste teorier, forskningsresultater og undervisningsformer inden for området stammen og løbsk tale, samt lærer at redegøre for praktiske undersøgelsesprocedurer og almindelige undervisningsmetoder med henblik på at kunne foretage en differentieret diagnose og tilrettelægge, forestå og evaluere et behandlingsforløb.

Modul 16. Audiologopædiske fordybelseskurser I

Den studerende vælger to kurser i modulet. Målet med de to moduler ”Audiologopædiske fordybelseskurser” er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i teoretiske såvel som praktiske områder inden for et eller flere af de valgte anvendelsesområder. Efter det/de kliniske kurser skal den studerende have uddybet sin indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og vurdere et behandlingsforløb af en eller flere slags tale- eller sproglige vanskeligheder.

Modul 17. Audiologopædiske fordybelseskurser II

Den studerende vælger to kurser i modulet. Målet med de to moduler ”Audiologopædiske fordybelseskurser” er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i teoretiske såvel som praktiske områder inden for et eller flere af de valgte anvendelsesområder. Efter det/de kliniske kurser skal den studerende have uddybet sin indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og vurdere et behandlingsforløb.

Modul 18: Speciale

Målet er, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at gennemføre mindre forskningsarbejder inden for et afgrænset område af det audiologopædiske felt. Sådanne arbejder vil ofte bestå i oversigter over tidligere gennemført empirisk forskning med eller uden et eget empirisk bidrag. Den studerende forventes derfor at være i stand til at identificere og afgrænse passende forskningsspørgsmål, at vurdere forskningsdesign og -metoder og at fremlægge resultater i en klar og alment accepteret form.

Desuden forventes den studerende at kunne diskutere perspektiver for praksis af de fundne resultater. Disse færdigheder vil have oplagt betydning bl.a. ved dokumentation af (effekt af) egen og andres undervisnings- og behandlingspraksis og ved gennemførelse af lokale udviklingsarbejder.