Styrket kommunikation med afasiramte patienter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Samarbejde > Humanioras impact: 24 eksempler > Styrket kommunikation ...

20. juni 2015

Styrket kommunikation med afasiramte patienter

afasi

Lise Randrup Jensen har efter en række år som praktiserende audiologopæd helliget sig forsknings- og udviklings­opgaver, hvor hun har særligt fokus på at bringe viden fra audiologopædiforskningen i brug i praksisfeltet, fx på hospitaler. Omdrejningspunktet for Lise Randrup Jensens arbejde er patienter, der pga. blodprop eller hjerneblødning er ramt af afasi, dvs. nedsat evne til at anvende sproget.

Lise Randrup Jensen

Afasi har åbenlyse menneskelige følger, idet patienternes kommunikation med de pårørende og med sundhedspersonalet, fx om deres tilstand og behandling, er stærkt svækket. Fra et medicinsk perspektiv kan kommunikationsproblemer mellem afasiramte og sundhedspersonalet være en kilde til fejl i diagnosticering og behandling, og det kan reducere effekten af den efterfølgende rehabiliteringsindsats. Endelig forhindrer kommunikationsproblemerne hospitalet i at leve op til akkrediteringskravet om at holde hver enkelt patient informeret om årsagen til indlæggelsen og om vedkommendes behandlingsplan.

Case

Projektet er hjemmehørende på Glostrup Hospitals Apopleksiafdeling. Dets overordnede formål er at bidrage til, at patienter med afasi får mulighed for at blive inddraget i deres egen behandling. I mange tilfælde afstår den afasiramte person helt fra at kommunikere og bliver således hægtet af flowet af undersøgelsesresultater og behandlingsplaner. Midlet til at nå projektets mål er gennem den canadiske metode Supported conversation with adults with aphasia (SCA) at styrke sundhedspersonalets kommunikation med de afasiramte patienter. Lise Randrup Jensen og Annelise Løvholt, logopæd på Glostrup Hospital, underviser sundhedspersonalet i at forbedre dialogen med patienterne og måler efterfølgende resultaterne. SCA-metoden bygger på to hovedprincipper:

  • Det anerkendende princip, der indebærer, at personalet eksplicit anerkender, at patientens problem er begrænset til talens brug, dvs. at patienten kan have en intakt viden og forståelse, men blot ikke kan udtrykke sig.
  • Det synliggørende princip, der indeholder teknikker til at blive forstået og til, at patienten selv kan gøre sig forståelig. Fx kan det mundtlige spørgsmål ’hvordan har du det i dag?’ ledsages af en tegning med en række forskellige smileys, som patienten kan vælge mellem.

Metoden omfatter endvidere fx brug af billeder og tegninger, ja/nej-spørgsmål og nøgleord til at forbedre kommunikationen med patienter, der har mistet talens brug. For at opnå en succesfuld implementering skal teknikkerne bruges systematisk og konsekvent, og der skal tages højde for viden, arbejdsrutiner og holdninger hos metodens brugere, dvs. hospitalets personale.

Impact

Projektet har resulteret i en guideline, en række konkrete værktøjer og et workshopprogram for sundhedspersonalet. I et pilotprojekt oplærte forskerne otte medarbejdere fra fire af Glostrup Hospitals afdelinger som superbrugere af SCA. Gennem fire trin med møder, workshops, rollespil og videoeksempler med efterfølgende evaluering resulterede pilotprojektet i, at 80 hospitalsmedarbejdere blev klædt på til at bruge SCA-teknikkerne systematisk og kon­sekvent i hverdagen.

Og oplæringen fortsætter på Glostrup Hospital, hvor i alt 240 medarbejdere nu kan bruge SCA i praksis. Også Aarhus Universitetshospital har planer om at adoptere metoden, der ud over at hjælpe sundhedspersonalet demonstrerer for de pårørende, at kommunikation med afasiramte personer er mulig. 

Læs mere

L. R. Jensen et al (2014): Implementation of supported conversation for communication between nursing staff and in-hospital patients with aphasia. Aphasiology, September 2014