27. juni 2016

Praktisk filosofi styrker sundhedsdebat

sundhedsdebat

Den offentlige debat om sundhed og fedme er for ureflekteret, og der er brug for mere viden om, hvordan sundhedsdyrkelsen påvirker både samfundet og det enkelte individ. Hvordan bruger vi fx ordet ’fedmeepidemi’ i debatten, og hvad betyder det, når en debattør siger, at folk selv er skyld i deres fedme? Morten Ebbe Juul Nielsen anvender disciplinen praktisk filosofi som løftestang til at tage dette og beslægtede spørgsmål under behandling. Ved at inddrage eksempler fra hverdagslivet i sine debatindlæg og foredrag mv. holder han et spejl op og giver dermed læseren mulighed for at se sig selv og sine holdninger i et nyt lys.

Morten Ebbe Juul Nielsen

I politiske spørgsmål peger værdier og evidens ofte i forskellige retninger. Det kan betyde, at mennesker og grupperinger med forskellige holdninger i den offentlige debat taler forbi hinanden – og at debatten således ikke virker oplysende for hverken parterne eller offentligheden. I nogle tilfælde peger forskellige typer af evidens endog i hver sin retning, hvilket mudrer debatten yderligere. Hvordan håndterer vi disse situationer konstruktivt, så fx offentlige debatter løfter vidensniveauet både i befolkningen som helhed, blandt politikere, og hos virksomhedernes beslutningstagere, før vigtige beslutninger træffes?

Dette spørgsmål står centralt i Morten E. Juul Nielsens forskning. Med fagligt udgangspunkt i disciplinen praktisk filosofi fokuserer han bl.a. på sundhedsområdet. Han samarbejder både med andre filosoffer og med kolleger fra fagområder som jura, sociologi, medicin, økonomi og folkesundhedsvidenskab, fx i regi af forskningsprojektet Governing Obesity. Dette samarbejde giver mulighed for at kombinere natur- og sundhedsvidenskabelige tilgange med samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange til aktuelle, samfundsrelevante problemstillinger som fx fedme.

Debatten om sundhed og fedme er ifølge Juul Nielsen alt for ureflekteret. Den bærer præg af en kollektiv besættelse af sundhed i befolkningen og af, at skiftende undersøgelsesresultater medfører skiftende officielle anbefalinger om forbrug og adfærd, og den fører både til øget ulighed i samfundet og til en usund bekymringstilstand.

Ulighed

Morten Ebbe Juul Nielsen ser uligheden som et resultat af, at vi som individer gøres ansvarlige for vores egen helbred og sundhed, selv om det er forskningsmæssigt velunderbygget, at vores helbred er præget af både genetiske og sociale faktorer, markedsmæssige mekanismer mv. Denne personlige ”ansvarliggørelse” medfører en opdeling af befolkningen i de kloge, sunde og ansvarlige borgere på den ene side og de dumme, fede og uansvarlige på den anden. Samtidig peger Juul Nielsen på, hvordan politikerne med støtte fra de kloge og ressourcestærke borgere træffer politiske beslutninger om afgifter mv., der tvinger de dumme og usunde til at leve mere sundt. I denne idé om adfærdspåvirkning af den svage og såkaldt uansvarlige del af befolkningen ser han totalitære tendenser: En magtfuld enhed af den samfundsmæssige elite, bedrevidende sundhedsfanatikere og et villigt sundhedsmarked påtvinger alle én bestemt opfattelse af sundhed. Men der er stor forskel på, hvordan man vil leve og på, hvor meget man vil ofre for at søge at leve op til sundhedsidealerne.

Bekymringstilstand

Den usunde bekymringstilstand, som samfundets sundhedsdyrkelse ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen påfører befolkningen, indebærer en sygeliggørelse og stigmatisering til skade for menneskers sociale liv – og dermed også for deres livskvalitet. Sundhedsdyrkelsen kommer således paradoksalt nok til at forårsage en forringelse af mange menneskers livskvalitet.

I sine analyser betjener Morten Ebbe Juul Nielsen sig af den praktiske og politiske filosofis muligheder for at forklare og problematisere begreber i den offentlige debat. Hvordan bruger vi fx ordet fedmeepidemi i debatten, og hvad betyder det, når en debattør siger, at folk selv er skyld i deres fedme? Hvilken rolle spiller samfundsudviklingen og markedet i forhold til den enkeltes frie vilje? Et af målene er at kvalificere debatten om, hvordan vi som individer og som samfund kan komme til at leve bedre med den overvægt og fedme, vi alligevel ikke har udsigt til at kunne undgå.

Impact

I projektet Governing Obesity høster Morten Ebbe Juul Nielsen og forskerkollegerne unikke erfaringer med fedmeproblematikken fra et humanistisk-filosofisk perspektiv. Projektet bidrager til at belyse, hvordan sundhedsbølgen påvirker politiske tiltag, opfattelser af medmennesker, og opfattelser af individuelt og politisk ansvar.

Med sine debatindlæg i dagblade mv. kvalificerer Morten Ebbe Juul Nielsen den offentlige debat om etiske spørgsmål, om fedme og i særdeleshed om fedmeepidemiens årsager og konsekvenser. Han problematiserer tidens sundhedsfokus og begreber som ’det gode liv’ og ’ansvar’, og han stiller spørgsmål til politiske beslutninger. Ved at inddrage eksempler fra hverdagslivet holder han et spejl op, så hver enkelt læser får anledning til at se sig selv og sine holdninger i et nyt lys.

I samarbejde med forskere ved KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Novo Nordisk har Morten Ebbe Juul Nielsen udviklet e-learning-programmet Ethics Dilemma. Det er et værktøj, der giver brugerne – fx medarbejdere inden for sundhedssektoren – mulighed for refleksion over etiske problemstillinger og forståelse af, hvordan deres etiske ståsted påvirker deres adfærd og beslutninger.

Morten Ebbe Juul Nielsen holder omkring 25 foredrag årligt på fx højskoler og biblioteker og i interesseorganisationer som Dansk Cardiologisk Selskab.

Læs mere

Artikel i Information, torsdag den 24. september 2015: Vores sundhedsmani er blevet livskvalitetens fjende.

Bogen Forbandede Sunddom, forlaget DreamLitt, 2015

E-learning-programmet Ethics Dilemma, sponsoreret af Novo Nordisk.