6. august 2015

Historien som læremester: Analyse af fortiden som nøgle til at forstå internationale kriser i nutiden

historisk bevidsthed

For bedre at forstå aktuelle, politiske eller militære konflikter i Europa og globalt må vi søge at forstå tilsvarende konflikter i fortiden. Historiske konflikter som fx den kolde krig har vi gode muligheder for at analysere, fordi vi nu har adgang til centrale arkiver i både Øst og Vest. Det åbner for en større indsigt i nutidens situation og i beslutningstageres tankegange og motiver til deres holdninger og handlinger. Dermed kan vi oparbejde et bedre grundlag for at forstå en politisk modpart og træffe rationelle beslutninger.

Poul Villaume

For Poul Villaume er det en stærk drivkraft at arbejde for en styrkelse af denne historiske bevidsthed. Som forsker i den kolde krig, der prægede Europa og verden fra 2. verdenskrigs afslutning i 1945 frem til Berlinmurens fald i 1989, betragter han forståelsen af parternes situation og bevæggrunde op gennem denne periode som afgørende for at kunne forebygge og håndtere politiske og militære konflikter i nutiden. Historikere kan i dag dokumentere, at ægte følt frygt for modparten var en vigtig drivkraft hos beslutningstagerne i både Vest og Øst.

En sådan indsigt kan ifølge Poul Villaume skærpe blikket for, at begge parter i en konflikt har en ’sandhed’. Begge parter kæmper for mål og idealer, som modparten vil have gavn af at sætte sig ind i. Ikke for at udviske modsætningen mellem fx diktatur og demokrati, men for at undgå unødig eskalering af konflikten. Jo bedre forståelse man har af modpartens verdenssyn og motiver, desto større chance for at opnå en fælles sikkerhed til fordel for begge parter frem for en sikkerhed, som den ene part opnår gennem fx oprustning på bekostning af den anden parts sikkerhed.

Et aktuelt eksempel herpå er konflikten omkring Ukraine. I russisk selvforståelse blev det russiske rige dannet i 800-tallet i Kiev, der nu er Ukraines hovedstad. Med en større opmærksomhed herpå ville NATO efter Poul Villaumes opfattelse næppe have udnævnt Ukraine som potentielt NATO-medlem. Dette udspil fra NATO har ifølge Poul Villaume bidraget til at skabe den fastlåste situation, der præger forholdet mellem Vesten og Rusland i Ukrainekonflikten. Omvendt har Rusland bidraget til konflikten ved bl.a. ikke at anerkende fx sine små baltiske nabolandes forståelige nervøsitet, begrundet i deres historiske erfaringer.

Med henvisning til historiske indsigter satte Poul Villaume også helt fra starten i den hjemlige, offentlige debat spørgsmålstegn ved udsigten til vestlig militær sejr i ”krigen mod terror” i bl.a. Afghanistan og Irak.

Formidling og impact
Som formidler af historien som læremester bringer Poul Villaume sådanne indsigter ud i samfundet både gennem massemedier og direkte til den danske gymnasieskole gennem lærebogsmateriale og ikke mindst ved at bidrage til uddannelsen af et stort antal historielærere til gymnasierne.

Poul Villaume optræder jævnligt som ekspert, deltager i debatprogrammer mv. i fx DR og TV2. Han bidrager også regelmæssigt til landsdækkende dagblade med kronikker, anmeldelser, interviews mv. Leksikonet Den kolde krig og Danmark (Gads Forlag, 2011), der har Poul Villaume som medredaktør, anvendes på mange gymnasier.

I 2015 udkommer tre større, internationale antologier om europæisk koldkrigshistorie med Poul Villaume som medredaktør:

  • The Long 1970s. New Perspectives on the Epoch-making Decade. Ashgate Publishing, United Kingdom, 2015
  • The Long Détente. Changing Concepts of Security and Cooperation in Europe from the 1950s to the 1980s. Central European University Press, Budapest, Hungary, 2015
  • Northern Europe in the Cold War. East-West Interactions of Security, Culture and Technology. University of Helsinki Press,  2015

Forskerens rolle: Ekspert, formidler af historien som læremester

Læs mere på www.poulvillaume.dk