Etnologisk forskning fører til sundhedsanbefalinger i hverdagslivet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Samarbejde > Humanioras impact: 24 eksempler > Etnologisk forskning f...

06. august 2015

Etnologisk forskning fører til sundhedsanbefalinger i hverdagslivet

Sundhed og hverdagsliv

De officielle sundhedsanbefalinger er baseret på sundhedsfaglig forskning, men der skal mere end gode råd til at ændre almindelige menneskers dagligliv. Humanistisk forskning i hverdagslivet er derfor afgørende for at forstå hvorfor og hvordan sundhedsråd kommer til at virke i praksis. Dette er udgangspunktet for etnolog Astrid Jespersens forskning inden for det interdisciplinære felt sundhed og hverdagsliv.

Astrid Jespersen

Omdrejningspunktet for Astrid Jespersens forskning er forebyggelse af fedme- og aldersrelaterede sygdomme. Forebyggelse er kendetegnet ved et grundlæggende paradoks; man skal overbevise folk om at ændre livsstil og adfærd, før de fejler noget. Derfor skal man helt tæt på en befolkningsgruppes hverdag for at forstå, hvad der skal til for at omlægge vaner. Denne forståelse giver essentiel viden til at målrette anbefalinger og konkrete sundhedsløsninger.

Astrid Jespersens samarbejde med sundhedsvidenskabelige forskere har ført til dannelsen af Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities (CoRe), som Astrid Jespersen er leder af. Centeret samler en række forskningsprojekter med kulturanalytiske og historiske perspektiver på sundhedsrelaterede udfordringer.

Case

Blandt de projekter, som Astrid Jespersen har samlet i CoRe, er forskningsprojektet CALM, der er et af KU's Stjerneprogrammer for Interdisciplinær Forskning. CALM har fokus på forebyggelse af aldersrelateret tab af muskelmasse (sarkopeni). Sarkopeni kan have afgørende indflydelse på, om den aldrende befolkning kan klare sig selv og opretholde en hverdag med høj livskvalitet. Vi ved, at tabet af muskelmasse og funktion kan modvirkes af en proteinrig kost og fysisk træning. Men hvad skal der til for, at denne viden omsættes til varige livsstilsændringer? CALM anvender en interdisciplinær tilgang til at analysere disse komplekse udfordringer; Etnologiske hverdagslivsstudier og kliniske forsøg kombineres med et innovationsprojekt, der inddrager borgere, virksomheder og sundhedsprofessionelle i udviklingen af konkrete anbefalinger til varige livsstilsforandringer.

Innovation

Når ny viden omsættes til livstilsændring kræver det mange sammenhængende tiltag. Et af dem er, at viden om den gavnlige effekt af proteinrig kost i alderdommen følges op af nye koncepter og produkter, der appellerer til den aldrende befolkning. I CALM har man senest organiseret en innovationsworkshop for udvalgte virksomheder og kommuner, som sammen med kokke og forskere i sensorik eksperimenterede med smag og konsistens for nye proteinrige fødevarer.

Impact

Den etnologiske viden om hverdagsliv, holdninger og motivation hos den aldrende befolkning er væsentlig i mange forskellige sammenhænge, og det stærke interdisciplinære samarbejde giver forskningen stor samfundsmæssig relevans. Astrid Jespersens forskning har haft indflydelse på følgende områder:

  • I den brede offentlighed. Den populærvidenskabelige bog Det gode seniorliv (2014) har fået bred mediedækning i presse og TV og har skabt markant efterspørgsel på foredrag.
  • I industrien. De etnologiske studier af forbrugerens selvforståelse og hverdag efterspørges i stigende grad som et værdifuldt grundlag for udvikling af fremtidige produkter.
  • I politik. Astrid Jespersen og de øvrige forskere i CoRe inddrages i stigende grad som rådgivere i forbindelse med udvikling af nye politiske tiltag, fx i Socialstyrelsen.


Forskerens rolle

Forskningsleder, projektudvikler og rådgiver.

Links

Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities (CoRe): http://core.ku.dk/
Forskningsprojektet CALM: http://calm.ku.dk/