Asylcentret som 'just another institution' i lokalmiljøet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Samarbejde > Humanioras impact: 24 eksempler > Asylcentret som 'just ...

20. februar 2017

Asylcentret som 'just another institution' i lokalmiljøet

integration

Hvordan kan vi styrke integrationen af flygtninge og asylansøgere ude i lokalmiljøerne i Danmark? Hvad skal der til, for at de lærer danskere og dansk levevis bedre at kende? Og at danskerne lærer de tilrejsende at kende som individer og familier frem for at forholde sig til dem som én stor, anonym gruppe? Disse spørgsmål har Birgitte Romme Larsen undersøgt ved at bo hos flygtningefamilier og interviewe både dem og danskere, ligesom hun har opholdt sig i lokalmiljøer, der huser asylcentre. Et vigtigt resultat af hendes forskning er, at hverdagen og de daglige rutiner er afgørende for, om integration finder sted.

Birgitte Romme Larsen har gennem flere års feltarbejde blandt flygtninge og asylansøgere i danske småbyer undersøgt muligheder og barrierer for integration. Hendes ph.d.-projekt Ind i Danmark fra 2011 havde fokus på den konkrete betydning af politiske beslutninger som fx anerkendte flygtninges tvungne boligplacering uden for de større byer. Her fandt hun ud af, at det konkrete resultat af at sprede flygtninge så meget, at de sommetider ikke har mennesker med samme erfaringer som dem selv i nærheden, kan resultere i social eksklusion snarere end inklusion.

Siden har hun som postdoc – i 2015-17 med midler fra henholdsvis Landdistriktspuljen og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation – undersøgt asylcentres betydning i lokalsamfund og beboernes interaktion og naboskab med de lokale indbyggere i hverdagen. Hun har under gentagne besøg af en uges varighed opholdt sig i lokalområder med asylcentre henholdsvis på Langeland og Norddjurs samt i Jelling, hvor hendes nuværende forskning finder sted. Formålet er gennem blandt andet den såkaldte deep hanging out-metode at finde ud af, hvilke mekanismer, der skaber henholdsvis inklusion og eksklusion af asylansøgere i lokalsamfundet.

Flet de daglige rutiner sammen

Under disse gentagne ophold i lokalmiljøerne har Birgitte Romme Larsen afdækket nogle helt konkrete metoder til at sikre en vellykket interaktion mellem et lokalområdes beboere og de nytilkomne flygtninge. Hun fremhæver byen Jelling, hvor kommunen og borgerne sammen over tid har etableret et organisatorisk og praktisk samarbejde mellem byens asylcenter, ungdomsklubben og sportsforeningerne. For eksempel deler kommunen og asylcentret ungdomsklub, hvorved de unge danskere og asylansøgere naturligt kommer til at bruge fritiden sammen og lære hinanden at kende. Ved at flette institutionernes daglige rutiner og brug af faciliteter sammen er der skabt et almindeligt naboskab, og asylcentret er for danskerne i byen blevet just another institution.

Betydning for lokalsamfundet

Til at supplere og udfordre observationerne fra deep hanging out-feltarbejdet i Jelling har Birgitte Romme Larsen gennemført en lang række interviews med flygtninge, naboer til asylcentre, den lokale købmand, frivillige i sportsklubben, medarbejdere i fritidsklubben osv. Ved at spørge interviewpersonerne, hvornår de i deres dagligdag tænker over, at de har et asylcenter, har hun kunnet indsamle eksempler på, hvordan det at huse asylansøgere påvirker livet i lokalsamfundet: Generelt forholder borgerne sig pragmatisk og ser konkrete fordele ved tilstedeværelsen af asylcentre:

  • Asylansøgernes brug af toget har ifølge lokale indbyggere været med til at sikre bevarelsen af togstoppet i Jelling
  • I mindre lokalsamfund i yderområder såsom Langeland og Norddjurs bidrager asylcentre positivt til lukningstruede lokale købmænd i kraft af øget omsætning, ligesom skoler og fodboldklubber sikres overlevelse, fordi der er kommet flere børn til byen

Lokale regler for adfærd

Samtidig med disse indlysende fordele for et lokalsamfund er der mange sten på vejen i retning af et velfungerende naboskab. Birgitte Romme Larsens samlede undersøgelser viser eksempelvis, at danskerne kan blive utrygge, hvis de nytilkomne gennem deres adfærd i byrummet vækker opsigt, fx ved at gå til købmanden i en stor gruppe, ved at tale (for) højt eller (for) sagte, ved at gå (for) hurtigt eller (for) langsomt osv.

Omvendt er det at klippe sin hæk og slå græsset en måde for eksempelvis den afrikanske familie at vise, at den gerne vil tilegne sig lokale, indforståede spilleregler og moralske koder for gensidig anerkendelse; det er et signal om gerne at ville være medlem af lokalsamfundet. Der er med andre ord en række uudtalte krav til flygtningene med hensyn til kulturelle koder og herunder kropslig adfærd i det offentlige rum, som – hvis de ikke afkodes og overholdes – kan blive opfattet af mange danskere som modvilje mod lokalsamfundet og dets normer.

Impact

På baggrund af sin forskning har Birgitte Romme Larsen, sammen med kollegerne Zachary Whyte og Karen Fog Olwig, begge fra Københavns Universitets Institut for Antropologi, været med til at formulere en række konkrete anbefalinger til kommuner og asylcentre, jf. henvisningen herunder til rapporten Den nye landbefolkning. Med disse anbefalinger leverer forskerne konkrete forslag til måder, hvorpå lokalbefolkningen og de nytilkomne kan mødes og lære hinanden at kende, fx gennem åbent hus-arrangementer, fællesløb, fællesspisning, fælles institutioner som ungdomsklubben i Jelling mv. Hvis inklusionen skal lykkes, er det afgørende for asylansøgerne, at der er flere roller tilgængelige for dem – såsom kunder, elever, fodboldspillere – end blot det at være traumatiserede mennesker på flugt fra krigshærgede egne.

Birgitte Romme Larsen søger gennem formidling af sine forskningsresultater ude i lokalområderne at bidrage til at fjerne barrierer for det tværkulturelle samvær i dagligdagen – og dermed styrke den sociale interaktion og inklusion. Dels formidler hun sin viden gennem landsdækkende og lokale dagblade, TV og radio, dels holder hun hyppigt foredrag for skolelærere, socialrådgivere og frivillige samt i regi af Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.

Det lokale kredsløb

Røde Kors’ medarbejdere, der driver en række asylcentre i Danmark, er gennem denne forskning blevet mere opmærksomme på betydningen af, at det enkelte center opnår en plads i lokalsamfundets kredsløb, fx ved at intensivere samarbejdet med skolen og bruge lokale håndværkere i forbindelse med renovering af centret. Derved bliver fordelene ved at have et asylcenter tydelige for lokalsamfundets borgere, og en god cirkel er skabt for det gensidige hverdagsmøde, integrationen og lokalsamfundets udvikling i en tid, der ellers er præget af affolkning af landdistrikterne.

Forskerens rolle: Forfatter, foredragsholder, rådgiver

Læs mere

Rapporten Den nye landbefolkning (Københavns Universitet, 2015); forfattere: Birgitte Romme Larsen, Zaxhary Whyte og Karen Fog Olwig; forskningsprojektet og rapporten var finansieret af Landdistriktspuljen under det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Artikel i Dagbladet Information den 15. januar 2016: Asylansøgere giver nyt liv til Langeland

Artikel i Kristeligt Dagblad den 14. juli 2015: Små lokalsamfund lever fredeligt med asylsøgere

Resumé af ph.d.-afhandlingen Ind i Danmark: skabelse af sted og tilhørsforhold blandt nyankomne flygtningefamilier bosat i mindre danske lokalsamfund (2011)