Arkitektoniske synteser i en kulturel kontaktzone

De kunsthistoriske fortolkninger af de georgiske middelalderkirker opført i området Tao-Klarjeti i 900- og 1000-tallet har været genstand for mange uoverensstemmelser. Tao-Klarjeti omfatter de historiske sydvestgeorgiske provinser, som i dag ligger i det nordøstlige Tyrkiet, og området har en lang historie som kulturel kontaktzone for en række folkeslag, der hver især har forsøgt at hævde sin særegne identitet. I dette kulturelt brogede område har det selvfølgelig også været oplagt at forsøge gøre sig klog på den lokale arkitektur for at fremhæve sin egen kulturelle overlegenhed eller modsat at nedgøre andres kulturelle formåenhed.

Georgisk kunsthistorieskrivning er i vidt omfang opstået som en reaktion på den vesteuropæiske kunsthistorieskrivning fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal, der på mange måder har underkendt og forsimplet den særegne arkitektoniske stil, man finder i Georgien. Visse fortolkninger, særligt den østrigske kunsthistoriker Josef Strzygowski (1862-1941), har helt bortdømt den georgiske kulturs evne til at skabe selvstændige kunstudtryk og ment, at georgisk kunst og arkitektur blot er en uinspireret sammenblanding af andre kulturers visuelle udtryksformer. Den georgiske udlægning af kirkekunsten er i opposition hertil sprunget i den modsatte grøft og har hævdet en absolut kunstnerisk autonomi med en egen uafhængig udviklingshistorie løsrevet fra enhver påvirkning udefra.

Markus Bogisch har med sin ph.d.-afhandling 'The Appropriation of Imperial Splendour. Ecclesiastical Architecture and Monumental Sculpture in Medieval Tao-Klarjeti around 1000 AD' sat sig for at udfordre de meget entydige fortolkninger, kunsthistorikerne gennem tiden er fremkommet med, for som han selv siger:

- "Middelalderkirkerne i Tao-Klarjeti er tidligere blevet fortolket enten som provinsielle varianter af den konstantinopolitanske arkitektur, som georgiske bygninger, der er fremgået ud fra en selvstændig arkitektonisk udvikling i Georgien, eller som kirker bygget af armeniere og for armeniere. Jeg er af den opfattelse, at ingen af disse synspunkter fremmer en bedre forståelse af de bygningsværker, som opførtes i Tao-Klarjeti omkring år 1000."

I afhandlingen analyserer Markus Bogisch tre repræsentative monumenter fra området. Forskningsmaterialet er blevet indsamlet på fire rejser foretaget i perioden 1999-2007, og de detaljerede undersøgelser skulle gerne være med til at levendegøre datidens arkitektur for læseren.

- "Mit forskningsobjekt – de georgiske middelalderkirker fra 900- og 1000-tallet i det nordøstlige Tyrkiet – ligger i mere end én forstand langt fra nutidens Danmark. Ét af afhandlingens hovedanliggender har derfor været at gøre materialet nærværende for læseren," siger Markus Bogisch.

Multikulturelt centrum

Tao-Klarjeti har været influeret af en række forskellige kulturer gennem tiderne, og dette særlige multikulturelle samspil mellem de forskellige folkeslag har også sat sit præg på den georgiske arkitektur. Særligt er kirkearkitekturen i området blevet påvirket af den byzantinske kultur, der vestfra udgjorde en betydelig magtfaktor. Impulserne fra Det byzantinske Rige blev videreformidlet gennem datidens medier i form af transportable kunstgenstande, så som ikoner, tekstiler og manuskripter, som herefter blev tilpasset til deres nye kulturelle omgivelser. Andre kulturstrømninger har dog også sat sit præg, og tilegnelserne ved denne kulturelle interaktion har gjort den georgiske kirkearkitektur helt unik.

Mange af kunstgenstandene er bevarede på museer i Georgiens hovedstad Tbilisi i dag og sammen med kirkerne dokumenterer de den middelalderlige storhedstid. Kirkerne er generelt velbevarede, når man tager i betragtning at de er over 1000 år gamle. Det skyldes bl.a. at de er blevet brugt som moskeer, da det religiøse tilhørsforhold ændrede sig i 1700- og 1800-tallet, og derfor har ingen været interesseret i at vandalisere dem. Da Georgien ikke har været udsat for billedstormen i 700 og 800-tallet, den såkaldte ”ikonoklasme,” udgør Tao-Klarjeti i dag en vigtig kilde til forståelsen ikke bare af middelalderkunsten fra Sydkaukasus, men også af kirkekunsten i hele det kristne Øst fra den tidlige middelalder.

Forsvar

Det offentlige forsvar for Markus Bogischs ph.d.-afhandling 'The Appropriation of Imperial Splendour. Ecclesiastical Architecture and Monumental Sculpture in Medieval Tao-Klarjeti around 1000 AD' finder sted fredag den 19. juni kl. 13.00 (præcis) i lokale 15.1.30A – Gl. KUA, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 102, 2300 København S.

Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis klokken 13.00 (se bedømmelsesudvalget).

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Karen Blixens Vej 1, 2300 København S.

Kontakt

Markus Bogisch, telefon: 30 28 24 69, e-mail: bogisch@gmail.com