Nyt fundament til dansk filmhistorie
Aktuel ph.d.-afhandling graver dybt i historien om, hvordan den
moderne filmindustri blev til. I afhandlingen løfter Isak Thorsen fra
Det Humanistiske Fakultet bl.a. sløret for, at Nordisk Films Kompagnis
succes og senere krise skal findes i selskabets organisering og
virksomhedsmæssige dispositioner – og ikke som traditionelt antaget i
filmenes kvalitet.
Isbjørn med organiseringstalent
Da Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Films Kompagni med den velkendte
isbjørn som varemærke, lagde han fundamentet til den moderne
filmfabrik. I stumfilmtiden hørte Nordisk til blandt de førende
filmselskaber i verden, og som det første af de store internationale
filmselskaber omlagde selskabet sin produktion til ’lange film’ –
forløberne for det, vi i dag kender som spillefilm.
- Den omfattende omorganisering af produktionen, satte en ny standard,
som resten af den internationale filmbranche hurtigt fulgte. Satsningen
gav Nordisk en konkurrencemæssig fordel og markerede begyndelsen til
den periode i dansk film, som flere har kaldt dansk films guldalder.
Organisationen sikrede, at der blev produceret film i så stor en
mængde, og at filmene nåede så vidt omkring i verden, forklarer Isak
Thorsen.
Industriel revolution
Nordisk Films omlægning af produktionen blev startskuddet til en
veritabel industriel revolution i den internationale filmbranche.
- For at få produceret nok af de krævende lange stumfilm begyndte
Nordisk Film i perioden 1910-1914 at arbejde med flere produktionshold
samtidig. Selskabet blev dermed det første af sin slags, som satsede på
en fuldstændig afdelingsopdelt organisering af filmproduktionen – lige
fra manuskriptafdeling til distribution – som Hollywood har haft så
stor succes med, forklarer Isak Thorsen.
Da Nordisk Films produktion toppede i 1915, optog de i fem studier
samtidig og var i stand til at udsende, hvad der nu svarer til to hele
spillefilm om ugen. Det var ikke noget tilfælde, at folk kaldte
studierne i Valby for filmfabrikken. Men filmfabrikken blev sat under
voldsomt pres i 1920’erne.
- Nordisk mistede sit forretningsnetværk af filmselskaber og biografer
i Tyskland, Centraleuropa og Rusland efter første verdenskrig.
Selskabet kunne ikke konkurrere med den amerikanske filmindustri, der
overtog verdensmarkedet efter krigen. Uden afsætning af filmene kunne
man ikke opretholde den store volumen i produktionen, der havde været
grundstenen i Nordisks succes, fortæller Isak Thorsen.
Nye oplysninger i gamle arkiver
Isak Thorsens afhandling bygger på et omfattende arkivarbejde i blandt
andet Nordisk Films Arkiv, Rigsarkivet og Ole Olsens privatarkiv. Store
dele af materialet har aldrig tidligere været brugt i forskningen.
Herudover har Isak Thorsen dykket ned i Det Danske Filminstituts
Billed- og Plakatarkiv, der rummer et stort antal billeder fra Nordisk
Films Kompagni og fra de film, selskabet producerede (for brug af
billedmateriale kontakt billedarkiv@dfi.dk, 33 74 35 92).
Forsvar
Isak Thorsen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Isbjørnens anatomi –
Nordisk Films Kompagni som erhvervsvirksomhed i perioden 1906 – 1928”
fredag den 14. august kl. 13.00. Forsvaret er offentligt og finder sted
i lokale 21.054 (Multisalen) på Det Humanistiske Fakultet, Karen
Blixens Vej 21, 2300 København S.
Kontakt
Isak Thorsen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Det Humanistiske Fakultet, isakt@hum.ku.dk, 21 73 52 53
Kommunikationsmedarbejder Carsten Hansen, Det Humanistiske Fakultet, carstenhansen@hum.ku.dk, 28 75 80 23