Mellem brosten, knyst, skolæst og mode

Mellem brosten, knyst, skolæst og mode

Sko fra 1300-1800 fra arkæologiske udgravninger i København

Et studie af arkæologisk fundne sko fra de seneste års udgravninger i København og deres funktionelle, håndværks- og modemæssige karakteristika i en analyse af, hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet i perioden 1300-1800 e.Kr.

Københavns Museum har i de seneste ti år gennemført en række større arkæologiske undersøgelser med særligt gode bevaringsforhold for organisk materiale, herunder sko. Samlingen giver indblik i fodtøjspraksisser hos et bredt udsnit af den københavnske befolkning i en periode, hvor byen gik fra at være en mindre bebyggelse og handelsplads til at være hovedstad med bredt, internationalt netværk og udsyn. 7.205 hele eller dele af arkæologisk fundne sko fra 1300-1800 danner her basis for et genstandsbiografisk studie af hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet set ud fra klima og funktion, håndværk og handel samt mode og iscenesættelse.

Inden for den tværfaglige ramme for historisk arkæologi (med inddragelse af skriftlige kilder, billedkunsten og det bevarede, ikke-arkæologiske fodtøj) belyses de fundne sko og de mennesker, der bar dem. Den tværfaglige tilgang inkluderer også naturvidenskabelige analyser og eksperimenterende forsøg udført i samarbejde med skomagere, fodspecialister og reenactors. Forholdet mellem fodtøjet, byen og mennesket som producent eller forbruger danner
omdrejningspunkt for projektet.

Sko blev formentlig opfundet for at beskytte mennesket mod natur- og klimatiske forhold og for at sikre menneskets mobilitet, men studiet viser, at sko fik en væsentlig rolle i forhold til social overlevelse og social komfort i en visuel kommunikation med omverden. Ifølge denne analyse var hverdagsskoens brug og udvikling i København præget af både funktionelle, håndværks- og modemæssige aspekter i en konstant lokal tilpasning af udenlandske tendenser, ligesom den var præget af byens egen udvikling og af det menneske, der bar skoen og dennes øvrige klædedragt.

De overordnede tendenser, der tegner sig i materialet er, at skoene i løbet af de 500 år blev mere: teknisk komplekse, specialiserede, holdbare, genbrugte, reparerede, pyntede, varierede i type og kvalitet, regulerede, kønsdifferentierede, udbredte blandt børn og mere fysiologisk skadelige med tiden.