Fokusområder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Fokusområder

Fokusområder

For at styrke udviklingen af nye, tværgående forskningsinitiativer og samarbejder med samfundsaktører uden for forskningsverdenen har fakultetet udpeget en række tematiske fokusområder, der går på tværs af institutter og discipliner. Hvert tema repræsenterer faglige områder, hvor fakultetets forskning har stor tyngde, og hvor der i samfundet er behov for ny viden og innovative løsninger.

Fokusområderne koordineres af dekanatet i samarbejde med kernegrupper af forskere inden for hvert område. Læs mere om fokusområderne her: 

Migration, kulturmøder og sikkerhed

Migration, kulturmøder og sikkerhed hører til blandt de helt centrale samfundsmæssige udfordringer. Det Humanistiske Fakultet huser migrationsforskning i international topklasse og udvikler hele tiden nye projekter på tværs af fagområder og i samarbejde med forskellige samfundsaktører. Læs mere om forskningen på Center for Advanced Migration Studies hjemmeside. 

Kernegruppen for fokusområdet består af:

Humanistisk sundhedsforskning

Sundhedsforskningen på HUM er vokset betydeligt de seneste år. Centralt står behovet i samfundet for at nytænke sundhedspolitik og sundhedssystemer ud fra en dyb indsigt i menneskers, herunder sundhedsprofessionelles, måde at forstå og kommunikere om sundhed, leve med svære sygdomme, opbygge og bevare en sund livsstil og håndtere svære etiske valg. Den humanistiske sundhedsforskning udvikler grundlæggende ny viden om de sproglige, kulturelle og bevidsthedsmæssige sider af sundhed og sygdom, og forskningen gennemføres typisk i tæt samarbejde med de mennesker og institutioner, der skal tage den nye viden i brug.

Kernegruppen for fokusområdet består af:

Digital humaniora

Forudsætningen for, at virksomheders og det offentliges meget store investeringer i digitale løsninger kan lykkes, er, at digitalisering har værdi i forhold til menneskelig kommunikation, konkrete behov hos brugere, klare samfundsmæssige nytteeffekter mv. Bevarelse af en levende kulturav er fx et område, hvor digitalisering har grundlæggende indflydelse på kulturlivet og adgangen til vores fælles fortid.

Den humanistiske forskning på det digitale område er inden for de seneste år vokset betydeligt i omfang og dækker såvel store arbejder inden for digitalisering af kulturarv som nye typer af samarbejder med virksomheder og offentlige institutioner om nytænkning af digitale løsninger for kunder og borgere. Fx har big data-bølgen vist, at mange data i sig selv ikke er nyttige. Data skal kobles til avanceret viden om behov, adfærd, sprog og kultur, før de får reel værdi for både brugere, virksomheder og offentlige aktører.

Kernegruppen for fokusområdet består af: