Fra kejserstøtte til forsvarer for demokrati

I sin afhandling blotlægger ph.d.-stipendiat Adam Paulsen hidtil upåagtede forbindelser mellem forfatteren Thomas Mann, populærfilosoffen Oswald Spengler og religionsfilosoffen Ernst Troeltsch, som kaster nyt lys over Manns omvendelse fra konservativ kejserdømmestøtte til demokratisk sindet tilhænger af Weimarrepublikken. Dokumentationen af forbindelserne mellem Mann, Spengler og Troeltsch er en del af en større fortælling om de historiepolitiske diskussioner om Tysklands identitet og forhold til Europa, der fandt sted blandt intellektuelle i kølvandet på Første Verdenskrig.

I Adam Paulsens afhandling ’Overvindelsen af Første Verdenskrig’ kan man læse, hvordan først Spengler og siden Troeltsch bliver vigtige intellektuelle pejlemærker for Thomas Mann i årene mellem 1919 og 1923, hvor Mann gør op med sine hidtidige reservationer over for demokrati og den vesteuropæiske politiske tradition. Manns bekendelse til demokratiet kommer første gang til udtryk i talen ’Von deutscher Republik’ i 1922. Ifølge Adam Paulsen foretager den berømte forfatter i denne tale et selvopgør pr. stedfortræder, og stedfortræderen er netop Spengler, som han har spejlet sig i og set som sin ligesindede i årene 1919-21. Forsoningen med Vesteuropa følger dog først året efter, under indflydelse af Ernst Troeltsch.

- Så vigtig republiktalen er for Manns politiske nyorientering efter krigen, berører den ikke hans syn på vesteuropæisk tradition. Til at ændre på dette havde han tydeligvis brug for en hjælpende hånd udefra, og den fik han først et lille års tid senere i form af et Troeltsch-foredrag, som allerede havde vakt betydelig opsigt ved flere lejligheder i efteråret 1922, men som Mann sandsynligvis først fik kendskab til, efter at det var udkommet som selvstændig pjece i foråret 1923, siger Adam Paulsen. 

En af Adam Paulsens konklusioner er, at Spengler og Troeltsch bliver så vigtige for Thomas Manns intellektuelle udvikling, at deres tanker også har sat deres tydelige spor i store dele af det senere forfatterskab, både i essaystikken og romanerne.

Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte Adam Paulsen.

Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.

Emner