Globaliseringen har gjort dansk film mere mangfoldig – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2012 > 2012 > Januar > Globaliseringen har gj...

25. januar 2012

Globaliseringen har gjort dansk film mere mangfoldig

filmpolitik

Dansk film har haft stor gavn af den globalisering og europæisering, der op gennem 90'erne og 00'erne skabte øget politisk fokus på film i Danmark og Europa. Det førte til store forandringer i dansk filmpolitik- og produktion og gjorde udbuddet af film meget mere varieret, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Men på trods af den store mangfoldighed bliver danske film stadig primært produceret til det danske marked.

Den kulturelle globalisering får alle lande til at producere de samme film, det samme tv og den samme musik, siger kritikerne. Men i tilfældet dansk film har globaliseringen, og også EU's satsninger på filmområdet, nærmest haft den modsatte virkning. Aldrig har dansk film været mere alsidig, lyder konklusionen i ph.d. Cecilie Givskovs afhandling Looking for Europe: Film, politics and globalization in Denmark 1997-2009, som hun netop har forsvaret ved Københavns Universitet.

Foto: Georges Biard

Lars Von Trier er en af de få danske
instruktører, der hitter internationalt 

- Min forskning viser, at globaliseringen fik de danske politikeres øjne op for potentialet i dansk film, og de organisatoriske ændringer, som politikerne satte i værk i 1990'erne og 00'erne, medvirkede til en enorm professionalisering af den danske filmindustri. Etableringen af det nye Danske Filminstitut (DFI) i 1997 er kronen på værket. Her blev de gamle filminstitutioner samlet under et tag, og man begyndte i højere grad at arbejde med filmen på filmens præmisser, kan man sige, forklarer Cecilie Givskov og fortsætter:

- I 1999 kom en ekstrabevilling fra staten, der fordoblede støtten til filmområdet. Det betød, at man begyndte at lave rigtig mange forskellige typer film til vidt forskellige mennesker. Derfor kan man sige, at globaliseringen netop ikke har ført til den frygtede homogenisering, men tværtimod bidraget til en mere kulturelt mangfoldig dansk film. 

De danske film bliver hjemme i andedammen

Danmark er ikke alene om at have stort fokus på den nationale filmsektor – det har de andre europæiske lande også. Det markant øgede fokus på konkurrence har på filmområdet været med til at forstærke det nationale på den måde, at filmnationer nu kæmper om ressourcer og opmærksomhed. Det betyder, vurderer Cecilie Givskov, at der ikke mere er så meget cirkulation i europæisk film, og at det er vanskeligt at udnytte de muligheder, der ligger i ’digital gobalisering’.

- De danske producenter og distributører arbejder, ligesom de europæiske, inden for traditionelle forretningsmodeller, hvor det nationale territorium spiller en stor rolle. Det er det nationale hjemmemarked, de har i tankerne i første omgang, og derefter forsøger de at afsætte filmene til andre lande. Den nationale konkurrence forstærker de gamle forretningsmodeller. I forhold til EU's ret idealistiske ide om frit digitalt filmmarked i Europa, udgør den traditionelle forretningsmodel en hindring, siger Cecilie Givskov og spørger: 

- Man kan for det første godt spørge, om det er særlig hensigtsmæssigt, at alle de danske filmproducenter konkurrerer om det samme publikum på et så lille marked som det danske? Heri ligger der en potentiel risiko for, at flere film kommer til at ligne hinanden på nogle punkter. For det andet kaster de europæiske skatteydere penge efter film, der ikke er så tilgængelige, som de kunne være, fordi de kun promoveres på hjemmemarkederne. Skulle de europæiske film ikke være tilgængelige for alle europæere?

Ifølge Cecilie Givskov er 38 procent af det samlede billetsalg til danske film solgt i udlandet i perioden 2000-2009 – langt de fleste i Europa. Sammenligner man de film, der er produceret udelukkende med danske midler, af danske producenter, med et dansk publikum i tanken med de film, der er produceret med et samspil af nationale og ikke-nationale kræfter og penge, klarer den sidste gruppe sig bedst ved billetlugen: 320.000 billetter i gennemsnit mod 160.000 for de nationalt orienterede film. Noget tyder altså på, at den internationale orientering er relevant – både økonomisk og demokratisk.

Zentropa er undtagelsen

Zentropas produktion med film af Lars von Trier og Suzanne Bier er undtagelser fra reglen om, at danske film produceres til hjemmemarkedet, og det er i høj grad dette selskab, der tegner den internationale vending i dansk film:

-Zentropa er et meget internationalt orienteret selskab, som har udviklet sig sammen med EU's MEDIA program og som nu har filialer i 13 europæiske lande. Mange af deres film klarer sig utrolig godt på det europæiske marked, men det er altså blandt andet, fordi de satser målrettet på at lave europæiske og internationale co-produktioner og simpelt hen har indrettet sig derefter rent organisatorisk.

- Koncentrationen af kapital omkring Egmontkoncernen, som har opkøbt en række nordiske selskaber, et godt eksempel på de strukturelle forandringer, den danske filmbranche har været igennem. Med selskaber som Egmont og Nordisk Film i ryggen har Zentropa sandsynligvis en god mulighed for at fortsætte en meget varieret produktion af film til mange forskellige målgrupper - i verden og i Danmark.

Kontakt

Ph.d. Cecilie Givskov
Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet
Mobil: 26 74 13 69 
Mail:
cecilieg@hum.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Humaniora, Københavns Universitet
Mobil: 28 75 80 23
Mail:
carstenhansen@hum.ku.dk