Oldtidens egyptere solgte sig selv som tempelslaver – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2012 > 2012 > December > Oldtidens egyptere sol...

19. december 2012

Oldtidens egyptere solgte sig selv som tempelslaver

EGYPTOLOGI

For 2.200 år siden i byen Tebtunis indgik egyptere frivilligt slavekontrakter, som bandt dem til et tempel resten af livet. Og de betalte endda en månedlig afgift for at få lov til det. Denne paradoksale praksis er egyptolog Kim Ryholt den første forsker, der har studeret.

"Jeg er din tjener fra denne dag fremover, og jeg vil betale 2½ kobberstykker som slaveafgift hver måned til ære for den store gud Soknebtunis". Sådan lyder standardformularen i de godt 2.200 år gamle papyrus-slavekontrakter fra tempelbyen Tebtunis, som egyptolog Kim Ryholt fra Københavns Universitet som den første har analyseret samlet i artiklen "A Self-Dedication Addressed to Anubis - Divine Protection against Malevolent Forces or Forced Labour?" fra bogen Lotus and Laurel - Studies on Egyptian Language and Religion, der udkommer snart.

Se videointerview med egyptolog Kim Ryholdt, hvor han blandt andet viser de godt 2.200 år gamle papyrus-slavekontrakter frem. Interviewet foregår på engelsk.

I dag kan det være svært at forstå, hvad der fik folk til frivilligt at blive slaver og endda betale for det, men når man som Kim Ryholt kan læse kontrakterne, der er skrevet på det oldegyptiske sprog demotisk, dukker der en mulig forklaring op:

- 90 procent af de mennesker, der indgik kontrakterne, vidste ikke, hvem deres far var, hvilket skulle anføres i kontrakten. De var formodentlig børn af prostituerede, og de har i alle fald hørt til i de lavere sociale lag, hvilket betyder, at de kunne udskrives til hårdt tvangsarbejde, for eksempel til udgravning af kanaler og lignende. Omvendt ved vi fra de kongelige arkiver, at tempelslaver på denne tid var fritaget for tvangsarbejde, forklarer Kim Ryholt.

- Mange valgte derfor tempelslaveriet, fordi de på den måde kunne slippe for det hårde og måske dødbringende alternativ. Templet har været det mindste af to onder. Og for templet har det jo betydet en stor tilførsel af resurser, både penge og arbejdskraft.

Ifølge Kim Ryholt var muligheden for at slippe for tvangsarbejde ved at lade sig indrullere som tempelslave begrænset til en 60-årig periode, fra cirka 190 f.Kr. til 130 f.Kr. Intet tyder på, at det fandt sted i andre perioder, og det er nok, fordi kongemagten ikke i længden har kunnet leve med at afgive så mange resurser til templerne.

Papyrus-puslespil med brikker over hele verden

  En kontrakt sammensat af
  fragmenter fra København 
  og British Museum. Klik for at
  se og downloade billedet
  i fuld størrelse.

Det har taget Kim Ryholt mange år at analysere de godt 100 papyrus-kontrakter, som stor set alle stammer fra samme tempelarkiv i byen Tebtunis. Kontrakterne lå i en affaldsgrube ved siden af templet, men er siden blevet spredt for alle vinde efter såkaldte røverudgravninger, så arbejdet med at analysere kontrakterne har været et årelangt globalt puslespil.

- Vi har i Københavns Universitets unikke Papyrus Carlsberg Samling en stor del af kontrakterne liggende, mange dog kun i fragmenter, så for at samle alle teksterne har jeg måttet besøge alle de arkiver rundt om i verden, hvor jeg mente, der kunne være en chance for at finde dem, for eksempel på British Museum og universitetssamlinger i New Haven, Michigan og Firenze. Og naturligvis også selve Tebtunis, hvor jeg deltager i de moderne udgravninger, fortæller Kim Ryholt og slutter:

- Nogle gange har vi den ene halvdel i København, mens den anden halvdel ligger på British Museum, og jeg har så kunnet indscanne dokumenterne og samle dem virtuelt på computeren.

Kontakt

Lektor Kim Ryholt
Centre for Canon and Identity Formation
Københavns Universitet
Mobil: 61 26 68 40

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23