Ny undersøgelse af sundhed og kost i det 20. århundrede – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2011 > 2011 > Juni > Ny undersøgelse af sun...

23. juni 2011

Ny undersøgelse af sundhed og kost i det 20. århundrede

Fødevareforbrug

"Du er, hvad du spiser" lyder et slagord, der i et par århundreder har fanget essensen af synet på sammenhængen mellem kosten og den menneskelige krop. Nyt humanistisk ph.d.-projekt fra Københavns Universitet afdækker sammenhængen mellem kost og krop og fødevareforbrugets væsentligste udviklinger i Danmark i det 20. århundrede. Danskerne spiser fx meget større - men mindre fede - udskæringer af svinekød.

- I dag er der mere end nogensinde fokus på sammenhængen mellem kost og krop, og vi bliver jævnligt præsenteret for undersøgelser på området. Indtil nu har det dog ikke været muligt at sætte resultaterne ind i en nyere historisk sammenhæng, fordi den eksisterende viden om danskernes kost i det tyvende århundrede har været alt for fragmentarisk, forklarer ph.d. Tenna Jensen.

Men det ændrer sig nu. I sit ph.d.-projekt 'Fødevareforbrug i Danmark i det 20. århundrede' har Tenna Jensen undersøgt sammenhængen mellem kost og krop og fødevareforbrugets væsentligste udviklinger i Danmark i hele det 20. århundrede. Som noget nyt kortlægger hun fødevareforbrugets ændringer over hele århundredet - på hvilke måder har det ændret sig, for hvem og i hvilken rækkefølge.

Sammenhæng mellem fødevarer og sygdomme

Tenna Jensen fokuserer på en række forskellige perspektiver i kostudviklingen, bl.a. på hvad geografi og social baggrund betyder for sundhedstilstanden.

- Jeg sammenligner nogle generelle forbrugsudviklinger og ser fx på, hvad der skete med en velstillet københavnsk faglært arbejders forbrug i løbet af århundredet. Man kan se, at i starten af århundredet blev langt de fleste penge brugt på basisfødevarer som fedtstof, kød og sukker. Senere i århundredet blev pengene brugt til en langt bredere vifte af fødevarer, og der var blevet råd til langt mere frugt og grønt og ikke mindst slik, forklarer hun.

Når man ved, hvordan forskellige befolkningsgrupper har brugt forskellige fødevarer, kan man via samkøringer med andre registre undersøge, hvordan det påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

- Min undersøgelse af social baggrund og fødevareforbrug vil i fremtiden fx kunne samkøres med sygdomsstatistikker for samme periode. På den måde vil forskerne for første gang kunne lave nogle historiske analyser og sige noget om, hvilken betydning kosten har haft for danskernes sundhed. Man vil fx kunne kigge på forbruget af fedtstoffer hos landarbejdere i midten af det 20. århundrede og samkøre det resultat med resultatet for hjertekarsygdomme hos samme befolkningsgruppe i samme periode, uddyber Tenna Jensen.

Kostmønster kortlagt

Ud over geografi og social baggrund betyder for kost og krop, fokuserer afhandlingen også på forsyningen af kosten.

- Jeg har bl.a. set på, hvad der har været til rådighed, og hvad man som dansker har kunnet spise, op igennem århundredet. Vores kostmønster siger meget om, hvilke muligheder vi har haft for at bygge vores kroppe op og undgå sygdom, og det giver en viden om den generelle sundhedstilstand i befolkningen.

Der er andre forskere, der har arbejdet med forsyningsstatistik, men Tenna Jensen er den første, der fokuserer på hele det 20. århundrede, og den lange undersøgelsesperiode har en betydning for resultaterne.

- Hvis man fx kun undersøger en periode på 50 år, kan man ikke følge et helt menneskeliv - det kan man, når man ser på et helt århundrede. Og det er vigtigt, hvis man vil se på, hvilke ændringer der er. Resultaterne i forsyningsanalysen er også meget forskellige alt efter, om man fokuserer på tiden før eller efter 2. verdenskrig, så det er vigtigt, at se hele perioden i sammenhæng, forklarer Tenna Jensen.

Mindre fede svin

Det er ikke kun kostmønstrene og hvem der spiser hvad, der har ændret sig i løbet af sidste århundrede, men også selve fødevarerne. Tenna Jensen fokuserer i afhandlingen på udviklingen af en enkelt fødevare, svinekødet.

- Fedtindholdet i kødet er blevet meget mindre, og samtidig er svinene blevet større i løbet af perioden. De udskæringer, vi spiser i dag, er blevet meget større, og en mørbrad vejer fx 80-100 gram mere, end for 100 år siden. Derudover er der også forskelle i farven og strukturen i kødet. I afhandlingen vurderer jeg ikke, hvad svinekødets udvikling har af betydning for den menneskelige krop, det må være op til sundhedsvidenskaben, men jeg viser, at man kan og bør finde ud af den her slags ting.

Kontakt

Ph.d. Tenna Jensen, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Mobil: 26 82 64 00
E-mail: tennaje@hum.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Mobil: 29 92 41 69
E-mail: pmunch@hum.ku.dk