Pirateri var fast del af handlen i middelalderen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2011 > 2011 > Juni > Pirateri var fast del ...

24. juni 2011

Pirateri var fast del af handlen i middelalderen

Pirateri

Civilisationens fjende nummer et – sådan er piraten blevet fremstillet op gennem historien. Men det er måske ikke et retvisende billede, for nu viser forskning fra Københavns Universitet, at pirateri var en integreret del af handelssystemet i middelalderen, hvor havnebyer og bysamfund i hård konkurrence om indbringende eksport bekæmpede hinanden med netop piratangreb. 

Det er sådan, mange af os opfatter piraterne

Fra film og bøger kender vi piraten som en samvittighedsløs kriminel, der med klap for øjet og trukket sabel plyndrer og dræber fredelige handelsmænd og dermed sætter sig ud over civiliserede samfunds normer. Ifølge historiker Thomas Heebøll-Holm fra Københavns Universitet skal vi til at revidere vores opfattelse af piratens rolle – i hvert fald i årene 1280-1330 hvor pirateri var en fast bestanddel i kampen om handelen omkring Den Engelske Kanal og Atlanterhavet.

- Det var især den lukrative eksport af vin fra Bordeaux til Nordeuropa, som fik de maritime samfund til at bekrige hinanden med piratangreb.  Kongemagterne havde ikke monopol på magtanvendelse dengang, og det betød, at havnebyer og maritime samfund som Bayonne i Frankrig og Cinque Ports i England i stort omfang selv greb til våben for at skade deres konkurrenter, fortæller historiker Thomas Heebøll-Holm, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”Ports, Piracy, and Maritime War” på Det Humanistiske Fakultet.

De handelsmænd, der udførte piratangrebene, retfærdiggjorde dem ofte som gengældelsesaktioner for konkurrenternes forbrydelser, hvilket førte til en nærmest endeløs række angreb og modangreb.

Havet var en (slag)mark

Thomas Heebøll-Holm forklarer, at piratangrebene, som både inkluderede plyndringer, drab, ødelæggelse og offentlige ydmygelser af modstanderne, kunne foregå i så stort omfang, fordi der i middelalderen ikke fandtes nogen lov, der forbød pirateri, og at havet i juridisk forstand var at betragte som et "markområde", dvs. et område underlagt flere forskellige jurisdiktioner.

- Pirateri blev i retssager behandlet som enten gældsunddragelse eller -inddrivelse udført af privatpersoner. Og da det faktisk blev regnet for helt legitimt at inddrive gæld – om nødvendigt med voldelige midler – var det vanskeligt for kongemagten at stille noget op over for piratvirksomheden, siger Thomas Heebøll-Holm.

- Det kan lyde mærkeligt i dag, men kongerne havde ikke den fornødne magt til at kunne gøre krav på territorialfarvande i den periode, og da havet var at betragte som et ”markområde”,  betød det, at piraterne meget sjældent blev straffet for deres handlinger - stridigheder i "markområder" klarede parterne ved forlig og forhandling frem for domsafsigelse og afstraffelse.

Thomas Heebøll-Holm tilføjer, at da kongerne som regel var afhængige af de maritime samfund i krigssituationer, hvor handelsskibene udgjorde størstedelen af den kongelige flåde, ville de heller ikke risikere at lægge sig ud med dem og satte derfor ikke mange resurser af til at begrænse pirataktiviteterne.

Handelsfolkene havde derfor næsten frit spil til at bekrige hinanden, og pirateri skal derfor ikke ses som en modsætning til handlen, men som som et aspekt af den, det er vigtigt at vide noget om for at få det fulde billede.

Thomas Heebøll-Holm forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Ports, Piracy and Maritime War” den 8. juni på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Kontakt

Historiker, ph.d. Thomas Heebøll-Holm
SAXO-Instituttet
E-mail: thomasholm@hum.ku.dk
Mobil: 40 97 61 16