På jagt efter myter i regnskoven – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2011 > 2011 > Juli > På jagt efter myter i ...

28. juli 2011

På jagt efter myter i regnskoven

mytologi

I Borneos regnskov lever et af verdens sidste jæger-samler-folk, penanerne, som religionsforsker Mikael Rothstein fra Københavns Universitet i en årrække har studeret på nærmeste hold. I 2012 rejser han på en amerikansk finansieret forskningsekspedition til Borneo for at indsamle penanernes mundtligt overleverede myter, inden de går tabt. Den 4. august tog religionsstuderende Carsten Callesen til Borneo sammen med Mikael Rothstein for at forberede ekspeditionen og etablere kontakt til de få mennesker, der stadig kan genfortælle myterne.

Indtil for få år siden havde meget få vesterlændinge hørt om penanerne eller deres religion, men det har lektor og religionshistoriker Mikael Rothstein fra Københavns Universitet ændret på gennem sit feltarbejde i Sarawak-regnskoven på den malaysiske del af Borneo, hvor penanerne lever som et af verdens sidste nomadefolk. 

Eller rettere: Her levede penanerne indtil for nylig som et af verdens sidste nomadefolk.

Mikael og Paya studerer fuglelivet.
Foto: Henrik Egede-Lassen

- Regnskoven, som penanerne i århundreder har levet af og i, er stort set væk, og det er meget få penanere, der stadig lever som nomader. Det er derfor et kapløb med tiden for os at få indsamlet og beskrevet et af de væsentligste elementer af penanernes religiøse forestillingsverden, de mundtligt overleverede myter og fortællinger, eller sukét’er, som penanerne selv kalder dem. Sukét’erne er aldrig blevet beskrevet før, om få år forsvinder de helt sammen med regnskoven, fortæller lektor Mikael Rothstein.

Skoven var verden

- En sukét er en myte, der lige som andre kulturers myter blandet andet har til formål at etablere sociale normer og helt grundlæggende forklare, hvorfor verden er kommet til at se ud, som den gør. Og da verden for penanerne oprindelig udelukkende har bestået af regnskov, handler sukét’erne også om skoven og skovens dyr – fx om hvordan fuglene har fået de farver og mønstre, de nu engang har, forklarer Mikael Rothstein.

I modsætning til de fleste andre religiøse fortællinger, fx dem vi kender fra Bibelen eller Koranen, indeholder penanernes myter ingen skabelsesberetninger. Men det er der ifølge Mikael Rothstein en meget god forklaring på:

- På penanernes sprog er ordet for verden og skov det samme, tong tana, og det er bestemt ikke et tilfælde; skoven har, praktisk som erfaringsmæssigt, netop udgjort hele verden for penanerne. Traditionelt er penanerne blevet født mellem træerne, har levet hele deres liv mellem træerne og er døde samme sted.  Skoven har været så massivt til stede, så selvfølgelig, at dens oprindelse slet ikke har været en overvejelse værd.

Fortællingerne forsvinder med skoven

Den massive skovfældning, som regnskoven på Borneo har været udsat for – der er nu blot 3 procent tilbage af den oprindelige regnskov på den malaysiske del af Borneo – gør det ikke bare svært for penanerne at fastholde deres fysiske livsbetingelser. Det gør det også umuligt for dem at praktisere den traditionelle religion, som sukét’erne er udtryk for:

- Sukét’erne knytter sig ikke til ritualer, som myter ellers ofte gør. De har snarere skoven og dens dyr og planter som forudsætning. I den sunde skov er fortælletraditionen derfor levende, men i den ødelagte skov mister historierne hurtigt betydning, og fortælletraditionen opløses gradvis, fortæller Mikael Rothstein.

For de penanere, der har opgivet nomadelivet og skoven – og det er det store flertal – er sukét-traditionen med andre ord ikke længere nærværende. Derfor gjaldt det for Mikael Rothstein og studerende Carsten Callesen om at opspore de få tilbageværende penanere, der enten stadig levede nomadisk, eller som var gamle nok til at have levet traditionelt i skoven af jagt, da de den 4. august rejste til Borneo for at planlægge forskningsekspeditionen i 2012. 

Sjældent studenterjob

Carsten Callesen læser religionsvidenskab og tværkulturelle studier på Institut på Tværkulturelle og Regionale Studier og har besøgt penanerne fire gange før både på egen hånd og som del af Mikael Rothsteins feltarbejde. Han har selv oplevet, hvordan penanerne helst fortæller sukét’er, når de befinder sig i skoven, hvor fortællingerne naturligt hører til.

Lucas viser Carsten en medicinplante.
Foto: Tonje Eliasson

- Når man beder dem om at fortælle en suket i en af de permanente langhuse, mange af dem har bosat sig i nu, synes de, at det er meget mærkeligt, for sukét’erne hører til i særlige situationer. På en flere dage lang tur i regnskoven med nogle af dem oplevede jeg faktisk, hvordan de begyndte at fortælle historierne om natten, når vi havde lagt os i skoven for at sove, siger Carsten Callesen og tilføjer:

 - Mikael ærgrede sig meget over, at jeg ikke havde skrevet dem ned, da han hørte det. Men det var lidt svært at skrive noget ned om natten ude i regnskoven.

Under sine ophold hos penanerne har Carsten Callesen lært sig sproget, hvilket gør ham til en af meget få ikke-penanere, som kan kommunikere med dem på deres eget sprog. Det har gjort ham i stand til at skabe sig et stort netværk blandt penanerne, og det skal han trække på, når han og Mikael Rothstein skal ud at finde de mennesker, som kender de gamle myter og historier.

- Vi kommer til at spørge, forhandle og undersøge i de lokale miljøer, bl.a. med firhjulstrækker på elendige veje og langbåd på floderne. Det bliver hårdt, men også vildt spændende, og da jeg fik tilbuddet om at komme med til Borneo en gang til, slog jeg straks til. Det er en helt unik mulighed for en studerende at være en del af et forskningsprojekt på den måde, slutter Carsten Callesen.

Kontakt

Lektor Mikael Rothstein
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
E-mail: m.rothstein@hum.ku.dk
Mobil: 43 64 06 84 

Religionsstuderende Carsten Callesen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
E-mail: toftrup@gmail.com
Mobil: 29 44 04 39