Overvægtige har stor gavn af motion - men magter det ikke – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2011 > 2011 > Januar > Overvægtige har stor g...

03. januar 2011

Overvægtige har stor gavn af motion - men magter det ikke

Levevilkår

Halvdelen af danske mænd er overvægtige eller fede. Det øger risiko for hjertekarsygdomme og diabetes, men forskningen viser, at de overvægtige kan nå at tabe sig og få alle sundhedsfordelene ved motion. Det gør de bare ikke. Det tværvidenskabelige projekt FINE ved Københavns Universitet vil både forstå, hvor meget motion, der er brug for, hvordan det påvirker kroppen, men også, hvorfor de overvægtige ikke magter at komme i gang med at dyrke motion.

Først overvægtig - så fed

Stadig flere danskere kæmper mod fedme.
Forskerne anser i dag fedme for at være en kronisk tilstand, og BMI over 40 gør vægttab stort set umulig uden et kirurgisk indgreb. Herhjemme er 50 procent af den voksne befolkning i dag overvægtige, og fortsætter udviklingen, vil de ekstra kilo stille og roligt nærme sig den uoprettelige fedme. Og de sygdomme, som følger i kølevandet på alt for mange kilo, som fx diabetes og hjertekarsygdomme.

- En næsten overset gruppe i fedme-debatten er de moderat overvægtige, siger lektor Bente Stallknecht fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der leder det tværvidenskabelige projekt FINE. Projektet studerer motion fra flere forskellige vinkler - genetisk, fysiologisk og etnologisk - for at komme hele vejen rundt om overvægtsproblemet. 

Hvor meget motion er nok? 

- Overvægtige kan nå at tabe sig af sig selv, hvis de fx begynder at motionere, og kan hurtigt opnå bedre insulinfølsomhed og en række andre sundhedsfordele. Så hvorfor er der så få, der gør det? Og hvor meget motion skal de dyrke, før det har en effekt? spørger Bente Stallknecht.

Projekt FINE undersøger en gruppe raske, moderat overvægtige, inaktive mænd mellem 20-40 år. For bl.a. at undersøge, om meget motion altid er bedst, bliver en tredjedel af forsøgspersonerne sat til at motionere 60 minutter om dagen, en anden tredjedel rører sig en halv time, mens den sidste gruppe, som kontrolgruppe, forsat er inaktive.

- Vi studerer, hvordan motion og inaktivitet påvirker personernes muskler og energibalance, og om motion gør deres insulin mere effektivt. Og hvilken forskel gør det, om de rører sig moderat (30 min/dag), meget (60 min/dag) eller slet ikke?, spørger Bente Stallknecht. Foreløbige data tyder på, at 30 min. om dagen for en del parametre er lige så godt som 60 min. om dagen, men vi kan først sige noget sikkert, når studiet er afsluttet.

Projekt motion er svært alene

Adjunkt ved SAXO-Instituttet på Det Humanistiske Fakultet Astrid Pernille Jespersen og forskningsassistent ved Center for Sund Aldring Julie Bønnelycke interviewer og følger samtidig forsøgspersonerne for at forstå, hvordan budskaberne om sund livsstil bliver modtaget af de mennesker, de er rettet mod.

- Det har været interessant at observere det meget tætte forhold, der opstår mellem laboratoriepersonalet og forsøgspersonerne, fortæller Julie Bønnelycke. 

- Det er selvfølgelig utrolig vigtigt, at de mænd, der har meldt sig, er trygge i laboratoriet. De skal igennem mange prøver og test, der til tider kan være smertefulde og virke ydmygende, så forskerne gør meget for at skabe trygge rammer. Men samtidig - og det er utrolig spændende - fungerer de både som fortrolige og som indpiskere for forsøgspersonerne.  Forskerne ved nøjagtig, hvem de skal gøre en ekstra indsats for at motivere, og hvem der skal nurses lidt mere end andre. Den slags bliver medicinsk set ikke opfattet som væsentlig, videnskabelig viden, og beskrives derfor sjældent som egentlige videnskabelige resultater.

Men faktisk mener Astrid Pernille Jespersen, at disse resultater er afgørende for at få sundhedsvidenskaben ud i stuerne:

- Vores tese er, at det kræver en lige så stor opbakning som den, forsøgspersonerne oplever gennem FINE-projektet, at ændre livsstil. Det er de færreste, som for alvor kan lægge deres liv om efter tre dages rygestopkursus eller et sundhedstjek hos lægen. Ét er at have en ekspert ved sin side til støtte, rådgive og motivere - det er noget helt andet at stå alene med ansvaret derhjemme midt i en travl hverdag. Og netop denne målgruppe, de 20-40-årige, har stort set alle en travl hverdag med studier, job og familie, og de har derfor meget svært ved at ændre livsstil og få motion ind i hverdagen, understreger Astrid Pernille Jerspersen.

Sundhedskampagnerne virker ikke

Julie Bønnelycke og Astrid Pernille Jespersen spurgte desuden forsøgspersonerne, hvad de mente om alle de sundhedskampagner, som Sundhedsstyrelsen og andre institutioner investerer mange ressourcer i.

- Vi fik nogle helt klare svar: At kampagnerne ikke sagde dem noget som helst, siger Astrid Pernille Jespersen. Det er tankevækkende, men måske desværre ikke overraskende, at en så stor og vigtig målgruppe som de 20-40-årige moderat overvægtige, inaktive mænd ikke mener, at kampagnerne taler til dem.

De to etnologer peger på, at samarbejdet mellem forsøgspersonerne og forskerne i laboratoriet viser, at der kan være sundhedsgevinster i at skabe forpligtende fællesskaber som fx løbegrupper.

- Det nytter ikke noget at gøre den enkelte alene ansvarlig for egen sundhed, siger Astrid Pernille Jespersen. Det er ikke nok at bombardere befolkningen med 'lev sundt'-kampagner, og så ellers lade det være op til den enkelte at gøre noget ved det.
Det virker ikke, og vil ikke bremse fedme- og diabetes-epidemien.

 

Kontakt

Lektor Bente Stallknecht
Biomedicinsk Institut
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 32 75 40 Mobil: 28 75 75 40
Mail:
bstall@sund.ku.dk

Adjunkt Astrid Pernille Jespersen
SAXO-Instituttet
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 35 32 94 74, Mobil: 20 97 22 05
Mail:
apj@hum.ku.dk