Nok se, ikke røre: Billeder af mad styrer appetitten
PSYKOLOGI OG MEDIER
Da den græske sagnkonge Tantalus fornærmede guderne med sin umættelige trang til nydelse, udtænkte de en raffineret straf: Tantalus skulle stå i vand til halsen og have grene af bugnende frugttræer hængende over hovedet – uden at kunne hverken drikke eller spise. Det ubehag, vi føler, når vi fristes af noget, som vi ikke kan opnå, kalder vi derfor tantaluskvaler.
Og ifølge ph.d.-stipendiat Mads Julius Elf, der netop har skrevet afhandlingen Tantaluseffekten - billedet og den sociale kontekst i fortællinger om appetit og spiseforstyrrelser, er det moderne menneskes forestillinger om mad og appetit, ligesom i myten, uløseligt forbundet med billeder af mad.
Spiseforstyrrelser er tantaluskvaler
På den ene side har vi i den vestlige verden en galopperende fedmeepidemi, og på den anden side lider flere og flere mennesker af spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller overspisning. Spiseforstyrrelser hænger ifølge Mads Julius Elf tæt sammen med de billedlige forestillinger, vi har om mad.
Myterne om Ødipus og Narcissus er ofte blevet brugt til at forklare moderne menneskers adfærd på en række af livets områder. Mads Julius Elf argumenter for, at myten om Tantalus tilbyder en ny og mere oplysende indgang til vor tids problemer med appetit.
- Træder effekter af nervøs spisevægring klarere frem i lyset fra Tantalus end fra den nok så berømte Narcissus? Det spørgsmål tillader jeg mig at stille, fordi jeg ved, at behandlere af spiseforstyrrede patienter bruger Narcissus som billede, fortæller Mads Julies Elf.
Igennem afhandlingen analyserer Mads Julius Elf en række skriftlige og filmiske fortællinger, som dels omhandler indbildte forestillinger og deres indvirkning på menneskers appetit, dels udfordrer ideen om spisefunktionen som et rent biologisk fænomen.
Du kan læse om forskningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.