3. februar 2009

Opsigtsvækkende udgivelse af værker fra symfoniens fødsel

OPERA

I 1600-tallet var en operasinfonia indledningen på en opera - det, vi i dag kalder en ouverture - og det er blandt andet ud fra denne indledningsmusik, at den selvstændige symfoni, som vi kender den i dag, opstod.

I sin ph.d.-afhandling 'Den italienske operasinfonia 1680-1710' undersøger Axel Teich Geertinger, hvordan operasinfoniaen i slutningen af sekstenhundredetallet bliver mere og mere autonom og selvreflekterende. Denne proces fører senere - i syttenhundredetallet - til, at den helt kan løsrive sig fra operaen og blive til den selvstændige genre, vi i dag kender som symfonien.

OperaKæmpe ikke-publiceret materiale

Axel Teich Geertinger har haft kopier af over 100 håndskrevne operapartiturer til grundig bearbejdning, og resultatet er blevet et nodebind med 100 sinfoniaer. Omkring tre fjerdedele af dem har aldrig tidligere været publiceret, og det er således et kæmpe nodemateriale der nu, i Axel Teich Geertingers videnskabelige udgave, bliver tilgængeligt til glæde for musikere og musikelskere over hele verden.

Stort grundforskningsarbejde

I afhandlingen fokuserer Axel Teich Geertinger på et repræsentativt udvalg af 13 komponister, blandt andre Tomaso Albinoni og Alessandro Scarlatti, til at belyse og beskrive operasinfoniaens strukturelle forandringer i perioden.

Forandringerne mundede ud i en tredelt formstruktur med tempofølgen hurtig-lang­som-hurtig. Det er denne formstruktur, der bliver udgangspunktet for en række genrer i vesterlandsk kunstmusik - bl.a. symfonien - i op imod to århundreder, men dens opståen har hidtil ikke været genstand for omfattende undersøgelser.

Den historiske forandringsproces, som Axel Teich Geertinger beskriver, er baseret på en udførlig gennemgang af stort set alle de operaer af de 13 komponister, der er bevarede fra perioden. Afhandlingen kan derfor give et meget mere dækkende billede af operasinfoniaen i årtierne omkring 1700, end det tidligere har været muligt. Undersøgelsen viser blandt andet, at Alessandro Scarlatti måske ikke spillede den afgørende rolle for sinfoniaens udformning, som han hidtil er blevet tillagt.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte ekstern lektor Axel Teich Geertinger.

Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Emner