SUB LUNA - kosmologier, videnskab og religion i antikken
ANTIKKEN
SUB LUNA – kosmologier, religion og videnskab i antikken’. Sådan lyder titlen på Jesper M. Rosenløvs ph.d.-afhandling. I mange af antikkens kosmologiske forestillinger udgør månen skellet mellem en øvre himmelsk, guddommelig og evig sfære og en nedre jordisk sfære, hvor alt er forgængeligt – og hvor mennesket hører hjemme.
En religiøs ramme
Og det er netop de antikke kosmologier – græske og romerske verdensbilleder – Jesper M. Rosenløv fokuserer på i sin afhandling. Han ser på, hvordan naturvidenskabelige og religiøse forestillinger indvirkede på hinanden, når man i antikken gjorde sig tanker om, hvordan universet var bygget op, og hvor og hvordan mennesket passede ind i den helhed.
Jesper M. Rosenløv argumenterer for, at de religiøse forestillinger spillede en vigtig rolle for de kosmologiske teorier, man udviklede i antikken. De naturfilosofiske (’videnskabelige’) forfattere reagerede imod datidens religiøse rammer – men de var samtidig afhængig af dem i deres arbejde med at udvikle egne teorier om mennesket og universet. I flere af antikkens toneangivende systemer, som vi i dag har kendskab til, stod Gud eller det guddommelige i sidste ende som verdensordenens grundvold, og naturens kræfter og det guddommelige bliver sidestillet.
Den industrielle revolution, der udeblev
I afhandlingen beskriver Jesper M. Rosenløv, hvordan antikkens religiøse forestillinger indebar en afvisende holdning over for både den jordiske tilværelse (livet under månen) og en stræben efter en form for udfrielse. Denne ’verdensafvisning’, konkluderer han, kunne være en af mange årsager til en manglende teknologisk, naturvidenskabelig og industriel revolution i antikken. I dannede kredse anså man det med andre ord ikke for vigtigt at udvikle det teknologiske potentiale, man faktisk havde for at højne menneskers jordiske livsvilkår, forbedre produktionen etc.
Kontakt
Læs mere om forskningen på SAXO-Institutte, Københavns Universitet.