Sapere Aude-bevillinger til tre unge humanioraforskere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2017 > Sapere Aude-bevillinge...

22. november 2017

Sapere Aude-bevillinger til tre unge humanioraforskere

forskertalenter

Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt Sapere Aude-bevillinger til tre yngre humanioraforskere – Karen Vallgårda, Line Burholt Kristensen og Andreas Candefors Stæhr – som nu får mulighed for at lede et større forskningsprojekt. Projekterne handler om familiehemmelighedernes politik, om grammatiske afvigelser og om sprog og sociale medier i familien.

Målet med Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-Forskningslederbevillinger er at give de dygtigste, yngre forskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsidéer og lede et forskningsprojekt på højt internationalt niveau. I denne omgang modtager tre yngre humanioraforskere – historiker Karen Vallgårda, sprogforsker Line Burholt Kristensen og sprogforsker Andreas Candefors Stæhr– hver en bevilling på 4.1 millioner kroner plus penge til drift af projektet.

Familiehemmelighedernes politik i den moderne velfærdsstat

Karen Vallgårda

Historiker Karen Vallgårdas projekt handler om de hemmeligheder, som mange familier gemmer på, og som har potentiale til både at splitte og binde familier sammen. Fokus er på midten af 1900-tallet, hvor samfundet gennemgik dramatiske forandringer, og hvor velfærdsstaten blev etableret og konsolideret:

- De fleste familier har eller har haft en hemmelighed. Om det uægte barn, der måtte bringes af vejen, oldemoren, der var sindssyg eller onklen, der var bøsse. Vi vil undersøge, hvad hemmelighederne siger om familien som institution og om familiens forhold til det omgivende samfund. Hvornår har hemmeligholdelse ydet beskyttelse, og hvornår har det været en form for undertrykkelse? Hvordan har skiftende sociale normer påvirket familiers håndtering af viden om sociale tabuer – og omvendt? Hvordan spiller velfærdsstatens forvaltning af viden om borgerne sammen med familiers håndtering af viden? Og hvordan kan man undersøge intime aspekter af menneskers liv på etisk forsvarlig vis?

Karen Vallgårda forventer, at projektet vil kvalificere den offentlige debat om forholdet mellem familie og samfund. Det vil dermed sætte almindelige borgere, praktikere og ikke mindst politikere i stand til bedre forstå og navigere i spændingsfeltet mellem det private og det offentlige, som er et stærkt politisk ladet spændingsfelt i den moderne danske velfærdsstat.

Læs mere om projektet på DFF's hjemmeside

Naturligt forekommende grammatiske afvigelser – og hvordan de forstås

Line Burholt Kristensen

I sprogforsker Line Burholt Kristensens projekt skal forskerne sammenligne grammatiske afvigelser i tekster, der er skrevet af personer med dansk som modersmål, med tekster, der er skrevet af personer med dansk som fremmedsprog:

- En grammatisk afvigelse kan fx være, når der er et ”r” for meget i vi skal kører. Vi undersøger først, hvilke typer af grammatiske afvigelser der forekommer i skriftsproget hos de to grupper, og hvor hyppigt de forekommer. Derefter undersøger vi, hvordan sprogbrugere reagerer på grammatiske afvigelser fra de to grupper, dvs. om de læser langsommere og forstår tekster dårligere. Endelig undersøger vi vha. hjerneskanninger, hvordan hjernen arbejder med de forskellige typer af grammatiske afvigelser. Tidligere forskning i hjernens arbejde med grammatiske afvigelser har taget udgangspunkt i konstruerede grammatiske afvigelser, altså fejl som forskerne selv har fundet på til lejligheden. Formålet med mit projekt er at komme tættere på naturligt forekommende sprog og undersøge forståelsen af de afvigelser, der optræder i faktisk forekommende tekster, forklarer Line Burholt Kristensen.

Line Burholt Kristensens projekt vil kunne vise, hvilke grammatiske afvigelser der er karakteristiske for personer med dansk som fremmedsprog, og hvilke der især skaber forståelsesproblemer hos modtagerne. Det vil bl.a. kunne hjælpe sprogundervisere, når de giver feedback til studerende. Det kan også bidrage til en debat om, hvilke dele af dansk grammatik der er særligt vigtige at have styr på, og hvilke der er mindre vigtige, fx når en nydansker skal begå sig på en arbejdsplads.

Læs mere om projektet på DFF's hjemmeside

Sprog og sociale medier i familien

Andreas Candefors Stæhr 
Foto: Christoffer Regild

Sprogforsker Andreas Candefors Stæhrs projekt handler om de kommunikative funktioner, som sociale medier har i en familie. Forskerne skal foretage etnografiske observationer i ti familier og analysere familiemedlemmernes hverdagssprogbrug på og omkring sociale medier.

- Gennem en analyse af, hvordan familierne rent faktisk bruger og taler om sociale medier, undersøger vi i projektet, hvordan sociale medier påvirker familiesocialisering. Vi ved en masse om, hvad folk de siger, de gør, når de bruger medier, men det stemmer ikke altid over ens med, hvad folk rent faktisk gør, når de bruger sociale medier. I mit projekt undersøger vi både, hvad familier siger om sociale medier (indhold), hvordan de siger det (ideologi), og hvad de rent faktisk gør, når de bruger sociale medier (praksis).
Andreas Stæhrs projekt kan den måde tilvejebringe nuanceret viden om forholdet mellem rapporteret og faktisk mediebrug, som på sigt kan informere rådgivende instanser i arbejdet med at give familier vejledning om brug af sociale medier.

Læs mere om projektet på DFF's hjemmeside