Unge vestjyder taler kun dialekt, når de vil lægge afstand til hjemegnen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2017 > Unge vestjyder taler k...

03. marts 2017

Unge vestjyder taler kun dialekt, når de vil lægge afstand til hjemegnen

Dialekt

De unge i den lille by i Vestjylland, som sprogforsker Signe Wedel Schøning har fulgt gennem et halvt år i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, taler kun traditionel dialekt, hvis de skal understrege, at noget er kikset eller inkompetent. Københavnsk opfatter de derimod som cool og kompetent. Den forskel i sproglig status mellem dialekt og københavnsk afspejler sig også i de unges holdning til deres fødeby, som langt de fleste helst vil flytte fra – og gerne til en stor by som København.

Uciviliseret og udannet. Sådan tænker unge vestjyder, når de hører den traditionelle vestjyske dialekt. Det eneste tidspunkt, de kan finde på selv at bruge træk fra dialekten, er, når de har brug for at distancere sig fra den ting eller person, de taler om. Det viser en ny ph.d.-afhandling af sprogforsker Signe Wedel Schøning, som har fulgt en hel årgang 13-15-årige i en lille by i Vestjylland:

Foto: flickr.com/vandelefterskole, CC BY-NC 2.0- De unge forbinder københavnsk med alt det modsatte af vestjysk dialekt: Københavnsk er civiliseret og dannet, så hvis en af de unge vælger at tale med københavnsk intonation – hvilket for dem er det samme som københavnsk – er det for at betone, at noget har høj status, forklarer Signe Wedel Schøning og fortsætter:

- Forskellen mellem de unges opfattelser og brug af henholdsvis stiliseret vestjysk dialekt og stiliseret københavnsk svarer ret præcist til de forskellige opfattelser af land og by, som vi finder mange andre steder. Det viser med andre ord, at der er en forbindelse mellem de unges sproglige praksis i dagligdagen og nationale forestillinger: Store byer som København er cool steder, hvor man gerne vil bo, mens landområder er tilbagestående. Helt konkret siger 22 ud af de 24 unge, jeg har dybdeinterviewet, at de vil flytte til en større by.

Hvordan taler de unge vestjyder til daglig

Signe Wedel Schøning har i forbindelse med afhandlingen observeret og fulgt i alt 66 13-15-årige fra byen gennem et halvt år, hvilket svarer til en hel årgang. Ud over de observationer og interview, hun lavede med 24 af dem, udstyrede hun flere med optagere, så de kunne optage sig selv i samtaler med familie og venner.

- Det gav mig en masse værdifulde data, som blandt andet viser, at ingen af de unge er dialekttalende eller taler københavnsk til daglig. De to sproglige modpoler – stiliseret vestjysk og stiliseret københavnsk – er nogle træk, de kan vælge at aktivere, når de har brug for at tage afstand til det, der foregår her og nu i samtalen. Og i sådanne sammenhænge bruges vestjysk til at italesætte stereotype forestillinger forbundet med lav social status, mens københavnsk forbindes med stereotype forestillinger forbundet med høj social status, siger Signe Wedel Schøning.

Ifølge sprogforskeren vil unge, som gerne vil ironisere over et eller andet lokalt fænomen, typisk kunne finde på at sige ”a hus” i stedet for ”huset”. Det er, ligesom at sige ”a” i stedet for ”jeg”, helt klassiske vestjysk træk.

- Sådanne dialektræk er deres daglige sprog fuldstændig blottet for. De har selvfølgelig lokale jyske træk i deres sprog, men ingen traditionelle vestjyske. De bruger faktisk oftere københavnske træk, og ofte ret nye af slagsen, så der er ingen tvivl om, at københavnsk står meget stærkt blandt de unge i Vestjylland. Dog skal en ung vestjyde alligevel være varsom med at tale for københavnsk, hvis det ikke er med ironisk distance, for det kan give bagslag blandt kammeraterne, hvis man lyder alt for københavnsk, slutter Signe Wedel Schøning.

Læs Signe Wedel Schønings ph.d.-afhandling. 

Kontakt

Ph.d. Signe Wedel Schøning
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 60 68 33 75
Mail: sws@hum.ku.dk