Større livsstilsændringer kan godt begynde med små skridt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2017 > Større livsstilsændrin...

07. februar 2017

Større livsstilsændringer kan godt begynde med små skridt

livsstil

Mange mennesker ønsker sig en sundere livsstil, men synes samtidig, at det kan være utrolig svært at lægge alle de usunde vaner fra sig i en travl hverdag. En ny ph.d.-afhandling viser, hvordan man ved hjælp af konkrete genstande, fællesskaber og en ny kropsforståelse gradvist kan ændre hverdagsvaner og gøre ’projekt ny livsstil’ overkommeligt – nærmest ’let’ – uden at lægge hele sit liv om fra dag et.

Medierne bringer ofte inspirerende historier om mennesker, som har lagt den usunde livsstil bag sig og nu løber det ene maraton efter det andet. Eller omvendt: nedslående nyheder om, at folk, som gerne vil tabe sig eller leve sundere, ofte har svært ved at fastholde en sundere livsstil, når hverdagen melder sig.

Men noget tyder på, at disse opfattelser af livsstilsændringer trænger til at blive nuanceret, for det behøver ikke at være et dramatisk skift; det er muligt at begynde i det små og gradvist ændre uhensigtsmæssige vaner, hvis man har et fællesskab og nogle konkrete hjælpegenstande at læne sig op ad.

Foto: flickr.com/qasic, CC BY-NC 2.0

Det kan være svært at vælge de sunde fødevarer nede i supermarkedet.

Det viser en ny ph.d.-afhandling af antropolog Maja Schøler, som har fulgt 12 overvægtige mænd på et 15 måneder langt kommunalt livsstilskursus. Kurset tog udgangspunkt i mændenes konkrete hverdagsliv og de udfordringer, som de havde i forhold til at leve mere sundt, når kræsne børn, travlhed eller sygdom i hverdagen lagde hindringer i vejen for de nye vaner.

- Et godt eksempel på den konkrete tilgang til livsstilsændringer, som kurset forsøgte at praktisere, var en lamineret indkøbsguide i visitkortstørrelse, som var baseret på den viden om sunde fødevarer, mændene fik på kurset, og som hjalp dem med at købe sundere madvarer, uden at de behøvede at tænke særlig meget over det. De skulle bare følge guidens anbefalinger, når de var ude at købe ind, fortæller Maja Schøler og fortsætter:

- Netop ideen med at knytte konkrete genstande til en hverdagspraksis som de daglige indkøb i supermarkedet viste sig at være meget effektiv, fordi deltagerne rent faktisk fik ændret nogle indkøbsvaner – det ville de formodentlig ikke have gjort, hvis de skulle have stået i supermarkedet og selv tænkt over fedtindhold, kalorieindtag og andre mere ernæringskorrekte forhold. I en vis forstand kan man sige, at guiden endte med at få en næsten magisk karakter for dem, fordi den nærmest gjorde de sunde valg for dem, uden at en egentlig refleksion var påkrævet.

Maja Schøler har lavet sin ph.d.-afhandling ”At være på livsstilsændringer er bare meget lettere”på Afdeling for Etnologi og Center for Sund Aldring, der er støttet af Nordea-fonden. Hun har interviewet og observeret de 12 deltagere under og efter deres livsstilskursus, som bygger på konceptet ’små skridt’ udviklet af ernæringseksperten Per Brændgaard Mikkelsen og Sundhedsstyrelsen.

Realistiske små skridt

Ud over indkøbsguiden blev deltagerne ved kursets begyndelse udstyret med en handlingsplan, som de skulle udfylde med de konkrete ”uvaner”, de gerne ville ændre, samt hvilke små ændringer – eller små skridt – de ville kunne lave undervejs, og som ville bringe dem tættere på endemålet.

- Handlingsplanen var en af de andre konkrete genstande, som viste sig at være meget virkningsfuld. I dette tilfælde var den med til at skærpe og fastholde deltagernes opmærksomhed, fordi den visualiserede og konkretiserede de fremskridt – eller mangel på samme – deltagerne gjorde undervejs, og dermed forpligtede dem til at fastholde indsatsen, siger Maja Schøler.

- Den hjalp ikke mindst også deltagerne med at formulere realistiske og overskuelige mål: Fx havde en af mændene som mål at holde op med at bruge fløde i kaffen, men da han godt var klar over, at det ville blive svært at holde op fra den ene dag til den anden, valgte han at splitte ønsket op i delmål – et af dem var at gå over til at bruge kaffefløde i stedet for almindelig fløde. Og så på et senere tidspunkt helt at droppe fløde i kaffen.

Ifølge Maja Schøler fungerede bl.a. handlingsplanen og indkøbsguiden som et slags fysisk og mentalt sikkerhedsnet for deltagerne i en travl hverdag, hvor de gerne ville gøre de sunde valg – fx at lade være med at bruge fløde i kaffen – men hvor hverdagsrutiner, tiden og omgangen med familie, venner eller kollegaer fastholder dem i gamle rutiner.

Fællesskabet forpligter

Flere af deltagerne på kurset talte ligefrem om, at de hjælpemidler, de blev præsenteret for, gjorde det ’let’ at gennemføre livsstilsændringer. Det er ifølge Maja Schøler en tilsnigelse, for selvfølgelig løb flere af dem ind i problemer undervejs med sygdom, almindelig travlhed og enkelte også modstand fra familien. Noget af det, der kunne få dem tilbage på sporet igen efter en dårlig periode, var dog fællesskabet på kurset.

- Der er ingen tvivl om, at fællesskabet har haft meget stor betydning for deltagerne, fordi de naturligvis løb ind i modstand undervejs. En af deltagerne blev på et tidspunkt arbejdsløs og kom derfor til at mangle den struktur, som et hverdagsliv med arbejde giver. Han kunne i stedet støtte sig op af gruppen, som han kunne udveksle erfaringer med, møde forståelse hos, men som også indirekte pressede ham til at fortsætte efter devisen: når de kan, så kan jeg også!

- Samtidig kunne de andre deltagere også anerkende, når det lykkedes for ham at nå nogle af sine mål. Så erfaringerne fra livsstilskurset bekræfter, at det for rigtig mange vil være vigtigt at være en del af et forpligtende fællesskab, når de skal i gang med noget så svært som at ændre indgroede vaner.