Fake news og alternative fakta kan undergrave demokratiet

Da Donald Trump blev indsat som USA’s 45. præsident i Washington i januar måned, var der færre mennesker til stede end under Barack Obamas indsættelse i 2008, hvilket tydeligt fremgår af billeddokumentationen fra de respektive indsættelsesceremonier. Ikke desto mindre nægtede Trump og hans pressefolk at anerkende, at det forholdt sig sådan. De var nemlig ”uenige i fakta” og i øvrigt i besiddelse af ”alternative fakta”.

- Sagen om Trumps indsættelse er et af de mere absurde eksempler på, hvordan helt indiskutable kendsgerninger i dag kan blive genstand for debat og komme til at sætte dagsordenen i dagevis, siger professor Vincent F. Hendricks, der sammen med sin kollega Mads Vestergaard fra Center for Information og Boblestudier har skrevet bogen ’Fake News – når virkeligheden taber’, der udkommer 14. august.

I bogen viser de, at det blandt andet er den konstante kamp om vores opmærksomhed i medierne, på nettet og på de sociale medier, som er til skade for den offentlige debat, og som skaber grobund for fake news og alternative fakta:

- Vores opmærksomhed er en begrænset ressource, som vi ideelt set kun kan rette mod en ting ad gangen, og den er derfor dyrebar. Det er den, vi betaler med, når vi klikker på nyheder på nettet eller ser tv, og hvis man som medie, politiker eller virksomhed kan tiltrække sig vores opmærksomhed, bliver man ofte belønnet. Trump har vist sig at være en sand mester i at få opmærksomhed med fx sine tweets, som nogle gange løber med al opmærksomheden i massemedierne og på de sociale medier, men det kan betyde, at der er vigtige politiske emner, som vi ikke får diskuteret, fordi vi er optaget af et spektakulært tweet, forklarer Mads Vestergaard.

Postfaktuelle tilstande

Vores begrænsede opmærksomhedsressourcer er altså noget, man kan spekulere i, og det gør medievante politikere gerne, godt hjulpet på vej af massemedier og sociale medier, hvor de spektakulære og underholdende historier vinder over de mere kedelige, fakta-baserede historier – især hvis de kan forarge.

- Hvem husker ikke Inger Støjbergs kagebillede på Facebook, som fejrede flygtningestramning nummer 50? Det flittigt delte opslag gav primært anledning til en diskussion om, hvorvidt man var for og eller imod Inger Støjberg, ikke til en debat om substansen i den førte politik på området, siger Vincent F. Hendricks.

Netop manglen på politisk debat baseret på kendsgerninger er et af kendetegnene ved det såkaldte postfaktuelle demokrati, som de to forfattere frygter, at vi kan begynde at se tegnene på:

- Vi siger, at vi nærmer os en postfaktuel tilstand, når politisk opportune, men faktuelt misvisende, historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning. Et af de seneste danske eksempler er debatten om Landbrugspakken, hvor forskere med faglig indsigt i de mulige miljømæssige konsekvenser af den ny lovgivning ikke fik mulighed for at kvalificere debatten, uddyber Vincent F. Hendricks.

Bedre arbejdsdeling mellem eksperter og politikere

Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard mener ikke, at vi kan afhjælpe de postfaktuelle tilstande ved i stedet at stopfodre folk med fakta og evidens. Så risikerer vi som samfund at havne i den modsatte grøft, hvor der kun er én rigtig løsning på et problem – den, som eksperterne udpeger – og hvis man ikke er enig i den, tager man fejl.

- Så har vi det, man kalder et teknokrati, et ekspertvælde, som ikke anerkender, at politik og demokrati også handler om holdninger og visioner for, hvilket samfund vi gerne vil have. Det så vi i sagen om salget af DONG, hvor de mange mennesker, der protesterede over salget, blev afvist som pøbel, som kun var styret af deres mavefornemmelser. Men det er jo legitimt at være modstander af fx DONG-salget, fordi man har nogle andre holdninger til, hvordan det danske samfund bør indrettes og velfærden finansieres i fremtiden – også selv om salget på kort sigt blev vurderet til at være den bedste forretning for Danmark, understreger Mads Vestergaard.

Vincent F. Hendricks tilføjer:

- Det, vi slår til lyd for, er, at arbejdsdelingen mellem medierne og forskerne på den ene side og politikerne og borgere på den anden bliver opretholdt, således at journalister og forskere arbejder på at tilvejebringe det faktuelle grundlag, som politikere og borgere fører politiske diskussioner ud fra. De diskussioner er selvfølgelig præget af de holdninger, som vi hver især har til, hvordan samfundet skal indrettes. Men det må være sådan, at vi som minimum anerkender den viden og kendsgerninger, journalister og fagfolk tilvejebringer for os – også når det er kendsgerninger, vi ikke bryder os om. Og så hjælper det også at være nysgerrig frem for fordomsfuld.

’Fake News – når virkeligheden taber’ udkommer 14. august 2017 på Gyldendal.

Kontakt

Professor Vincent F. Hendricks
Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet
Mobil: 40 16 80 63
Mail: vincent@hum.ku.dk

Ph.d.-studerende Mads Vestergaard
Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet
Mobil: 27 57 21 42
Mail: m.vestergaard@hum.ku.dk

Emner