Truslen mod sammenhængskraften – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2016 > Truslen mod sammenhæng...

11. maj 2016

Truslen mod sammenhængskraften

parallelsamfund

Hvad taler vi egentlig om, når vi siger ’parallelsamfund’? Ny ph.d.-afhandling afklarer begrebet, der har ændret sig fra positivt til negativt, siden det blev introduceret i 1960’erne.

Når debatter handler om ’ghettoer’ eller om indvandreres normer og værdier – som for nylig i TV2’s prisbelønnede dokumentar om bl.a. Grimhøjmoskeen – bringes termen ’parallelsamfund’ ofte i spil. Begrebet har de sidste 10 år opnået en central placering i det politiske sprog med stor visuel kraft, som giver specifikke associationer til udsatte boligområder med en høj andel af især ikke-vestlige indvandrere – og til minoritetssamfund, der udgør en trussel mod majoritetssamfundet:

-Når man systematisk undersøger begrebet ’parallelsamfund’ i danske medier de seneste 50 år, kan man se et markant skift fra progressive miljøers tale om ’fristeder’ – til indvandreres boligmæssige grupperinger, der bevidst afskærer sig fra majoritetssamfundet, siger ph.d. Mikaela v. Freiesleben, som netop har forsvaret sin afhandling ’Et Danmark af parallelsamfund’ på Københavns Universitet.

I dag anvender politikere og debattører termen parallelsamfund om især den isolerede og afsondrede ’ghetto’:

-’Parallelsamfund’ som begreb bruges i dag til at understøtte specifikke politiske ønsker, fx ghettoplaner, på en måde som fratager politikerne ansvaret for den mislykkede integration, der er gået forud. Fordi det ligger i termen, at det er indvandrerne selv, der har isoleret sig. Den måde vi sprogligt definerer problemer på har betydning for, hvordan vi vælger at løse dem. Opfatter vi det som minoritetens ansvar, at der er – en vis udstrækning af – segregering, så laver vi én form for løsning – hvilket en term som parallelsamfund er med til at understøtte, og som ghettoplanerne viser, fortsætter Mikaela v. Freiesleben.    

Juletræer og ghettoplaner

Ph.d.-afhandlingen er en begrebshistorisk afklaring af anvendelsen af begrebet ’parallelsamfund’ med nedslag i tre cases med stor mediemæssig interesse fra årene 2010-12. Idéen med afhandlingen er at forstå, hvordan begrebet ’virker’ i debatten om bl.a. sammenhængskraft i det danske samfund:
-I de seneste godt 15 år optræder parallelsamfund 8.700 gange i medierne fra at have været anvendt helt anderledes og sporadisk tidligere. Begrebet benyttes som et modstykke til det samfundsmæssige fællesskab, majoriteten definerer. Som det andet, der er i konflikt med sammenhængskraften.

En af de cases, Mikaela v. Freiesleben benytter i afhandlingen, knytter sig til beboerbestyrelsen i en boligforening i Kokkedals beslutning om ikke at indkøbe et juletræ til foreningen i 2012:

-I ’Juletræssagen’ kom afvisningen af et juletræ til at symbolisere bekymringer for det fragmenterede samfund, præget af parallelsamfund, hvor muslimer/indvandrere selv trådte ud af det almindelige samfund. Det homogene samfund blev forudsætningen for sammenhængskraft og fredelig sameksistens, og det heterogene samfund ensbetydende med opløsning og ufred. Som et udtryk for parallelsamfund kom konflikten i Egedalsvænge i debatten til at illustrere for mange, hvad der vil ske, når forskellige kulturer lever side om side.

De to øvrige cases i afhandlingen er debatten om ghettokriterierne i kølvandet på den daværende S-SF-R regerings udmelding om, at man ville afskaffe VK-regeringens ghettokriterier samt Vollsmosesagen fra august 2012, hvor gruppe mænd med indvandrerbaggrund trængte ind på Odense Universitetshospital og forsøgte at true personalet til at udlevere en mand. 

Kontakt

Ph.d. Mikaela v. Freiesleben
Mail: mikaela@hum.ku.dk
Mobil: 26 27 75 01

Kommunikationsmedarbejder Henrik Friis
Mail: henrik@hum.ku.dk
Mobil: 20 56 91 12