Klimakrisen kalder på kulturel omstilling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2016 > Klimakrisen kalder på ...

13. maj 2016

Klimakrisen kalder på kulturel omstilling

klimakrise

Menneskets påvirkning af Jordens økosystemer er nu så massiv, at vi får et nyt klima, og geologerne vil kalde den kommende tidsalder Antropocæn – menneskets tidsalder. Navnet er ifølge kulturforsker Gregers Andersen velvalgt, for den klimakrise, som truer menneskets eksistens, kan kun afværges, hvis mennesket selv er i stand til at ændre adfærd. En kulturel og mental omstilling er påkrævet, før vi kan lykkes med en grøn omstilling, påpeger han i sin aktuelle debatbog Grænseløshedens kultur.

- Det teknologiske quick fix, som vi håber kan løse vores klimaproblemer, uden at vi behøver at indrette vores samfund anderledes eller ændre livsstil, er selvfølgelig for godt til at være sandt. De konstante krav om øget vækst og øget hastighed, som er den bagvedliggende årsag til de globale klimaproblemer, handler grundlæggende ikke om teknologi, men om kultur og om mennesker, og det er derfor i kulturelle og menneskelige forhold, at vi skal finde svarene, siger postdoc Gregers Andersen fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Gregers Andersen er aktuel med debatbogen Grænseløshedens kultur, som er en kritik af den hastigheds- og vækstlogik, som gennemsyrer vores samfund, og som ikke bare presser økosystemerne til bristepunktet, men også de mennesker, der i sidste ende skal vende udviklingen.

Fanget i hamsterhjulet    

En af Gregers Andersens hovedpointer er, at vi som borgere har accepteret konkurrencestatslogikken og gjort den til pejlemærke for vores eget liv – det vil sige den logik, der siger, at vi som land skal konkurrere med alle andre lande i verden og derfor må producere mere og mere og løbe hurtigere og hurtigere for at klare os. Den logik fører ikke bare til rovdrift på naturresurserne, men også på de menneskelige resurser, og mange af føler sig udbrændte og udmattede.

- Det, jeg blandt andet gerne vil starte en debat om, er netop de kulturelle normer om, at vi også som individer hele tiden skal producere mere og være mere effektive på arbejdet, for de fører til udbrændthed, stress, og depression. Naturvidenskaben siger, at vi er ved at have nået grænserne for vores planets formåen, men vi er også nået grænsen for den menneskelige formåen, og hvis vi fortsætter på denne måde, magter vi ikke at ændre de mekanismer, der fører til den økologiske katastrofe. Det skal blive acceptabelt og helst efterstræbelsesværdigt at leve på en anden måde, før vi kan vende udviklingen, siger Gregers Andersen og fortsætter:

- Det, der sker nu, er, at vi presser os selv så hårdt til hverdag i hamsterhjulet, at når vi så endelig har fri, giver vi den gas med flyrejser og forbrug – flyrejser og forbrug, som paradoksalt nok bare forværrer den globale opvarmning. Vi overfører i virkeligheden arbejdslivets høje hastighed og grænseløshed til vores fritid, og det kan hverken vi eller planeten leve med i længden.

Gregers Andersen understreger, at det ikke handler om puritanisme og om at forsage alle de nydelsesfulde ting i verden, men om at finde nydelse i andre måder at leve på. At finde ind til en form for bæredygtig hedonisme.

Medierne har også glemt klimaet

Fartblindheden har ifølge Gregers Andersen også ramt medierne, som ikke tør stoppe op og behandle klimakrisen på en måde, som et så omfattende og grundlæggende problem fortjener at blive behandlet. Og det er en af de væsentligste årsager til, at det ikke står højere på borgenes dagsorden.
- Jo, medierne omtaler selvfølgelig FN’s rapporter og klimakonferencerne, når de er aktuelle, men klimakrisen går jo ikke væk, det øjeblik COP21 slutter. Klimaet bør være et fast og tilbagevendende punkt på dagsordenen i de danske medier. Vi kan jo se, at når vi bliver ramt af store og alvorlige begivenheder som fx de tragiske terrorangreb, så kan medierne godt finde resurserne til at dække et emne grundigt og fra mange forskellige vinkler. Så selvfølgelig kan de også afsætte mange flere resurser til at dække klimaforandringerne på en måde, så vi for alvor kan forstå konsekvenserne af dem.

Gregers Andersens bog Græseløshedens kultur er udkommet på Informations Forlag

Kontakt

Postdoc Gregers Andersen
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Mobil: 22 30 05 17
Mail: grega@hum.ku.dk