Digitale og mobile medier ændrer danskernes liv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2016 > Digitale og mobile med...

14. januar 2016

Digitale og mobile medier ændrer danskernes liv

Medier

Udbredelsen af digitale og mobile medier har ikke blot fået danskerne til at bruge mere tid på medier - medierne har på centrale punkter ændret danskernes liv. I en ny bog belyser en gruppe danske forskere mediernes indflydelse på en række områder.

På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, bliver begrebet ’medialisering’ brugt til at beskrive mediernes samspil med kultur og samfund. I bogen Medialisering, der er redigeret af professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet, undersøger en række danske forskere medialiseringen af samfundet og kommer bl.a. med analyser af en række konkrete områder: Idræt, familieliv, børns leg, politik, religion, konflikter og frivillige organisationers arbejde.

Danske forskere spiller en central rolle i den internationale forskning på området, og i bogen bidrager de med danske vinkler og perspektiver. Forskerne giver først en grundig indføring i teorien og dens nuancer og inspirationskilder, og derpå udfolder og diskuterer de medialiserings-teorien vha. en række konkrete analyser.

I bogen påviser forskerne blandt andet:

Medialiseringen griber ind i både det store samfund og det individuelle hverdagsliv

Forskningsleder professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet peger på, at medialiseringen af kultur og samfund har accelereret og ændret karakter som følge af nye mediers hastige udbredelse:

  • Digitale og mobile medier er på ganske få år blevet integreret i danskernes liv såvel på individniveau (i familie og fritid) som på organisationsniveau (i erhvervsliv, organisationer og politik). Medierne er blevet ligeså selvfølgelige som vand i hanen og strøm i kontakten. Nye mediers indflydelse består især i, at de er med til at ændre betingelserne for, hvordan vi kommunikerer og interagerer med andre mennesker, fx at vi altid er tilgængelige for hinanden, og at vi kan ’manipulere’ vores kontakt med omverdenen i tale, tekst og billeder.
  • Den fysiske og virtuelle verden spiller sammen på nye måder. Både den enkelte familie og de store organisationer må udvikle nye normer og rutiner for, hvordan man håndterer mediernes massive tilstedeværelse i hverdagslivet: fx hvordan håndterer vi personlige relationer, når de ofte er tilgængelige for andre via Facebook, og hvad betyder det for vores idrætsudøvelse, når vi hele tiden kan måle os med andres præstationer?
  • Nye mediers tilstedeværelse kan være med til at rykke eksisterende magtbalancer og gøre det vanskeligere at kontrollere informationsstrømme, fx i konfliktsituationer. Med nye medier har ’menige’ aktører fået mulighed for at komme til orde, men samtidig kræver det både kompetence og ressourcer at præge dagsordenen ved hjælp af sociale medier i konfliktsituationer.

Primær kontakt vedr. bogen som helhed: Professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Telefon: 35 32 81 13 / 23 47 78 61, e-mail: stig@hum.ku.dk

Medier skaber nye træningsoplevelser og udfordrer traditionelle idrætsorganisationer

Medier er i løbet af få år kommet til at gennemsyre især den individuelle idræt på nye måder. Mobile medier og fitness apps ændrer selve oplevelsen af at træne. Og sociale medier understøtter nye organisationsformer, der udfordrer de traditionelle idrætsorganisationer:

  • Diverse fitness apps, fit bits- og smart ure er blevet en del af mange danskeres træning. Her hjælper de med at holde styr på tider, ruter og kalorieforbrænding. De giver feedback, opsamler informationer om hver træningssession, så man bedre kan huske, hvornår man sidst kom af sted. Og når træningen er overstået, deles resultaterne øjeblikkeligt med idrætsudøverens sociale netværk.
  • For nogle idrætsudøvere er det muligheden for at konkurrere med andre, også selvom man indimellem træner alene, der er væsentlig.
  • Med digitale medier kan man let organisere træning med andre og arrangere sportsbegivenheder. Det gælder især, når der er tale om idrætsaktiviteter som løb og cykling, der ikke kræver særlige faciliteter og kan finde sted i det offentlige rum.
  • De digitale medier udfordrer de mere traditionelle og formelt organiserede dele af idrætten. De tilbyder større fleksibilitet og mere uformel organisering hos motionister. Og muligheden for at dyrke idræt og motion sammen med andre uden at skulle betale kontingent eller medlemskaber tiltaler også en del motionister.

Primær kontakt for dette delprojekt: Lektor Kirsten Frandsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Telefon: 87 16 19 64, e-mail: imvkf@dac.au.dk

Med Facebook og mobiltelefon er nybagte forældre under pres for at vise babyen frem

Internettet har givet nye forældre adgang til rådgivning og information i et omfang, som er uden fortilfælde i historien. Digitale medier giver forældre nye udfoldelsesmuligheder, men er samtidig med til at lægge pres på kommunikationen i overgangen til forældreskabet:

  • At blive forældre er blevet en langt mere offentlig proces end tidligere, hvilket afspejler sig på sociale netværksmedier som Facebook, hvor der er opstået nye forventninger til og ritualer for, hvordan forældre skal holde kontakt med omverdenen.
  • Digitale medier medvirker til at ændre adfærden, hvilket kan virke udfordrende og give anledning til nye typer af bekymringer, konflikter og problemstillinger med betydning for såvel de nye forældre som jordemødre:
    • Adgangen til omfattende information kan både give nybagte forældre større viden og bekymringer.
    • Fødestuer må fastsætte regler, så medierne ikke forstyrrer fødsel og kontakt mellem forældre og nyfødt.
  • Brug af digitale medier spiller en vigtig rolle for nybagte forældre, der skal etablere en ny forældreidentitet og pleje sociale relationer.

Primær kontakt om dette delprojekt: Ph.d.-studerende Maja Sonne Damkjær, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Telefon: 87 16 26 69 / 61 60 30 61, e-mail: imvmsd@dac.au.dk

Medier er blevet legetøj for børn – voksne bør interessere sig mere for digital leg

Børn bruger medier aktivt fra en tidlig alder og i stort omfang. Det betyder dog ikke, at de er holdt op med at lege – tværtimod opstår der med medier en række nye legeformer, hvor børn har mulighed for at udfolde sig på nye måder og skabe kontakter med andre:

  • Børns brug af teknologi og nye medier i hverdagslivet skal ikke kun forstås som erstatning for tidligere kendt eller traditionelt legetøj, men som et supplement, der udvider og forskyder legen til nye arenaer og muliggør nye interaktionsformer.
  • Børn bruger medier til at skabe relationer til andre børn, bl.a. når de mødes omkring bestemte interesser (fx spillekulturer, fankulturer).
  • Legen har i dag ændret fremtræden og organisering, men handler grundlæggende om det, den altid har gjort, nemlig at være i gode, sociale fællesskaber og at udfolde sine interesser igennem leg.
  • Pointen er således, at børns omgang med teknologi ikke er praksisser, der finder sted uden om eller ved siden af den rigtige leg (eller det rigtige liv), men at teknologi og medier er integreret i alle sociale og kulturelle processer i børns liv.
  • Voksne bør interessere sig mere for børnenes leg med medier; både for at vide mere om, hvad de laver, for at overkomme den ofte pessimistiske forestilling om ‘skærmtid’ som noget skidt og ikke mindst for at understøtte legen, så mediebrugen ikke udelukkende bliver passiv (fx tv-sening).

Primær kontakt om dette delprojekt: Lektor Stine Liv Johansen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Telefon: 87 16 20 29 / 23 83 46 49, e-mail: stineliv@dac.au.dk

Digitale medier ændrer information om væbnede konflikter

Traditionelt har nyhedsmediernes dækning af væbnede konflikter været ganske afhængig af officielle kilder i regering og militær. Over de sidste år har sociale medier og andre digitale platforme medført, at fx borgere, soldater, aktivister og whisteblowers også sætter deres præg på, hvordan konflikter bliver præsenteret i medierne:

  • Digitale medier giver de involverede parter mulighed for selv at kommunikere deres synspunkter, oplevelser og erfaringer.
  • Offentligheden præsenteres for fx billeder taget af soldater og aktivister, der ligger langt fra pressens traditionelle idealer om afbalanceret og upartisk dækning af konflikter.
  • Den traditionelle censur og kontrol af pressen i forbindelse med konflikter bliver udfordret af digitale medier. Omvendt giver de også stat, militær, politi og andre myndigheder nye muligheder for at kommunikere mere direkte med borgerne uden pressen som mellemled, fx ved pludseligt opståede konflikter som terrorangreb.
  • Grænsen mellem fremstillingen en konflikt og selve konflikten kan udviskes.  Både sociale medier og journalistiske online medier kan blive en del af konflikterne og brugt til intern og ekstern kommunikation, organisering, personlige vidnesbyrd osv.

Primær kontakt om dette delprojekt: Lektor Mette Mortensen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. E-mail: metmort@hum.ku.dk