Vores hjerne sorterer grammatikken fra, når den er presset – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2016 > Vores hjerne sorterer ...

06. april 2016

Vores hjerne sorterer grammatikken fra, når den er presset

grammatik

En enkelt lille sætning kan indeholde store mængder information, som skal afkodes. Men når vi har travlt eller er under pres, er der grænser for, hvor meget vores hjerne kan klare, og så koncentrerer den sin opmærksomhed om det væsentligste i sætningen og ignorerer bøjningsendelser og hjælpeverber – grammatikken med andre ord. Det viser ny forskning, som kan være med til at forbedre diagnosticeringen af hjerneskader.

Personer, der bliver ramt af hjerneskader, får i nogle tilfælde problemer med at danne grammatisk korrekte ord og sætninger. Det fænomen kalder sprogforskerne for agrammatisme. Men hvorfor er det lige grammatikken, det går ud over, når en person har begrænsede mentale ressourcer til rådighed?

ProGram gør brug af en speciel robot til at udføre scanningsforsøg af hjernen, når den arbejder med sprog.

- En sætning som 'Manden har købt det store hus', forstår de fleste jo umiddelbart. Men hvis sætningen bare er en af mange, som skal læses meget hurtigt, eller ens hjerne ikke kan håndtere mange informationer på grund af en skade, vil der typisk ske det, at flere elementer bliver sorteret fra undervejs i læsningen: i sætningseksemplet vil det dreje sig om hjælpeverbet 'har', endelsen -t i køb, -en i ordet mand, -e efter stor og 'det' foran hus, forklarer sprogforsker Kasper Boye, som er leder af det tværvidenskabelige forskningsprojekt PROGRAM, der undersøger, hvordan hjernen forstår og bearbejder grammatik.

- Vores teori er, at det er, fordi grammatik har en hjælpefunktion og informationsmæssigt er mindre vigtigt end såkaldt leksikalske elementer, dvs. de ord – mand, købe, stor og hus – som udgør fundamentet i den ovenstående sætning. Det er de elementer, som vores hjerner fokuserer på, fordi de formidler hovedbudskabet: mand køber stort hus. Grammatikken er blot med til at præcisere nogle forhold i sætningen – her at det er en bestemt mand, der har købt et bestemt hus på et bestemt tidspunkt. Og de oplysninger kan godt undværes, når hjernen er presset af store mængder informationer eller ikke fungerer optimalt.

Oversete bogstaver viser, at bøjninger ikke har førsteprioritet

Teorien, som Kasper Boye har udviklet sammen med sin kollega professor Peter Harder, forklarer fundene i  en række internationale undersøgelser af sproglig opmærksomhed. Kasper Boye har sammen med kolleger i KU’s stjerneprojekt PROGRAM foretaget egne studier og eksperimenter, som også viser, hvordan grammatiske elementer som bøjningsendelser får meget mindre opmærksomhed end de leksikalske ord i en tekst.

- I et af eksperimenterne bad vi 83 personer om at læse en svær tekst på knap 500 ord, som vi havde konstrueret til formålet. Undervejs i læsningen skulle de strege alle de n’er og t’er ud, som de stødte på. N og t er bogstaver, der meget ofte indgår i grammatiske elementer, og det viste sig ganske rigtigt, at testpersonerne overså op mod dobbelt så mange af de n’er og t’er, der optrådte i grammatiske elementer, som de n’er og t’er, der var del af navneord og fuldverber, siger Kasper Boye, der sammen med Nicoline Munck Vinther og Line Burholt Kristensen har udgivet artiklen Grammatikken i baggrunden – opmærksomhed under læsning om eksperimentet.

- Eksperimentet bekræfter med andre ord, at vi nedprioriterer ord med grammatiske elementer, når vi er pressede. Teksten, testpersonerne skulle læse, indeholdt mange informationer, som de skulle holde styr på, og så var der tydeligvis ikke også ressourcer til at få de sekundære oplysninger med, som bøjningsendelser og hjælpeverber giver. Derfor overså testpersonerne n’er og t’er i de elementer.

Bedre diagnosticering af hjerneskader

Kasper Boye og hans kolleger håber, at deres forskning kan være med til at udvikle bedre diagnosticeringsværktøjer til folk med hjerneskader.

- Hvis man får en hjerneskade, blandt andet i den del af hjernen, der hedder Brocas område, er der en risiko for, at man kommer til at lide af agrammatisme, dvs. mangle evnen til at producere grammatiske elementer. De typer af skader kan være svære at diagnosticere, men med vores resultater vil vi kunne forudsige, hvilke elementer en hjerneskadet vil have svært ved at bruge, og vi kan lave lister over ord, som lægen skal bede sin patient om at producere, og på den måde hjælpe diagnosticeringen på vej.

Næste skridt på vejen for forskningsprojektet PROGRAM er blandt andet en række eksperimenter, hvor projektets medarbejdere, herunder neurologerne Hartwig Siebner og Jesper Mogensen skal foretage EEG- og fMRI-scanninger af testpersoner, der løser forskellige typer af sproglige opgaver. De vil forhåbentlig bekræfte resultaterne af fx forsøget med opmærksomhed under læsning.

Kontakt

Lektor Kasper Boye
Københavns Universitet
Mail: boye@hum.ku.dk
Telefon: 35 32 86 54