Unge muslimer bruger musikken
Danske unge med muslimsk baggrund bruger musik i deres hverdag, men ikke nødvendigvis som andre grupper. Johannes Frandsen Skjelbo undersøger i sin etnografiske ph.d.-afhandling ’Musik blandt unge med muslimsk baggrund’, netop forholdet mellem musik og islam blandt tre forskellige grupper i Danmark
Isam B fra Outlandish
- I min afhandling har jeg talt med unge med muslimsk baggrund fra vidt forskellige miljøer i Danmark. En gruppe, der praktiserede islam meget bevidst, en gruppe, hvis demografi ligner dansk middelklasse og en gruppe af unge fra et underprivilegeret område. Det viser sig, at uanset hvor forskellige de unge menneskers tilgang til musik er – uanset hvilken drivkraft deres musikbrug har – så er de unge musikbrugere, siger Johannes Skjelbo.
Fælles for de unge er, at de ofte relaterer deres musikforbrug til positioner som fremmed i Danmark – uanset fx deres fødested. De bruger musikken som et middel til at skabe og vedligeholde denne position i nogle nærmere bestemte sammenhænge. Et tilbagevendende eksempel er de stilskift en ung musiker foretager i en, antageligt, bevidst markering af, at han er andet og mere end tyrkisk.
- Nogle bestemte ord og udtryk, som for eksempel ”indvandrer”, ”engelsk musik” eller ”dansk musik” går relativt ofte igen i samtaler med de unge. De bruger formentlig disse ord, fordi de har en forestilling om, at der i Danmark findes en kultur for flertallet, som de på vidt forskellig vis spejler sig i.
Ikke haram i sig selv
En af Johannes Skjelbos ambitioner har været at belyse islams rolle i de unges musikliv fra flere sider. En måde at se islam på er som formelt teologisk/juridisk system, der rummer et musikforbud. Denne opfattelse stødte Skjelbo dog kun sjældent på i sit feltarbejde:
-I de tilfælde, hvor religionen blev diskuteret i relation til musik fremgik det, at den gamle diskussion om islams forhold til musik stadig er aktuel og dynamisk, men at den primært er teoretisk i dansk sammenhæng. De fleste pointerer, at en islamisk vurdering af en given ting eller handling skal kvalificeres af parametre som tid, sted, formål, selskab og intention. Altså at selve musikken ikke i sig selv er et problem. Men at sammenhængen, hvori den bruges, kan være det, siger Johannes Skjelbo.
Afhandlingen blev forsvaret d. 22/9 på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kontakt
Johannes Frandsen Skjelbo
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Mobil: 26 70 90 11
Mail: jfs@hum.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder Henrik Friis
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 20 56 91 12
Mail: henrik@hum.ku.dk
Kontakt
Johannes Frandsen Skjelbo
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Mobil: 26 70 90 11
Mail: jfs@hum.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder Henrik Friis
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 20 56 91 12
Mail: henrik@hum.ku.dk