6. februar 2015

Børn udviser overraskende sprogligt overblik

sprog

Modsat hvad sprogforskerne tidligere har troet, kan 5-6 årige børn godt forstå sætninger, hvor ordstillingen er vendt om – som fx ’ham løfter hun’. Det kan de, fordi de er i stand til at overskue flere sætninger på en gang og kombinere information fra den større sproglige sammenhæng med grammatiske signaler. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Child Language. Opdagelsen kan få betydning for den måde, sprogforskerne undersøger børns læsevanskeligheder.

På dansk og på mange andre sprog kan man bytte om på ordene i en sætning og beskrive den samme situation, fx ”hun spiser slangen” og ”slangen spiser hun”. Ditte Boeg Thomsen forklarer, at internationale sprogforskere på tværs af lande i 30 år har gennemført forsøg med børnehavebørns forståelse af ordstilling for at kunne se, hvordan børnene bruger ordstilling til at forstå ”hvem der gør hvad ved hvem” i en sætning. Forsøgene har også undersøgt, hvornår børn begynder at få hjælp fra fx kasus (bøjning af ordene) , altså ”hun spiser slangen” vs. ”hende spiser slangen”.

Børn der legerEt af de mest stabile tværsproglige fund har hidtil været, at børn i førskolealderen misforstår sætninger med omvendt ordstilling, hvor genstandsleddet kommer først. Da den slags sætninger typisk har en særlig funktion i den større sproglige sammenhæng, har man tolket børnenes misforståelser som udtryk for umodenhed. Man har antaget, at børnene var for små til at have overblik over mere end én sætning ad gangen.

-Idéen om børns manglende kontekstforståelse udfordrer vi nu med resultaterne fra et nyt forsøg, som vi netop har publiceret i Journal of Child Language, siger Ditte Boeg Thomsen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun fortsætter:

- Et problem med de tidligere forsøg var, at man gav børnene kontekstafhængige sætninger ude af kontekst. Vores nye forsøg viser, at børnene i høj grad kan integrere viden fra sætning til sætning og afkode omvendt ordstilling. Det kan de, når forsøgene giver børnene en meningsfuld ramme at forstå udsagnene i. Det, man tidligere har tolket som en umodenhed, er faktisk udtryk for et sofistikeret tekstoverblik. Børnene viser med deres misforståelse, at de har forstået, at omvendt ordstilling kun ”er tilladt” eller ”fungerer godt” i bestemte sammenhænge.

Voksne forstår heller ikke uden sammenhæng

Omvendt ordstilling kræver nemlig bestemte kontekster for at blive forstået uden problemer. ”Hun spiser slangen” kan uden videre forstås, mens ”slangen spiser hun” kan forvirre modtageren, hvis ikke sætningen optræder i en passende kontekst. Sætninger med omvendt ordstilling bruges typisk til at markere kontrast i situationer, hvor man allerede har fået introduceret begge de parter, der indgår i sætningen.

- For ”slangen spiser hun” kunne en god kontekst derfor være: ”Kvinden har fanget en slange og et får.  Slangen spiser hun først, men fåret gemmer hun til senere”. Forsøg med voksne viser, at selv modne sprogbrugere skal bruge ekstra kræfter på at forstå sætninger med omvendt ordstilling, når der mangler en støttende kontekst, siger Ditte Boeg Thomsen .  

Med den viden – og på baggrund af et omfattende videomateriale, hvor børn selv producerer omvendt ordstilling uden voksnes indblanding – designede og gennemførte Ditte Boeg Thomsen og Mads Poulsen, lektor i psykolingvistik, et forsøg, hvor 16 børn individuelt skulle forstå meningen i 16 forskellige sætninger hver. Tesen var, at sætninger med omvendt ordstilling er svære at forstå uden en kontekst, hvor begge parter i sætningen er introduceret på forhånd, og hvor der er et kontrastforhold i sætningen.

- Forsøget viste, at de 5-6-årige børn som forventet havde store vanskeligheder med at forstå sætninger som ”ham løfter hun” og ”hende kilder han” med omvendt ordstilling, når de optrådte uden kontekst eller i upassende kontekster. Men forsøgets vigtige nye fund var, at børn faktisk var i stand til at udnytte informationen fra bøjninger (hun/hende, han/ham) og forstå disse ellers vanskelige sætninger korrekt, når de optrådte i de kontekster, hvor de hører hjemme i naturligt sprog.

- Det er tydeligvis afgørende for børn at kende sammenhængen for overhovedet at lægge mærke til kasus og derved kunne afkode denne type sætninger. Det peger på, at børn meget tidligere end hidtil antaget er i stand til at tænke på tværs af sætninger for at skabe sammenhæng, og at vi derfor tidligere har undervurderet børns sprogforståelse ved at bruge kontekstløse test, siger Ditte Boeg Thomsen.

- Nu er vi naturligvis nysgerrige efter at finde ud af, hvor tidligt den sofistikerede kontekstforståelse udvikles hos børn, og vi planlægger nye forsøg med yngre børn.

Nyt lys på vanskeligheder med at læse tekster

De nye indsigter om børns typiske forståelse af kontekstfølsomme sætninger åbner nemlig også muligheder for at undersøge potentielle sammenhænge mellem børns forståelse af talt og skrevet sprog.

- Det er nu værd at undersøge, om nogle børns vanskeligheder med at forstå tekster har rod i vanskeligheder med at forstå vanskelige sætningskonstruktioner, siger lektor Mads Poulsen, der som forsker i læseudvikling og sprogforståelse konkret arbejder med de måder, børn vurderes på sprogligt. 

Læs artiklen i Journal of Child Language

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Ditte Boeg Thomsen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Mail: fjt414@hum.ku.dk
Mobil: 61 26 19 81

Lektor Mads Poulsen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Mail: m.poulsen@hum.ku.dk
Telefon: 35 32 91 31