4. december 2015

Elever med dårlig sprogforståelse gemmer sig blandt gode læsere

læseforskning

Nogle skoleelever kan godt læse de enkelte ord i en tekst, men har alligevel svært ved at forstå, hvad teksten handler om. De elever kan være svære at identificere, fordi de klarer mange almindelige læsetests godt. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet blandt 211 elever fra 6. klasse viser, at det godt kan lade sig gøre at finde elever med sprogforståelsesproblemer, hvis man kombinerer flere forskellige typer tests.

At have svært ved at læse handler ikke kun om at have problemer med at afkode ord i en tekst, men kan også handle om simpelt hen at forstå, hvad en tekst handler om. Det er det, læseforskerne kalder dårlig sprogforståelse i læsning – mere populært taler man om ”dårlige forståere”

Foto: Christine Vaufrey, flickr.com, CC BY 2.0- Dårlige forståere kan godt læse de enkelte ord i en tekst, men de kan fx have svært ved at ”fylde hullerne ud i teksten”, det vil sige drage slutninger, mens de læser. Et klassisk eksempel på en opgave, der bruges i læseforskningen, er en tekst om to børn, som har været på cykeltur, bygget sandslotte og soppet i deres badetøj. De fleste kan godt regne ud , at børnene har været på stranden, selv om det ikke står eksplicit i teksten. Men det kan en dårlig forståer ikke nødvendigvis, forklarer læseforsker Hanne Trebbien Daugaard, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Hvordan hænger det sammen? om sprogforståelse i læsning blandt elever på 6. klassetrin.  

Det er dog ofte svært at finde de elever, der har problemer med sprogforståelsen, fordi de set udefra læser fint fx ved højtlæsning i klassen og typisk klarer sig godt i de læsetests, der handler om at afkode ord. Derfor har Hanne Trebbien Daugaard undersøgt, om det er muligt at identificere de elever på baggrund af flere forskellige tests.

- Det, jeg har gjort, er at lave en helt klassisk læseforståelsestest med 211 elever på 6. klassetrin; de fik udleveret tekster, som jeg bad dem besvare forståelsesspørgsmål til. Derefter kombinerede jeg deres læseforståelsesscorer med information om deres afkodningsfærdigheder, så jeg ad den vej kunne identificere de elever, der klarede sig dårligt i læseforståelse, selv om de var relativt gode til at afkode ordene. Ca. 13% af eleverne matchede denne profil, hvilket er i overensstemmelse med tidligere forskning. Det er dog vigtigt at pointere, at det kan være nødvendigt at teste forståelsen under forskellige forhold for at få et retvisende billede af den enkelte elevs sprogforståelsesniveau i læsning.

Ordforrådet spiller en rolle

Foruden ringe evne til at drage slutninger er et lille ordforråd, ifølge Hanne Trebbien Daugaard, også en vigtig kilde til forståelsesproblemer blandt skoleelever: Et dårligt kendskab til betydningen af de ord, der indgår i en tekst, kan i sig selv være en hæmsko for forståelse af teksten, men det bliver logisk nok også endnu sværere at forstå de implicitte budskaber i en tekst, hvis flere af ordene i den ikke giver mening.

- I eksemplet med to børn på cykeltur vil det være svært at slutte sig til, at de har været på stranden, hvis man fx ikke ved, hvad ’soppe’ og ’sandslotte’ betyder. En af måderne at rykke elever, der har problemer med sprogforståelse, kan netop være ved at undervise dem i ordforråd og evnen til at drage slutninger. Det kan lærerne blandt andet gøre ved at arbejde eksplicit med relevante ordbetydninger og systematisk stille forståelseskrævende spørgsmål til de tekster, de arbejder med i timerne, siger Hanne Trebbien Daugaard.

Sammen med to kolleger har Hanne Trebbien Daugaard netop fået penge fra A.P. Møller Fonden til et forskningsprojekt, hvor de i samarbejde med Høje Taastrup kommune skal undervise lærere i at gøre deres elever bedre til at tilegne sig nye ord fra de tekster, de læser. Projektet løber fra 1. december 2015 til  juli 2018

Kontakt

Postdoc Hanne Trebbien Daugaard
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Telefon: 35 32 83 89
Mail: trebbien@hum.ku.dk