Nutidsvirkeligheden oplevet og fortolket gennem litteraturen

Det er en atypisk afhandling, lektor i nordisk litteratur på Københavns Universitet Marianne Stidsen forsvarer den 11. december. Hvor den humanistiske forskning i dag bliver mere og mere specialiseret, er afhandlingen ’Den ny mimesis – Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig’ et stort værk, der sætter den nyere litteratur ind i en stor historisk sammenhæng som en periode med bestemte træk:

- Min tese var, at der skete et fundamentalt skift i den danske og nordiske litteratur efter 2. verdenskrig. Fra at handle om frigørelse blev hovedtemaet et identitetsspørgsmål, som undergår forskellige forandringer i tiden fra krigen til i dag, siger Marianne Stidsen.

Konkret udgør afhandlingen to bind med i alt godt 1300 sider, der slår ned i mange, primært danske, forfatterskaber og værker – fra Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig og Martin A. Hansen i den ene ende til Ursula Andkjær Olsen, Bjørn Rasmussen og Karl Ove Knausgård i den anden – som hver især undersøges grundigt.

- For mig at se er litteraturen en genre, hvor det identitetstab, der fulgte værdisammenbruddet under krigen, formuleres meget tydeligt. I en lang række af værker kan vi i dag se, hvordan den virkelighed føles og fortolkes af den enkelte forfatter. Min afhandling er altså en litteraturhistorie, som, i modsætning til et klassisk oversigtsværk, går analytisk dybt ned, og viser hvordan identitetsbruddet udbredes og forandrer sig med årene i en dansk og nordisk kontekst.

Den almene virkelighed

Ambitionen for Marianne Stidsen har været at skrive en større sammenfattende fortolkning af den danske – og i lidt mindre omfang også norske og svenske – litteratur, at tegne et helhedsbillede – hvor forskningen i dag ellers ofte koncentrerer sig om enkelte aspekter:

- Vi er vant til at tænke, at værkerne handler om enkelte grupper og særspørgsmål. For mig at se skriger tiden på humanistisk videnskab, der løfter det almenmenneskelige frem i kulturen. Forskning, der beskæftiger sig med det i litteraturen, som alle kan genkende i sig selv. Hvor forskere ofte kredser om formelle eller tekniske spørgsmål – eller koncentrerer sig om fx køn eller magtforhold – insisterer jeg på at vise det almenmenneskelige i den dansk-nordiske litteratur, siger Stidsen og giver et eksempel:

- Det feministiske perspektiv hos Karen Blixen er blevet fremhævet de senere år. I en fortælling som ’Alkmene’ fra samlingen ’Vintereventyr’ er en udpræget forståelsesmåde, at den fortællende hovedperson ikke ser, at Alkmene bejler til ham. Men i et identitetsperspektiv virker det vigtigere, at Alkmene gerne vil udfolde den samme mangfoldige identitet, som den fortællende mand. Et andet eksempel er i forfatterens fortælling ’Drømmerne’ (et af de lidt ældre eksempler), hvor hovedpersonen ofte bliver vist som en kvindefigur, som mændene ikke forstår. Imidlertid viser det sig, hvis man anlægger et andet perspektiv og inddrager andre aspekter af novellen, at identitetsspørgsmålet altså også går igen hos historiens mandlige figurer. Blixen fokuserer ikke (kun) på køn, men nok så meget på det almenmenneskelige. Først og fremmest fokuserer hun på, hvordan man som menneske kan have både ’rødder og fødder’, slutter Marianne Stidsen.

Tid og sted

Afhandlingen ’Den ny mimesis – Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig’ forsvares ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet fredag d. 11. december kl. 13 i auditorium 22.0.11 Njalsgade 120. Forsvaret streames live på www.hum.ku.dk.

Kontakt

Lektor Marianne Stidsen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, 38 33 03 68, stidsen@hum.ku.dk.

Souschef Henrik Friis, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 20 56 9 12, henrik@hum.ku.dk.