Historikeren Holberg stjal med arme og ben – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2015 > April > Historikeren Holberg s...

08. april 2015

Historikeren Holberg stjal med arme og ben

Holbergs historieskrivning

I 1739 udgav Ludvig Holberg Heltehistorier, som indeholder 24 biografier om historiske personer – fx Muhammed, Sokrates og Cæsar. Bogen skulle vise sig at blive en af Holbergs bedst sælgende bøger. Nu viser forskning, at Holberg skrev langt de fleste biografier af fra andre kilder. Og i en sådan grad, at han i dag ville være blevet dømt videnskabelig uredelig.

Ludvig Holberg

- I mange af de biografier, som Heltehistorier består af, skriver Holberg nærmest al tekst ordret af fra en enkelt kilde. Det vil sige, at han ikke engang besværede sig med at læse andre kilder. Så hans tekster lever på ingen måde op til moderne standarder for god historieskrivning, fortæller ph.d. Ulrik Kristoffer Schmidt, som netop har forsvaret sin afhandling om Holbergs Heltehistorier.

Ifølge Ulrik Kristoffer Schmidt, som er en af de få historikere, der er gået kildekritisk til Holbergs historiske værker, var det i 1700-tallet slet ikke usædvanligt at skrive historie på den måde, men grænserne for, hvad Holberg anså som acceptabel afskrivning, var kontroversiel blandt visse af hans samtidige. Og der var enkelte, som da også anklagede ham for at være alt for dygtig til at skrive af, og som mente, at han ikke selv havde bidraget med noget originalt.

- Men selv om Holberg stjal med arme og ben, kan man godt sige, at han leverede et originalt bidrag, for med bl.a. Heltehistorier formidler han oplysningstidens ideer til Norden, og i den sammenhæng er hans ”lånepraksis” måske mindre vigtig. For uden Holberg var de ideer måske slet ikke kommet til Norden, eller i hvert fald først meget senere.

Universelle dyder og laster

Ud over de klassiske europæiske helteskikkelser som Cæsar og Peter den Store skrev Holberg i Heltehistorier især om store personligheder fra det, man dengang kaldte Orienten.

- Holberg skriver fordomsfrit om de historiske personligheder fra andre kulturer – såsom Saladin, Soliman, Zoroaster og Muhammed – og er generelt meget positiv over for de ”orientalske” herskere. Han tegner ikke et billede af dem og os, men er langt mere interesseret i at formidle de dyder eller laster, som efter hans mening karakteriserer dem, forklarer Ulrik Kristoffer Schmidt og fortsætter:

- Og de dyder og laster, Holberg fremhæver (f.eks. beskedenhed, tålmodighed, medlidenhed, ærgerrighed, hykleri, hidsighed og nådesløshed) er efter hans opfattelse universelle og hverken kulturbårne eller kønsbestemte. Og det er nye tanker i 1740’erne, båret af oplysningstidens idealer.

Kontakt

Ph.d. Ulrik Kristoffer Schmidt
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Mobil: 23 72 67 25
Mail: uks@hum.ku.dk