Mange af vores ord kommer fra de uralske bjerge – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2014 > September > Mange af vores ord kom...

12. september 2014

Mange af vores ord kommer fra de uralske bjerge

sproghistorie

Tidligere mente forskerne, at de store europæiske sprog havde haft større indflydelse på Europas små sprog end omvendt. Nu viser forskning, at små uralske sprog som finsk og ungarsk har påvirket store sprog som engelsk, tysk og fransk. Også i dansk har vi mange ord fra de uralske sprog, fx hammer, mink og pung.

Foto: Janne Karaste, http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/

Finsk har haft større indflydelse på sprog som dansk, end forskerne hidtil har troet.

Gennem tiden er bevægelsen af låneord mellem de indoeuropæiske sprog og finsk-ugriske sprog primært blevet udforsket som en ensrettet strømning – som om den store enklave af indoeuropæiske sprog på flere hundrede sprog, der i dag tales af op mod 3 milliarder mennesker, altid har domineret den mindre og spredte gruppe af uralske eller finsk-ugriske sprog, der nu kun tæller tre håndfulde sprog fordelt på ca. 25 millioner mennesker. Ifølge den videnskabelige tradition var der her ingen David, der besejrede en Goliat; kun en mægtig storebror, der satte lillebroren eftertrykkelig på plads.

I en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser ph.d. Adam Hyllested imidlertid gennem 16 nærstudier, at situationen har været en ganske anden.

- Ordudvekslingen ved Europas porte mod øst har langt fra altid været entydig. Tværtimod har fem tusind års sprogkontakt mellem indoeuropæisk og uralsk betydet, at indoeuropæisk i høj grad har lånt ord fra uralsk. Det gælder fx en handelsterm som pung, en handelsvare som mink, et redskabsord som hammer og en religiøs term som helvede. Disse ord stammer fra uralsk. Selv ordet halv kan påvises at gå tilbage til en gammel finsk handelsterm for noget, der er ’reduceret’ eller ’billigt’, forklarer Adam Hyllested.  

- Nogle låneord fra uralsk har med pelsdyr som fx mink at gøre. De er udvekslet i forbindelse med den pelshandel, der foregik langs Østersøens kyster i århundreder fra romertid til hansetid. Andre ord for fx grise og svin er overraskende meget ældre lån, der måske kan spores tilbage til den grubekeramiske kultur omkring 3000 f.Kr. Nogle låneord viser endda, at (ur)keltere og finske folk må have været i direkte kontakt med hinanden, siger Adam Hyllested.

Europas rødder

Adam Hyllesteds ph.d.-afhandling er en udløber af stjerneprogrammet Roots of Europe – Language, Culture and Migrations, som Københavns Universitet støttede med 17,5 mio. kr. over en femårig periode fra 2008 til 2013. Dette forskningsprojekt har med tiden udviklet sig til forskningscenter, der nu huser en treårig Velux-bevilling under titlen "Individual, Kin and Family in Prehistoric Europe – What Words can tell" samt forskningsprojektet "Talking Neolithic: The Language of the First European Farmers", der er finansieret af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation og Sapere Aude Programmet for unge eliteforskere.

Forsvar

Adam Hyllested forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 12. september 2014 kl. 13.00 på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Søndre Campus, bygning 23, lokale 23.0.50.